Derfor taler alle om TikTok-krigen

Hver dag mellem dansevideoer popper en helt anden virkelighed frem.

Optagelser af kampvogne, soldater og luftangreb fra krigen i Ukraine.

Eksplosioner fra bomber og folk på flugt.

Videoerne er mere end bare voldsomme billeder i dit feed.

De er et tegn på, at den måde vi informeres om krig, har ændret sig.

Tidligere var det sådan, at meldinger om krig kom fra magthavere -

- der stillede sig op foran pressen, som meldte nyhederne til befolkningen.

I dag er det vendt på hovedet, for krigen i Ukraine har vist -

- at almindelige mennesker selv kan se de første billeder fra frontlinjen.

Fra begyndelsen af Ruslands invasion har man kunnet følge udviklingen -

- på TikTok og Instagram.

Det er ikke første gang, sociale medier har spillet en stor rolle i en konflikt.

Under Det Arabiske Forår blev de brugt til at organisere demonstrationer -

- og i 2018 blev de brugt til at sprede billeder af syriske børn -

- der var ramt af formodede kemiske våben.

Krigen i Ukraine er ikke den første krig, der dokumenteres på sociale medier.

Men det er første gang, TikTok spiller en stor rolle.

Derfor har medierne døbt det "Verdens første TikTok-krig, eller bare Wartok.

Det bringer store dilemmaer med sig.

Videoerne gør, at man får indsigt i krigen uden om staten og pressen -

- uden om fortolkning og mulig censur.

Førstehåndsvidner deler oplevelser -

- så TikTok kan være et direkte vindue til, hvad der foregår i Ukraine.

Man kan se en ukrainsk pige, der konfronterer en russisk soldat.

Eller optagelser af luftangreb. Eller det er det, man tror, man ser.

For pigen er optaget i Palæstina, og flyet er fra et computerspil.

Og det er der, problemet med al den frie tilgængelige information opstår.

For der er ingen, der tjekker om en video er ægte i TikTok -

- hvor algoritmen hele tiden feeder på nyt content.

Mange af de her videoer er ofte ikke lagt op af den originale afsender.

Og de kan hurtigt blive delt igen og igen.

Det gør det svært at holde styr på, hvor videoen kommer fra.

Indholdet kan være taget ud af kontekst og som vi så i de to andre videoer -

- kan det komme fra en anden konflikt eller være fabrikeret.

Videoerne er omringet af ægte optagelser fra krigen -

- så det kan være svært at pege de falske ud.

Mange af dem, der deler videoerne, ved ikke -

- at de er med til at misvise konflikten.

Det er misinformation, når forkert information deles ved en fejl.

Det er den mere uskyldige udgave af problemet.

En anden mulighed er, at falske videoer uploades for at snyde dig.

Det er desinformation, der deles for at mudre billedet af sandheden.

Krigen i Ukraine udfolder sig nemlig også igennem den information -

- vi deler om den.

Vi brugere er vigtige brikker i, hvilket indhold der spredes.

For selvom du ikke føler dig snydt, så ved at dele videoerne -

- eller bare interagere med dem, er du med til at sprede desinformation.

I Rusland er der en interesse i at styre narrativet om krigen indenrigs.

Rusland har indført en fake news-lov, der kan give op til 15 års fængsel -

- hvis man spreder falsk information om militæret -

- så har TikTok slukket for livestream og for at uploade videoer fra Rusland.

Det rammer for eksempel videoer, der protesterer imod Ruslands invasion.

TikTok kan stadig give indblik i en krig, der dækkes i et slør af misinformation.

Noget mange journalister og forskere allerede gør.

Videoer på TikTok kan belyse konfliktfyldte områder -

- hvor traditionelle medier ikke kan kommunikere fra.

Men på alle sider findes der personer -

- der aktivt arbejder for at farve deres version af krigen.

Videoer med optagelser fra computerspil virker det nemt at være opmærksom på.

Men der, hvor desinformationen er allermest effektiv -

- det er, når du slet ikke lægger mærke til det.