Derfor stiger priserne på fødevarer netop nu

Snart kan man skulle betale 7 kr. for et æg i supermarkedet -

- hvor man før skulle betale 1,5 kr.

Det er, fordi der er prisstigninger på fødevarer lige nu.

Vi har før lavet en video om inflation.

- Inflation. - Inflationen.

Nu er vi på den igen, for prisen på fødevarer stiger meget nu.

I april så vi den højeste årsstigning i forbrugerpriser i over 35 år.

Prisstigningerne i supermarkedet afspejler -

- de udfordringer, vi har i verden.

Ruslands invasion af Ukraine har betydet -

- at den her rapsmark er dobbelt så meget værd -

- fordi vi ikke får raps fra Ukraine af gode grunde.

Prisstigningerne betyder, du får mindre for de penge, du har.

Lad os gennemgå det helt konkret.

Der er flere årsager til, at priserne på fødevarer stiger.

Mange af dem hænger sammen. Den første er invasionen af Ukraine.

Rusland og Ukraine eksporterer mange landbrugsvarer -

- til produktion af fødevarer.

Ukraine eksporterer hvede, majs, raps og solsikkeolie.

Rusland er en stor eksportør af gødning.

Tilsammen står de for cirka 30 % af hele verdens hvedeeksport.

Det er hvede til gryn, pasta, mel og brød, som jo spises i hele verden.

Før krigen var prisen på hvede steget -

- så krigen har kun gjort ondt værre.

Det ses på den her graf, som viser prisen på hvede i 2022.

Der er en tydelig stigning omkring krigens udbrud.

Ud over hvede er andre afgrøder som majs og ris vigtige for landmænd -

- som foder til især grise og køer.

Når foder bliver dyrere, bliver produktion og produktet også.

Årsag nummer to er, at kul, gas, olie og el er blevet meget dyrere.

Rusland truer med at afbryde leverancen af gas til Vesten -

- hvis EU og USA standser importen af russisk olie.

Det skaber usikkerhed, som får priserne til at stige.

Når gasprisen stiger, stiger elprisen typisk -

- fordi der er tæt sammenhæng mellem de to.

Når energipriserne stiger, stiger produktionsomkostningerne -

- og dermed igen priserne i supermarkedet.

Årsag nummer tre er coronakrisen. I takt med at verden genåbner -

- og vores økonomi stabiliserer sig, stiger efterspørgslen på energi.

Folk er på kontoret, kører på arbejde og bruger generelt mere energi.

Det betyder en globalt større efterspørgsel -

- hvilket igen får priserne på brændstof og el til at stige.

Det og Vestens sanktioner mod Rusland har gjort fx gasprisen historisk høj.

Årsag nummer fire er klimaet.

Mange områder har haft dårlig høst på grund af dårligt vejr.

I Indien har man fx målt den varmeste marts i 112 år.

Det vil reducere hvedeproduktionen med 6-10 %.

Hveden bruges i mange fødevarer og er især vigtig i lande -

- hvor gennemsnitsindkomsten er lav, da det er en billig vej til mæthed.

For at holde prisen på fødevarer nede har mange lande -

- som eksporterer fødevarer, indført restriktioner på eksport -

- for at sikre stabile forbrugspriser og ressourcer i eget land.

Det er tydeligt, der er tale om en slags perfekt storm.

Invasionen af Ukraine har gjort -

- at eksporten af fødevarer er totalt reduceret.

Priserne på gas, el og olie er steget efter corona.

Samtidig sanktionerer Vesten Rusland.

Klimaet presser landbrugsområder, så vi får dårligere høst.

Usikkerheden bremser global handel med restriktioner på eksporten.

Kulminationen af alt det gør, at priserne i dit supermarked stiger.

Finansministeriet forventer, at inflationen ender på 5 % for 2022.

Men der er uenighed. Hvis man spørger Per Bank fra Salling Group -

- vil prisstigningerne på madvarer komme tættere på 10 % end 5 %.