Derfor kæmper milliardærer om førstepladsen i rummet
Der er et nyt rumkapløb i gang.
Og det er ikke Rusland og USA, som kæmper om at erobre verdensrummet.
Det er tre milliardærer.
De vil ikke kun gøre almindelige mennesker til rumturister ...
... men også sende tusinder af satellitter i kredsløb om Jorden.
Og det bekymrer mange eksperter.
I mange år var det at sende raketter eller astronauter ud i rummet -
- forbeholdt store organisationer eller rumfartsnationer.
Og opsendelsen af satellitter var virkelig dyrt.
Satellitten sendes op med en Atlas Agena-raket.
Men da det lykkedes rigmanden Richard Branson ...
... og senere Amazon-stifter Jeff Bezos -
- at rejse ud i rummet i hver deres private fartøj -
- blev det for alvor slået fast, at den tid er forbi.
Selvom ikke alle er begejstrede for -
- at rigmænd vil tilbyde almindelige mennesker -
- at blive astronauter for en dag -
- så kan rumturisme blive en stor forretning i fremtiden
Deres næste trin bliver rumhoteller. Det stopper jo ikke her.
Men at de tre rigmænd har investeret milliarder i det nye rumkapløb -
- handler ikke kun om rumturisme eller berømmelse.
Det handler lige så meget om -
- hvem der kan kontrollere det jordnære kredsløb.
Et område 160-1000 km over Jordens overflade -
- som har stor betydning for vores hverdag.
Her er størstedelen af alle satellitter -
- som blandt andet har givet os billeder som det her -
- hjælper os med at forudse vejret og har gjort Google Earth til en ting.
Det er dybt fascinerende.
Der er omkring 7700 satellitter i kredsløb om Jorden.
Cirka halvdelen af dem virker stadig.
Nogle af dem er ejet af regeringer eller militæret.
Men 70 % af dem er kommercielle, altså ejet af private firmaer.
De seneste år er antallet af privatejede satellitter steget vildt.
Elon Musk, altså manden bag Tesla -
- har sendt over 1300 små satellitter i kredsløb ifm. Starlink-projektet -
- der skal give hele verden internetadgang.
Han sender omkring 120 satellitter op om måneden.
Og i 2027 håber han på at have sendt 42.000 satellitter i kredsløb.
Over fem gange så mange satellitter, som der er i rummet nu.
Da 40 % af verdens befolkning ikke har adgang til internettet -
- er det her et marked, hvor der kan være mange penge at tjene.
Derfor arbejder Jeff Bezos og andre firmaer på lignende projekter.
Opsendelse af private satellitter er blevet big business.
Der er et kapløb, både mellem nationer og kommercielle aktører -
- for at placere sit isenkram i de vigtigste kredsløb og holde på dem.
Så der ikke er plads til andre der. Det er en måde at sikre sig monopol.
Hjalte Osborne Frandsen er rumjurist -
- og skriver en ph.d. om lovgivning i rummet.
Udviklingen går så hurtigt i dag. Der skydes tusinder af satellitter op.
Og vi mangler infrastrukturen til at håndtere det på en fornuftig måde.
FN-traktaterne, som skal regulere rummet -
- blev lavet under Den Kolde Krig -
- hvor især USA og Rusland kæmpede om verdensrummet.
I Ydre rum-traktaten fra 67 står der, at ingen kan gøre krav på rummet -
- og at masseødelæggelsesvåben ikke må sendes i kredsløb.
Men der står ikke særlig meget om regler for private firmaer.
Under Den Kolde Krig tænkte man ikke på private aktører som rumaktører.
Derfor står vi i en situation, hvor der ikke er noget, der forhindrer -
- at der skydes raketter op, så længe man får lov af sit eget land.
Og det kan blive et problem.
For selvom rummet virker uendeligt, er der faktisk begrænset plads.
Udover alle satellitterne er der nemlig også meget rumskrot.
If. Det Europæiske Rumagentur er der 34.000 stykker rumskrot i kredsløb -
- som er større end 10 cm.
Man mener, at der er 900.000 stykker på 1-10 cm -
- og 128 millioner stykker, der er mellem 1 mm og 1 cm.
Og da mange af stykkerne flyver med over 28.000 km/t. -
- kan selv de mindste stykker rumskrot gøre virkelig stor skade.
I 2009 stødte to satellitter sammen og skabte over 2000 stykker rumskrot.
Nogle af dem var i 2014 tæt på at ramme den internationale rumstation.
Eksperter frygter, at sammenstød mellem satellitter eller rumskrot -
- kan starte en kædereaktion, det såkaldte Kessler-syndrom.
At der skabes så meget rumskrot, så man ikke kan forlade Jorden -
- fordi det jordnære kredsløb vil være fyldt med skrot.
Udover at det vil begrænse os til vores planet -
- vil det umuliggøre meget forskning og meget af det, vi tager for givet.
At vi kan finde hjem, og pizzabuddet kan finde ud af, hvor vi bor.
Vi vil muligvis miste den mulighed.
Og selvom meget rumskrot vil brænde op i atmosfæren og forsvinde -
- så kan det tage flere generationer.
Heldigvis er sandsynligheden for, at det vil ske lige nu meget lille.
Mange firmaer og internationale organisationer har forsøgt -
- at udvikle teknologier og retningslinjer -
- der skal mindske mængden af rumskrot.
Selvom vi bliver bedre, så hvis vi mangedobler antallet af opsendelser -
- må det ikke gå galt mange gange, før vi ser en stor vækst i rumskrald.
Det nye rumkapløb vil uden tvivl afføde teknologier og opdagelser -
- der kan forbedre vores liv og måske endda løse nogle klimaproblemer.
Men det kan blive et stort problem -
- at vi ikke har klare regler for, hvor meget vi sender i kredsløb.
Når man er i sit pessimistiske lune, føler man -
- at det først bliver reguleret, når en satellit rammer rumstationen.