Derfor er det svært at hente de danske børn i fangelejrene

Mindst 19 børn i Syrien er et af de mest omtalte emner i dansk politik.

De danske børn i lejre i Syrien.

- De skal hjem. - Vi vil hjælpe børnene.

Men vi ønsker ikke at hjælpe forældrene.

De befinder sig i to fangelejre i Syrien.

Spørgsmålet er, om de mindst 19 børn skal hentes til Danmark -

- og om deres mødre skal samme vej.

Børnene er endt i fangelejrene al-Hol og al-Roj -

- fordi deres forældre rejste til Mellemøsten -

- og tilsluttede sig terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Islamisk Stat så dagens lys i 2013.

Bevægelsens mål var at oprette et kalifat.

Terrororganisationen førte en hvervekampagne.

Det fik danske statsborgere til at søge mod Mellemøsten.

En international koalition satte militært ind mod Islamisk Stat.

I februar 2019 faldt bevægelsens sidste bastioner i Syrien og Irak.

USA og Danmark samarbejdede med kurdiske militser i kampen -

- og kurderne er stadig aktive i Syrien.

Tusindvis af IS-sympatisører befinder sig i fangenskab i Syrien.

Der bor kvinder og børn fra 30-40 forskellige lande.

Blandt dem er mødrene til de børn, der befinder sig i fangelejrene.

Det kurdiske selvstyre i det nordlige Syrien driver fangelejrene.

Fra de kurdiske myndigheder lyder opfordringen -

- at lande med statsborgere i lejrene henter deres borgere hjem.

Samtidig kritiseres forholdene i lejrene for at være steder -

- hvor børn slet ikke bør være.

I en trusselsvurdering fra PET står der -

- at de mindste børn ikke udgør en selvstændig terrortrussel.

Men risikoen for radikalisering stiger, desto ældre børnene bliver -

- og desto længere tid de opholder sig i lejrene.

Al-Hol-lejren er et sted -

- hvor Islamisk Stat stadig har stor indflydelse.

Det kurdiske selvstyres udenrigsminister, Abdulkarim Omar -

- har kaldt lejren for "verdens farligste sted".

Danske politikere er uenige om, hvordan situationen skal håndteres.

Det er bedst at få de her mennesker til Danmark.

Der følger voksne med, og de er radikaliserede og en trussel.

Regeringen vurderer, at Danmark ikke skal evakuere danske statsborgere -

- der har opholdt sig hos Islamisk Stat.

Men der er enighed mellem flere partier om -

- at muligheden for at hente børnene hjem uden mødre skal undersøges.

En taskforce skal vurdere, om man kan evakuere børnene.

Mødrene må ikke komme med, understreger regeringen.

Vi skal hjælpe børnene uden deres forældre.

Enhedslisten og andre kritikere mener -

- at man ikke kan tage børnene til Danmark uden mødrene.

Man skal ikke adskille børnene fra deres mødre.

Det har vi lægevurderinger, der siger.

Det komplicerer sagen yderligere -

- at der hersker tvivl om, hvem der rent juridisk er danske statsborgere.

Udenrigsministeriet kendte i foråret 2021 til mindst 19 børn og 6 mødre -

- med tilknytning til Danmark, der befinder sig i de to lejre.

Man kan inddele dem i to grupper.

Den første gruppe er 14 børn, hvor de fleste er født i Danmark.

Alle har eller har ret til dansk statsborgerskab.

Til dem er der tre mødre, der er født i Danmark, konverteret til islam.

De har alle kun dansk statsborgskab.

I den næste gruppe bliver det mere kompliceret.

De fem børn er født i konfliktzonen af tre mødre -

- som havde dobbelt statsborgerskab i fx Iran og Danmark.

I dag er de frataget det danske -

- fordi de er rejst til Syrien for at tilslutte sig militante grupper.

Fratagelsen er imidlertid anket.

Her bliver vi nødt til at lave et sidespring af teknisk karakter.

Danske fremmedkrigere kan blive frataget statsborgerskabet.

I 2019 blev der vedtaget en omstridt hastelov -

- som gjorde det muligt at fratage fremmedkrigere statsborgerskabet -

- hvis de også har statsborgerskab i et andet land.

Når staten fratager en borger et statsborgerskab -

- inddrager den det danske pas og de danske rettigheder.

Danmarks juridiske ansvar for borgeren bortfalder dermed.

Det leder os tilbage til gruppe 2.

Hvis børnene er født, inden mødrene blev frataget statsborgerskabet -

- har Danmark teknisk set stadig ansvaret for børnene.

Derfor er det også vigtigt for myndighederne at få bekræftet -

- at børnene i denne gruppe rent biologisk er mødrenes.

Så der er tvivl om tilhørsforholdet for de fem børn i gruppe 2 har.

Det er de 19 børn og de 6 mødre, som er i kontakt med Udenrigsministeriet.

Ud over de børn er der flere med tilknytning til Danmark -

- som ikke er i kontakt med danske myndigheder eller advokater.

Regeringen vil ikke hjemtage de tre med statsborgerskab i gruppe 1 -

- fordi de valgte at tilslutte sig Islamisk Stat.

Uden mødrenes samtykke er det en udfordring -

- at tage deres 14 børn fra dem for at blive evakueret til Danmark.

Den taskforce, der skal vurdere, om børnene kan evakueres -

- ventes at have et svar klar senest 15. maj.

Den skal afdække -

- om man forsvarligt kan evakuere de danske børn uden deres forældre.

Det vigtigste er, hvad regeringen gør. Vi vil holde den fast på -

- at den forbereder evakuering af børnene og en god modtagelse.

Det er en kompliceret sag.

Hvis du vil have de nyeste opdateringer -

- skal du gå ind på dr.dk. Der følger vi med hele tiden.