Derfor er der uro i Myanmar

I Myanmars gader raser demonstranter mod styret efter kuppet i februar.

Sikkerhedsstyrkerne svarer igen med kugler.

Flere hundrede er nu døde.

En af dem, som deltager i oprøret, er Kyaw Kyaw -

- forsanger i punkbandet Rebel Riot.

Men hvorfor er hundredtusinder af demonstranter endt på gaderne?

Endda i et land, som sagde farvel til militærdiktatur -

- og goddag til frihed og demokrati for over ti år siden.

Myanmar ligger mellem Indien og Thailand -

- og var indtil 1989 kendt som Burma.

Det er et primært buddhistisk land med 135 anerkendte etniske grupper.

Myanmar har en broget historie -

- og blev invaderet af Mongoliet i det 13. og 14 århundrede.

Efter tre krige mellem Storbritannien og Myanmar i 1800-tallet -

- koloniserede briterne Burma.

Efter 2. verdenskrig samlede general Aung San opbakning fra folket -

- og forhandlede sig frem til uafhængighed.

Men et år før at selvstændigheden officielt trådte i kraft -

- blev Aung San likvideret af sine politiske modstandere.

De kunne ikke holde sammen på landet -

- og i 1962 tog general Ne Win magten og indførte militærdiktatur -

- som han styrede med hård hånd i 26 år -

- hvor landet blev isoleret og nærmest ruineret.

I 1988 fik de nok. Hundredtusinder viste deres utilfredshed -

- med manglen på demokrati.

Tusindvis blev dræbt, da militæret nedkæmpede demonstranterne -

- og en ny general overtog magten som diktator.

Under krisen i 1988 trådte Aung San Suu Kyi -

- datteren af den likviderede general frem på den politiske scene.

Hun var vendt hjem efter flere år i England.

Som medstifter af partiet NLD, National League for Democracy -

- blev hun hurtigt et nationalt ikon.

I 1990 gik militæret med til at afholde valg -

- og NLD vandt stort.

Men militæret havde tvunget Suu Kyi i husarrest året før.

De så hende som en trussel, og da hendes parti tog sejren -

- nægtede militærstyret at anerkende NLD's valgsejr

I 1991 fik Aung San Suu Kyi Nobels fredspris for sin frihedskamp.

Men fordi hun sad i husarrest, modtog hendes sønner prisen for hende.

Men prisen gjorde ikke livet bedre for Myanmars befolkning.

I 2007 fik de igen nok.

Tusindvis gik på gaden i desperation. En af dem var Kyaw Kyaw.

Oplevelserne i 2007 fik Kyaw Kyaw til at reagere.

Mens bandet råbte op om situationen, skete der faktisk noget.

I 2010 blev Aung San Suu Kyi løsladt -

- og militæret indledte en delvis demokratisering af landet.

I 2015 blev hun valgt til landets leder i Myanmars første frie valg.

Dog var militæret stadig ikke underordnet demokratisk kontrol.

I 2017 angreb militæret rohingyamuslimerne -

- på en måde, FN klart og tydeligt kaldte etnisk udrensning.

Aung San Suu Kyi blev kritiseret for ikke at tage afstand til angrebet.

På trods af det har hun fastholdt sin popularitet -

- og ved valget i 2020 vandt NLD igen med over 80 % af stemmerne.

Men det resultat kunne landets generaler ikke leve med.

1\. februar anholdes Aung San Suu Kyi og andre demokratisk valgte ledere.

Man kan se her, at militæret afspærrer veje flere steder.

Det her klip går verden rundt.

En kvinde dyrker aerobic i hovedstaden, Naypyidaw -

- mens militæret er på vej mod parlamentet for at gennemføre kuppet.

Efter kuppet deltager tusindvis af borgere i fredelige protester.

Deres kreative udklædninger får international opmærksomhed.

Men sikkerhedsstyrkerne slår hårdere og hårdere ned på demonstranterne.

De udstyrer sig med hjelme, gasmasker og skjolde.

27\. marts er mærkedagen for Myanmars væbnede styrker.

I sin tale siger general Hlaing, at militæret vil beskytte folket.

Men samme dag må demonstranter flygte fra sikkerhedsstyrkernes kugler.

Over 100 bliver dræbt i løbet af den weekend.

Siden kuppet er tusinder blevet anholdt.

Kyaw Kyaw har været på barrikaderne med udstyr til demonstranter.

Ifølge Amnesty bruger militæret snigskytter -

- og Kyaw Kyaw må her søge dækning.

Indtil videre fortsætter protesterne mod regimet i Myanmar -

- både i Rebel Riots musik og i gaderne -

- hvor man slår hårdt ned på demonstranter -

- med et voksende dødstal til følge.

Du kan holde dig opdateret om udviklingen på dr.dk.

Er der andre brændpunkter, vi skal lave videoer om -

- så smid en kommentar. Giv gerne en thumbs up.

Husk at abonnere på vores kanal.