Derfor er de første 48 timer altafgørende i forsvindingssager

Man efterlyser nu flere mulige vidner.

- Vi har en savnet bortgået person. - Ring til os.

Oplysninger kan føre til et gennembrud i sagen.

Når en person forsvinder, og politiet mistænker -

- at der er sket en forbrydelse, er én ting afgørende: Tiden.

Man taler om 48 timer. De er afgørende for efterforskningen.

De første 48 timer er altafgørende for opklaringsprocessen.

Jeg har arbejdet i politiet i 25 år -

- bl.a. som efterforsker i rejseholdet -

- og 10 år som sikkerhedsrådgiver.

I forsvindingssager er det vigtigt fra starten -

- at sætte de rigtige ting i gang.

Men det er også vigtigt at vurdere anmeldelsen og historien.

Hvad skyldes forsvindingen? Er det egen vilje eller tvang?

Første døgn er utrolig hektisk.

Der sker meget, og mange informationer skal bearbejdes.

Værktøjerne i forsvindingssager er fysisk eftersøgning på stedet -

- indsamling af videomateriale og teleoplysninger og vidneafhøringer.

Helt konkret er der x antal politifolk -

- der går en rute, man kan forvente, den forsvundne har taget.

Den kan være gætværk eller baseret på forklaringer fra anmeldere og vidner.

Det kan også være den eneste mulighed.

Der kan være hegn, bygninger osv., men denne vej er den naturlige at gå.

Så går man den vej og leder efter spor, fx tøj eller fodspor.

Ift. videoen ser man, hvor der sidder et kamera.

Hvem er indehaver? Er det en butik, en kiosk, en privat bolig?

Man identificerer ejeren og spørger om adgang til optagelserne.

Indhenter man teleoplysninger på den forsvundne -

- så ringer man til teleselskabet og beder dem om -

- at udlevere oplysningerne.

Der er to sider af den sag: den forsvundne person.

Er telefonen aktiv? Vi kan se, hvor den har været.

Hvis den er tændt, kan vi se, hvilken mast den går på.

Så vi har et område, hvor vi kan søge efter personen.

Man kan også bruge det til at finde andre telefoner i området -

- og på den måde se, om en telefon følges med den forsvundnes.

Og hvem der er abonnent på den.

Man kan være heldig og hurtigt komme i gang med en opklaring.

Jo længere tid der går, jo flere detaljer glemmer man som vidne.

Derfor er det vigtigt hurtigt at få identificeret vidner -

- og få samlet de spor, der måtte være.

Jeg oplevede en episode, hvor jeg afhørte et vidne.

En gerningsperson til et røveri var iført noget tøj -

- som skulle beskrives.

Vidnet havde talt med en ekspedient, som talte med politiet i telefonen.

Vidnet fortalte, hvad vidnet havde set.

Men da jeg talte med vidnet, byttede vidnet om på buske- og trøjefarven.

Så vi fik et signalement, der hed røde bukser og sort trøje.

Men det var sorte bukser og rød trøje. Så føres politiet på vildspor.

De små detaljer kan gå tabt, hvis man ikke hurtigt taler med vidnet.

I døgnet efter falder tingene til ro, der er flere på opgaven -

- og flere til at samle oplysninger.

Så man går ud og taler med folk og besøger et område, der er dukket op.

Man identificerer biler, personer, steder, der er afdækket.

Det, man leder efter, i den her fase af efterforskningen -

- er endegyldigt bevis på, hvad der er sket.

Et andet vigtigt værktøj er medierne, sociale medier, fjernsyn, radio -

- til at rundkaste informationer.

Det her ved vi. Hvad kan I byde ind med?

Vi vil gerne rette en stor tak til offentligheden for informationer -

- og samtidig rette en appel om lidt mere.

Det er lidt et tveægget sværd for politiet.

Når de holder pressemøde, er det begrænset, hvad de kan sige -

- fordi de spor og oplysninger, de har, vil de helst ikke ud med.

- Vi kan ikke være konkrete. - Jeg kommer ikke med detaljer.

Der vil være elementer, jeg ikke kan komme ind på -

- aht. efterforskningen og de pårørende.

Hører man, politiet beder om hjælp, og tænker "jeg har måske noget -

- men det er nok ikke noget alligevel", så drop den tanke.

Ring til politiet og lad dem vurdere, om jeres oplysning er relevant.

Man kan også sætte sig og skrive det ned.

Få det ned på papir, og tal ikke med andre om det.

Tal først med politiet om den oplevelse, man har haft.

Så får man ikke input fra andre.

Politiet er trænet til at stille åbne spørgsmål -

- så man kan fortælle med sine egne ord.

De 48 timer er afgørende for at få klare og præcise vidneforklaringer -

- sikre så mange spor som muligt, især biologisk-nedbrydelige spor -

- og forhindre gerningsmanden i at ødelægge beviserne.

I forsvindingssager er det ultravigtigt så hurtigt som muligt -

- især hvis man har mistanke om, at personen er død, at finde liget.

Ellers bliver det sværere at finde ud af, hvad der er sket med personen.

Og det, der er sket, fortæller også noget om gerningsmanden.

Efterforskning har udviklet sig med tiden.

Der er mange flere teknologiske virkemidler -

- mange flere adgangsveje til folk ift. sociale medier fx -

- hvor folk poster meget om sig selv.

Det hjælper også i en efterforskning, men ift. de gamle dyder -

- med observationer, telefonaflytninger -

- og kildeoplysninger, har det ikke ændret sig så meget.