Corona-vaccine: Derfor tager det så lang tid

Denne mand er ikke hvem som helst.

Det er lægen Edward Jenner, og i 1796 ændrede han verden.

Han lavede verdens første vaccine.

Vacciner er et kæmpe interessepunkt.

Det kan være det bedste forsvar mod coronapandemien.

Det minder om andet, vi kan vaccinere imod.

Virustrusler er ikke nyt.

Både før, under og efter Jenners tid var kopper en frygtet sygdom.

Og med god grund. Dødeligheden var op til 30 %.

Det var en ærgerlig sygdom at få.

Men der fandtes også den mildere virus, kokopper.

Det var blevet bemærket, at personer, der havde haft kokopper -

- sjældent fik menneskekopper, og hvis de gjorde, blev de ikke så hårdt ramt.

Jenner bliver kaldt immunologiens fader, men der blev lavet vaccineforsøg før.

I 1774 gjorde landmand Benjamin Jesty noget drastisk.

Han stak en nål i et sår på et koyver -

- og kom pusset i rifter på sin kone og sønners arme.

Da kopper senere hærgede i området, blev de ikke smittet.

De var blevet immune for sygdommen.

Men metoden blev først udbredt af Jenner.

I 1796 smurte han væske fra en kokoppersmittets sår -

- ind i et snit på overarmen af den 8-årige James Phipps, der fik kokopper.

Da han blev rask igen, forsøgte Jenner at smitte ham med menneskekopper.

Men Phipps blev ikke syg.

Edward Jenners metode blev anerkendt og udbredt.

Derfor har vi ikke kopper i dag. Sygdommen er udryddet.

Han fandt selv på "vaccine". Det stammer fra det latinske "vacca", ko.

Så virker det måske simpelt nok at skulle fremstille en coronavaccine.

Få fat i en mild udgave af virusset, og giv det til mennesker.

Hvorfor kan vi ikke fyre noget virus ind i os mennesker?

Den sygdom, flagermusen har, er den samme, som mennesker får.

Så vil vi bare påføre sygdom og ikke vaccinere.

Vaccinen skal lære immunforsvaret at genkende og bekæmpe fx virusser.

Derfor skal kroppen udsættes for lidt af virusset, så vi lærer at bekæmpe det.

Det fungerer sådan her:

Når vaccinen kommer ind i kroppen, opdages det af immunforsvaret.

Immuncellerne deler sig og sender celler og antistoffer mod den ubudne gæst.

Immunforsvaret husker fjenden -

- og hvis virusset kommer tilbage, er kroppen parat til at nedkæmpe det.

Så vi skal finde ud af, hvad man skal sprøjte ind i kroppen.

Vi har alle komponenterne.

Vi kender virus. Vi ved, hvordan det er bygget.

Men der er en del testfaser for at finde ud af -

- og formulere vaccinen rigtigt.

Her findes der i grove træk fire tilgange.

Levende vacciner: Her indsprøjtes en lille dosis svækket virus ind.

Døde eller inaktive vacciner: Her bruges en virus -

- der er død eller gjort inaktiv med kemikalier, stråler eller varme.

Ved toksoid-vacciner bruger man de giftstoffer -

- bakterien laver for at skabe sygdommen.

Ved gensplejsede vacciner stikkes en viruslignende partikel ind i folk -

- hvor virussets protein stimulerer immunsystemet.

Når en vaccine er fundet, skal den testes.

Testfasen tager normalt flere år.

Den testes først på dyr.

Først testes sikkerhed og bivirkninger -

- og så øges antallet af testpersoner, til man har statistisk bevis for -

- at vaccinen virker, men den fase er for coronavirus speedet op.

På Oxford University tester de allerede en vaccine på mennesker.

Så hvor langt er vi fra en coronavaccine?

Hvis man ser på Oxford -

- så tror jeg på, inden for et års tid, halvandet måske -

- at de vil kunne levere de første produkter, man kan vaccinere folk med.

Hvornår vi får vaccinen, må vi se, men Jenners opdagelser har ændret verden.

Ser man på verdensbilledet, så får 86 % af alle børn vacciner.

Vacciner er fantastiske.

Man kan behandle folk, inden de udsættes for sygdom.