×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Danmarks historie for børn, Kvinders valgret

Kvinders valgret

I dag bestemmer din mor sikkert lige så meget som din far, og pigerne i klassen bliver hørt lige så meget som drengene. Men sådan har det ikke altid været. Faktisk krævede din tipoldemor - altså din mormors mormor - slet ikke de rettigheder, som damer, som vi i det her afsnit mest kalder for kvinder, har i dag. Og nu skal du høre, hvad der skete. Mit navn er Rikke Mia og du lytter til Danmarkshistorie for børn, og jeg mødes med Mette Byriel-Thygesen. Jeg hedder Mette, og jeg arbejder som museumsinspektør på Nationalmuseet. Det danske samfund er et demokrati. Det betyder, at det er befolkningen, der er med til at bestemme, hvordan landet skal være. Altså hvilke love der skal være, og dermed hvilke regler og rettigheder, man har i samfundet. Du har måske prøvet at være med dine forældre henne og stemme ved et folketingsvalg eller kommunalvalg. Men så demokratisk var det ikke indtil 1915, altså for over hundrede år siden. For dengang var det faktisk kun mændene, der måtte stemme. Man troede nemlig ikke, at pigerne var lige så kloge som drengene, og de havde heller ikke de samme vilkår. For eksempel var det ikke almindeligt, at damer fik en uddannelse. Der var meget, meget stor forskel på drenge og piger. Man blev opdraget til at passe hus og hjem, hvis man var en pige. De var meget opdelt, også hvad børnene legede med, så det var helt tydeligt, at de gennem deres leg, der forsøgte man sådan at forberede dem på det liv, der levede. Drengene skulle lære at gå på jagt og skyde og høste. Og pigerne skulle lære at tage sig af børnene og lave mad og ordne vasketøj, og det kan man simpelthen se, fuldstændig, også på den måde de leger på. Der er altså en del forskel på, hvordan drenge og piger leger og vokser op på det her tidspunkt. Pigerne leger, at dukkerne er deres børn, som de skal passe og vaske tøj for at lave mad til. Mens drengene måske leger, at de går på arbejde, for eksempel ved at skulle på jagt eller noget i den stil. Børnene lærer altså fra de helt små, hvad man tænker, at de skal, når de bliver voksne. Altså at det er pigerne, der er i hjemmet, og drengene, der går på arbejde. Hvis vi kigger på starten af 1900-tallet, så har det jo også været sådan, at kvinder er jo på alle måder under mænd. Kvinder har ikke mulighed for at råde over deres egen formue. Hvis man bliver skilt, så er det altså manden, der får myndigheden over børnene. Så på rigtig mange måder er samfundet indrettet efter manden og tilgodeser jo ikke kvinden og kvindens rettigheder på nogen måde. På det her tidspunkt bestemmer damerne ikke engang over deres egne penge, og hvis moren og faren vil skilles, så er det faren, der bestemmer alt over børnene, og moren har ingenting at sige. Der er faktisk en politiker, der hedder Viggo Hørup, der sammenligner gifte kvinders vilkår med slaver i gamle dage. Altså at de slet ikke må bestemme noget eller eje noget selv. Tænk, hvis det var sådan i dag, at din far skulle bestemme meget mere end din mor. Det ville være lidt det samme, som hvis læreren kun ville høre, hvad drengene i klassen sagde. Og det var dem, der bestemte at. Men den her gang i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet er der ændringer på vej. Der er en bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret både i Danmark, men faktisk også flere andre steder i verden. Blandt andet i England, hvor en gruppe kvinder endda slår fra sig, når de ikke får lov til at stemme i deres Folketing. Det hedder "parlament" i England. De engelske kvinder, der kæmper for stemmeret, er ret vrede. For dem er det en krig, og de vil ikke nøjes med kun at tale. Og for at vise deres utilfredshed, så ødelægger de særligt steder, hvor mænd kun må komme. For eksempel smadrer de golfbaner, der oftest er for mænd og med river og spader, skriver de i græsset: "Ingen stemmer, ingen golf." Også bowlinghaller og væddeløbsbaner, hvor der kun må være mænd, bliver ødelagt af kvinderne. Og så bor de Ju-Jitsu mod politiet, når de kommer op og slås. Prøv lige at forestille jer det: Engelske damer, der for over hundrede år siden i lange kjoler og med flotte hatte vrider armen om på en politimand. Kvinderne i Danmark bruger ikke Ju-Jitsu eller ødelægger ting, men i stedet kommer de til forskellige møder, hvor de taler for, at kvinder skal have de samme rettigheder som mænd. Og der sker faktisk noget. En af de første ting, der sker, er, at kvinder begynder at kunne gå længere tid i skole og uddanne sig. En uddannelse kunne for eksempel være at blive læge eller lærer eller dommer. Jamen der sker faktisk en del i slutningen af 1800-tallet, hvor at kvinder faktisk får adgang til uddannelser. Før det har det med at tage en uddannelse jo også mest været mændene, der gjord det. Kvinder skulle ikke bruge det til noget. Men man begynder at åbne op for kvinder på universiteterne og også kvindelige studenter, altså kvinder, der går i gymnasiet, og det er jo som sådan også bare de første skridt i retningen af, at man også vil sidestille eller ligestille kvinderne med mænd. Når børn i dag starter i 0. klasse, så har både drengene og pigerne lige muligheder for at tage en uddannelse, når de er færdige med folkeskolen. Men sådan har det ikke altid været. I slutningen af 1800-tallet var det kun drenge, der gjorde det. Nogle mente, at pigerne jo ikke rigtigt havde brug for en uddannelse, fordi de alligevel bare skulle gå hjemme hos børnene, når de blev gift. Men det er altså ikke alle piger, der på det her tidspunkt bare vil nøjes med det. For eksempel er der Nielsine. Hun er en pige, der drømmer om at blive læge, men for at kunne blive det, så skal hun altså gå på en skole, hvor hun kan lære det. Nielsine søger hos det, der hedder Undervisningsministeriet, for at få lov til at tage en studentereksamen og gå på universitetet. Det starter en lang debat om kvinder kan gå på universitetet, men det ender med, at hun får et ja. I blandt andet USA, Frankrig og Sverige har kvinder allerede mulighed for at studere ved universiteterne. Og det var et spørgsmål om tid, før det ville ske i Danmark. Nielsine er den første dame, der går på universitetet, og hun bliver den første kvindelige læge i Danmark. Og der er andre piger, der ser, hvad Nielsine gør. Og det betyder altså, at der er flere piger, der går i skole i længere tid og bagefter kan få et arbejde. Og en af dem, der gør det, hedder Elna Munch. "Kvindernes valgret for danskerne herhjemme vil ingen længe være en kendsgerning" Og Elna Munch bliver faktisk en af de første, der får også en uddannelse. Hun læser matematik på universitetet, og senere bliver hun faktisk også en af de første kvinder i 1918, der bliver valgt ind i Folketinget. Den noget støjende optagelse, du hørte lige før, var så støjende, fordi den er rigtig gammel. Det var nemlig en optagelse af Elna Munch, hvor hun taler for kvinders valgret. Altså retten til at kvinder kan stemme ved et folketingsvalg. Og Elna Munch - jeg tror hun var sådan en rigtig god taler. Sådan en sej kvinde, der bare hamrer i bordet. Og blandt andet siger hun her i talen, at valgretten er vigtig for, at mændene begynder at se kvinderne som ligestillede. Og senere, da kvinderne får valgret og også får mulighed for at blive valgt ind i datidens Folketing, så er hun en af de første fire kvinder, der bliver valgt ind. Men før det er der en hård og lang kamp for, at kvinderne kan få stemmeret, og det er faktisk svært, og en del stritter imod og synes, det er en rigtig dårlig idé. Og i virkeligheden har man jo også haft den tilgang, at kvinder ikke var intelligente nok til at sætte sig ind i politik, så de måske også var velkomne til at stemme sådan tilfældigt. Altså det var sådan faktisk mange af de holdninger, man støder på, hvis vi går tilbage til slutningen 1800-tallet og start 1900-tallet. Og der er også nogle, der siger på det her tidspunkt at hvis vi giver kvinders stemmeret, så svarer det jo bare til, at mændene får to stemmer. Dem, der ikke synes, at kvinder skal have stemmeret, siger som regel de her tre ting: Nummer 1: At kvinder alligevel bare stemmer det samme som deres mand, så manden i virkeligheden får to stemmer. Men hey, det er jo ikke særlig demokratisk. Altså synes din mor for eksempel altid det samme som din far? Nummer 2: At kvinder kun skal passe hjemmet og børnene og ikke gå på arbejde eller gå ind i politik. Med andre ord betyder det altså, at de ikke kan bestemme selv, om de vil gå hjemme og passe børn og vaske tøj. Det skal de bare. Nummer 3: At kvinder slet ikke kan forstå politik og sikkert heller ikke interesserer sig for det. Men altså, hvor ved de det fra, dem der siger det? Der er jo nogen, der interesserer sig for politik. For eksempel Elna Munch, som du hørte om lige før. Der er altså nogen, der ikke synes, at kvinder skal have stemmeret, men der er selvfølgelig også nogen, der kæmper for, at de skal have det i. Jeg synes jo en, der er ret vigtig at få med, det er en der hedder Fredrik Bajer, og det er jo egentlig også, synes jeg interessant. Det er nok ham, der er mest kendt for at kæmpe for stemmeret til kvinder, og det er måske lidt sjovt, det er en mand. Måske tænker vi, det må da mest have været kvinder, der kæmpede for det. Det var altså ikke kun kvinder som Elna Munch, du hørte om lige før, der gik på talerstolen for at tale for kvinders valgret. Det gør en mand, der hedder Frederik Bajer, os. Sammen med sin kone, Matilde Bajer, starter han i 1871 det, der hedder Dansk Kvindesamfund, hvor de samler en masse kvinder, der sammen kæmper for blandt andet stemmeretten. Fredrik Bajer er politiker i Folketinget, altså her, hvor man tager beslutninger for landet. Her foreslår han i 1886 til de andre politikere, at kvinder skal have stemmeret. Men det er de andre politikere ikke rigtig med på. Faktisk bliver det foreslået 11 gange, før det sker i 1815. Det er altså næsten 30 år efter første gang det bliver foreslået i Folketinget. Tænk hvis du skulle spørge om noget 11 gangen, før du fik lov. Eller endnu værre vente i 30 år på det.Det er altså virkelig lang tid. Efter årtiers kamp for at kvinder kan få stemmeret, så sker det endelig. På Grundlovsdag den 5. Juni. 1915 bliver Grundloven ændret, så kvinder nu kan stemme. Grundloven er den lov som hele vores land skal fungere efter. Man kan sige, at det er den højeste lov i Danmark, hvor der står de allervigtigste ting. Det er altså i den her lov, man tilføjer, at kvinder nu kan stemme. Det er politikerne i Rigsdagen, altså datidens Folketinget, der har vedtaget loven, men kongen Christian den 10. skal også symbolsk skrive under på loven. Det vil sige, at loven i virkeligheden er vedtaget lige meget, om kongen skriver under eller ej. Men det er altså kongen, der modtager den officielle tak kvinderne den 5. Juni 1915, og det foregår ved, at tusindvis af kvinder går i et stort optog gennem København, der slutter ved dronning Margrethes farfar, kongen på Amalienborg. Det har været et meget, meget smukt og stemningsfuldt optog, der er gået gennem byens gader. Der har stået uden tilskuere og kigget på. Og jeg tror, der har været en meget festlig stemning, også det med at man har samlet så mange mennesker på på ét sted. Jeg tror også, man har tænkt på det tidspunkt, at det var en vigtig del af, det faktisk også ville blive Danmarkshistorie. Altså man har vist på en eller anden måde at det var en historisk dag. På en smuk solskinsdag i juni går optoget af kvinder vejen op til kongen, og det hele er planlagt i den mindste detalje. De går i forskellige rækker og grupper, og på billeder fra den gang er det tydeligt, at de ved, hvem der skal gå hvor. Til begge sider af vejene er der masser af tilskuere, der kigger på det flotte optog, og vinduerne er helt åbne, så folk kan kigge ud. Og som Mette siger, har de nok en fornemmelse af, at de ser på noget, der vil gå over i historiebøgerne. Forrest i optoget går der en kvinde med et stort Dannebrogsflag - altså Danmarks flag - og en anden går med en fane fra Dansk Kvindesamfund. Det, som Frederik og Matilde Bajer startede for mere end 40 år siden. Hvordan optoget ellers er delt ind, fortæller Mette om her: Og så ser man kvinder i alle aldre, og der har vi altså de unge kvinder. De ugifte kvinder, der går i hvide kjoler oppe forrest og også sådan viser Danmarks fremtid på det dette tidspunkt. Måske kunne man også tænke, at de her unge kvinder var nogen af dem, der selv kom til at gøre en forskel. Måske også ved netop selv at kunne stille op til Folketinget kunne deltage i det politiske liv. Og i slutningen optoget har man så alle de gifte kvinder, og de kommer sig i sortklædte kjoler. Disse ældre kvinder, som jo har været mange af dem, der også har kæmpet for det, der måske også selv i deres liv har oplevet uretfærdighed ved for eksempel ikke at kunne beholde deres børn, hvis de blev skilt, eller ved netop ikke (hvis de selv tjente penge), så ikke selv at have råderet over de penge. Så jeg tror på mange måder, de har også oplevet uretfærdighed, og de kvinder, der er gået med i optoget, har selvfølgelig også været nogen af dem, der synes, at det var vigtigt at markere, at også nogen af dem, der kæmpede aktivt for det på alle mulige forskellige måder. Optoget er altså delt sådan ind at de yngre og ugifte kvinder går forrest i hvide kjoler. Det er på en måde fremtiden, dem der måske selv vil gå ind i politik. Og bagerst i optoget går de ældre og gifte kvinder i sorte kjoler, og det er nok nogle af de kvinder, der har været med til at kæmpe for kvinders stemmeret, og som har oplevet nogle af de uretfærdige ting ved, at kvinder og mænd ikke er lige. Så er der en udvalgt del af de her kvinder, der skal op og møde kongen. Og der er der en historie om, at der er en kvinde, der går op til kongen Christian den 10: "Deres Majestæt, dette er den lykkeligste dag i mit liv!" Denne kvinde skulle virkelig synes, at det var en meget, meget stor dag, og hun virkelig har følt sig anerkendt. Og efter sigende skulle kongen så har svaret. "Ja, jeg synes nu hellere, at de skulle gå hjem og lave kaffe til deres mand" Det viser jo også meget godt den sådan lidt samfundsindstilling, der også er på dette tidspunkt. Hvad sker der også, når kvinderne begynder at forlade hjemmene og blive selvstændige væsner, komme på arbejdsmarkedet, komme ind på uddannelserne og nu også kunne stemme? Altså bliver de her mænd så ikke også sådan forsømt? Da nogle udvalgte kvinder skal takke kongen, ja, så er der altså noget, der tyder på, at kongen ikke er helt enig i, at kvinder skal have den her stemmeret, som de nu har fået. Han mener åbenbart, at de hellere skulle tage hjem og lave noget kaffe til manden. På det her tidspunkt er der nogen, der er bange for, at hvis kvinder begynder at blive mere ligestillet med mændene, for eksempel ved at stemme eller at arbejde, så vil de ikke længere være så meget i hjemmet som tidligere. Det ville jo være synd for manden og børnene, hvis de bliver overladt helt til sig selv. Den her holdning lader kongen til at være enig i. I dag ved vi jo ikke 100% ordret, var det det, kongen sagde? Men der findes ret mange dokumenter i dag også, da kongen faktisk skal underskrive den her Grundlov, at han faktisk ikke er særlig begejstret. Han er faktisk blevet presset politisk til at skrive den her lov under. Han synes måske ikke selv, det er en særlig god ide. Det viser også det der med, at vi er efterhånden gået netop fra den her enevældige stat, hvor det var kongen, der bestemte til noget, der i høj grad nærmer sig et demokrati, hvor at kongen jo reelt ikke har den samme magt, som han har haft før. Kongen er altså måske blevet presset til at skrive under på den her Grundlov, hvor der står, at kvinder skal have stemmeret. Tidligere i historien har det været sådan, at konger havde noget mere magt end Christian den 10., der er konge på det her tidspunkt. Nu er det altså i højere grad et demokrati, hvor det er folket, der kan stemme, nu også kvinderne, og dem, der sidder i Folketinget, der bestemmer. På slotspladsen ved Amalienborg, der hvor der i dag står mennesker på dronningens fødselsdag, samler kvindernes optog sig, og kongen og dronningen kommer ud på balkonen for at hilse på de mange kvinder, der er mødt op. Jeg forestiller mig, at kongen ikke ser helt tilfreds ud, men mon ikke dronningen sætter pris på de mange kvinder, der markerer den store dag? På slotspladsen synger kvindernes sidste vers af "Der er et yndigt land." Og der findes også nogle ret fantastiske tallerkner, sådan nogle platter, hvor der er billeder af alle de mænd, som gav kvinderne stemmeret, som kvinderne gerne vil takke mindeplatter. Og det er også lidt sjovt, at de har hængt i rigtig mange danske hjem. Den her store taknemmelighed, hvor det er sådan, i dag vil man måske sige det manglede da bare. Hvad er det, I takker for? Helt ærligt! Ja, i dag virker det jo lidt underligt, at man synes, det var nødvendigt at takke for stemmeretten, men det gjorde man altså dengang. Ved folketingsvalget i 1918, et par år efter at kvinder fik stemmeret, blev der også valgt fire kvinder ind i datidens Folketinget, hvor en af dem var Elna Munch, som du hørte om i dette afsnit. Men der skulle altså gå næsten hundrede år, før Danmark fik sin første kvindelige statsminister i 2011 med Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen faktisk kun den anden kvindelige statsminister. På hundrede året for kvinders stemmeret i 2015 var der faktisk en kvindelig statsminister, en kvindelig regent, dronning Margrethe, og en kvindelig formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard. Altså tre kvinder på tre meget vigtige poster i Danmark. Men mon ikke der stadig er noget at kæmpe for, når det gælder ligestilling? Det kan for eksempel være, hvem der er mest skal være hjemme og passe de små børn. Om lønnen mellem mænd og kvinder er lige, eller noget helt tredje. Måske kan du komme i tanke om nogle områder, hvor piger og drenge ikke bliver behandlet, som om de er lige meget værd. Så det kan godt ske, at det jo var vores oldemødre, vores tipoldemor, der kiggede med i 1915. Men på rigtig mange måder er det jo også meget fint at tænke på, at kampen er jo ikke slut. Det gælder sådan set både mænd og kvinder i forhold til, at der jo er punkter i samfundet, vi ikke er ligestillet på. Så nu er det i virkeligheden også de nye generationer, der også skal ud og markere, hvad er det så, de synes, der er vigtigt? Og hvad er det, der er værd at kæmpe for? Mit navn er Rikke Mia Skovdal, og du har lyttet til "Danmarkshistorie for børn" produceret af Talk Town i samarbejde med Nationalmuseet. Vi lyttes ved.


Kvinders valgret Das Wahlrecht für Frauen Women's suffrage Diritto di voto alle donne Kvinnors rätt att rösta

I dag bestemmer din mor sikkert lige så meget som din far, og pigerne i klassen bliver hørt lige så meget som drengene. Heute entscheidet deine Mutter wahrscheinlich genauso viel wie dein Vater, und die Mädchen in der Klasse werden genauso gehört wie die Jungen. Today, your mother probably decides as much as your father, and the girls in the class are heard as much as the boys. Men sådan har det ikke altid været. Aber es war nicht immer so. But it was not always so. Faktisk krævede din tipoldemor - altså din mormors mormor - slet ikke de rettigheder, som damer, som vi i det her afsnit mest kalder for kvinder, har i dag. Tatsächlich forderte Ihre Urgroßmutter – also die Großmutter Ihrer Großmutter – überhaupt nicht die Rechte, die Damen, die wir in diesem Abschnitt meistens Frauen nennen, heute haben. In fact, your great-grandmother - that is, your grandmother's grandmother - did not demand at all the rights that ladies, whom we in this section mostly call women, have today. Og nu skal du høre, hvad der skete. Und jetzt musst du hören, was passiert ist. And now you must hear what happened. Mit navn er Rikke Mia og du lytter til Danmarkshistorie for børn, og jeg mødes med Mette Byriel-Thygesen. My name is Rikke Mia and you listen to Danish history for children, and I meet Mette Byriel-Thygesen. Jeg hedder Mette, og jeg arbejder som museumsinspektør på Nationalmuseet. Det danske samfund er et demokrati. Danish society is a democracy. Det betyder, at det er befolkningen, der er med til at bestemme, hvordan landet skal være. This means that it is the population that helps to decide how the country should be. Altså hvilke love der skal være, og dermed hvilke regler og rettigheder, man har i samfundet. That is, what laws there must be, and thus what rules and rights one has in society. Du har måske prøvet at være med dine forældre henne og stemme ved et folketingsvalg eller kommunalvalg. You may have tried to be with your parents and vote in a parliamentary or municipal election. Men så demokratisk var det ikke indtil 1915, altså for over hundrede år siden. But it was not so democratic until 1915, that is, over a hundred years ago. For dengang var det faktisk kun mændene, der måtte stemme. For then, in fact, only the men were allowed to vote. Man troede nemlig ikke, at pigerne var lige så kloge som drengene, og de havde heller ikke de samme vilkår. It was not thought that the girls were as smart as the boys, nor did they have the same conditions. For eksempel var det ikke almindeligt, at damer fik en uddannelse. For example, it was not uncommon for ladies to receive an education. Der var meget, meget stor forskel på drenge og piger. There was a very, very big difference between boys and girls. Man blev opdraget til at passe hus og hjem, hvis man var en pige. You were brought up to look after the house and home if you were a girl. De var meget opdelt, også hvad børnene legede med, så det var helt tydeligt, at de gennem deres leg, der forsøgte man sådan at forberede dem på det liv, der levede. They were very divided, also what the children were playing with, so it was quite clear that through their play, they were trying to prepare them for the life that lived. Drengene skulle lære at gå på jagt og skyde og høste. The boys had to learn to go hunting and shooting and harvesting. Og pigerne skulle lære at tage sig af børnene og lave mad og ordne vasketøj, og det kan man simpelthen se, fuldstændig, også på den måde de leger på. And the girls had to learn to take care of the children and cook and arrange laundry, and you can simply see that, completely, also in the way they play. Der er altså en del forskel på, hvordan drenge og piger leger og vokser op på det her tidspunkt. So there is a lot of difference in how boys and girls play and grow up at this time. Pigerne leger, at dukkerne er deres børn, som de skal passe og vaske tøj for at lave mad til. The girls play that the dolls are their children, that they have to look after and wash clothes to cook for. Mens drengene måske leger, at de går på arbejde, for eksempel ved at skulle på jagt eller noget i den stil. While the boys might be playing that they go to work, for example by going hunting or something like that. Børnene lærer altså fra de helt små, hvad man tænker, at de skal, når de bliver voksne. The children learn from an early age what they think they should do when they grow up. Altså at det er pigerne, der er i hjemmet, og drengene, der går på arbejde. That is, it is the girls who are at home and the boys who go to work. Hvis vi kigger på starten af 1900-tallet, så har det jo også været sådan, at kvinder er jo på alle måder under mænd. If we look at the beginning of the 20th century, then it has also been the case that women are in every way below men. Kvinder har ikke mulighed for at råde over deres egen formue. Women do not have the opportunity to dispose of their own wealth. Hvis man bliver skilt, så er det altså manden, der får myndigheden over børnene. If you get divorced, then it is the man who gets the authority over the children. Så på rigtig mange måder er samfundet indrettet efter manden og tilgodeser jo ikke kvinden og kvindens rettigheder på nogen måde. So in many ways, society is designed for the man and does not respect the woman and the woman's rights in any way. På det her tidspunkt bestemmer damerne ikke engang over deres egne penge, og hvis moren og faren vil skilles, så er det faren, der bestemmer alt over børnene, og moren har ingenting at sige. At this point, the ladies do not even decide over their own money, and if the mother and father want to divorce, then it is the father who decides everything over the children and the mother has nothing to say. Der er faktisk en politiker, der hedder Viggo Hørup, der sammenligner gifte kvinders vilkår med slaver i gamle dage. There is actually a politician named Viggo Hørup who compares the conditions of married women with slaves in the old days. Altså at de slet ikke må bestemme noget eller eje noget selv. That is, they are not allowed to decide anything at all or own anything themselves. Tænk, hvis det var sådan i dag, at din far skulle bestemme meget mere end din mor. Imagine if today your father had to decide much more than your mother. Det ville være lidt det samme, som hvis læreren kun ville høre, hvad drengene i klassen sagde. It would be a bit like if the teacher only wanted to hear what the boys in the class said. Og det var dem, der bestemte at. And it was they who decided that. Men den her gang i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet er der ændringer på vej. But this time in the late 1800s and early 1900s, changes are on the way. Der er en bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret både i Danmark, men faktisk også flere andre steder i verden. There is a movement that fights for women's suffrage both in Denmark, but in fact also several other places in the world. Blandt andet i England, hvor en gruppe kvinder endda slår fra sig, når de ikke får lov til at stemme i deres Folketing. Among other things in England, where a group of women even strike out when they are not allowed to vote in their Parliament. Det hedder "parlament" i England. De engelske kvinder, der kæmper for stemmeret, er ret vrede. The English women who fight for the right to vote are quite angry. For dem er det en krig, og de vil ikke nøjes med kun at tale. For them, it's a war, and they will not just talk. Og for at vise deres utilfredshed, så ødelægger de særligt steder, hvor mænd kun må komme. And to show their dissatisfaction, they especially destroy places where men are only allowed to come. For eksempel smadrer de golfbaner, der oftest er for mænd og med river og spader, skriver de i græsset: "Ingen stemmer, ingen golf." For example, the golf courses most often for men smash and with rakes and shovels, they write in the grass: "No votes, no golf." Også bowlinghaller og væddeløbsbaner, hvor der kun må være mænd, bliver ødelagt af kvinderne. Even bowling alleys and racecourses, where only men are allowed, are being destroyed by women. Og så bor de Ju-Jitsu mod politiet, når de kommer op og slås. And then they live Ju-Jitsu against the police when they come up and fight. Prøv lige at forestille jer det: Engelske damer, der for over hundrede år siden i lange kjoler og med flotte hatte vrider armen om på en politimand. Just try to imagine it: English ladies who over a hundred years ago in long dresses and with beautiful hats twist their arms at a policeman. Kvinderne i Danmark bruger ikke Ju-Jitsu eller ødelægger ting, men i stedet kommer de til forskellige møder, hvor de taler for, at kvinder skal have de samme rettigheder som mænd. The women in Denmark do not use Ju-Jitsu or destroy things, but instead they come to different meetings where they argue that women should have the same rights as men. Og der sker faktisk noget. And something is actually happening. En af de første ting, der sker, er, at kvinder begynder at kunne gå længere tid i skole og uddanne sig. One of the first things that happens is that women are starting to be able to go to school longer and educate themselves. En uddannelse kunne for eksempel være at blive læge eller lærer eller dommer. An education could, for example, be becoming a doctor or a teacher or a judge. Jamen der sker faktisk en del i slutningen af 1800-tallet, hvor at kvinder faktisk får adgang til uddannelser. Well, a lot actually happens at the end of the 19th century, where women actually get access to education. Før det har det med at tage en uddannelse jo også mest været mændene, der gjord det. Before that, taking an education has mostly been the men who did it. Kvinder skulle ikke bruge det til noget. Women should not use it for anything. Men man begynder at åbne op for kvinder på universiteterne og også kvindelige studenter, altså kvinder, der går i gymnasiet, og det er jo som sådan også bare de første skridt i retningen af, at man også vil sidestille eller ligestille kvinderne med mænd. But you start to open up to women at universities and also female students, ie women who go to high school, and as such it is also just the first steps in the direction that you also want to equate or equate women with men. Når børn i dag starter i 0. klasse, så har både drengene og pigerne lige muligheder for at tage en uddannelse, når de er færdige med folkeskolen. Today, when children start primary school, both boys and girls have equal opportunities to get an education when they finish primary school. Men sådan har det ikke altid været. But it was not always so. I slutningen af 1800-tallet var det kun drenge, der gjorde det. At the end of the 19th century, only boys did it. Nogle mente, at pigerne jo ikke rigtigt havde brug for en uddannelse, fordi de alligevel bare skulle gå hjemme hos børnene, når de blev gift. Some thought that the girls did not really need an education, because they still just had to go home with the children when they got married. Men det er altså ikke alle piger, der på det her tidspunkt bare vil nøjes med det. But not all girls at this time just want to settle for that. For eksempel er der Nielsine. For example, there is Nielsine. Hun er en pige, der drømmer om at blive læge, men for at kunne blive det, så skal hun altså gå på en skole, hvor hun kan lære det. She is a girl who dreams of becoming a doctor, but in order to become one, she needs to go to a school where she can learn how to do it. Nielsine søger hos det, der hedder Undervisningsministeriet, for at få lov til at tage en studentereksamen og gå på universitetet. Nielsine is applying to what is called the Ministry of Education to be allowed to take a matriculation exam and go to university. Det starter en lang debat om kvinder kan gå på universitetet, men det ender med, at hun får et ja. It starts a long debate about whether women can go to university, but it ends up with her getting a yes. I blandt andet USA, Frankrig og Sverige har kvinder allerede mulighed for at studere ved universiteterne. In the USA, France and Sweden, among others, women already have the opportunity to study at universities. Og det var et spørgsmål om tid, før det ville ske i Danmark. And it was a matter of time before it would happen in Denmark. Nielsine er den første dame, der går på universitetet, og hun bliver den første kvindelige læge i Danmark. Nielsine is the first lady to go to university, and she will be the first female doctor in Denmark. Og der er andre piger, der ser, hvad Nielsine gør. And there are other girls who see what Nielsine does. Og det betyder altså, at der er flere piger, der går i skole i længere tid og bagefter kan få et arbejde. This means that more girls are staying in school longer and can get a job afterwards. Og en af dem, der gør det, hedder Elna Munch. And one of those doing so is Elna Munch. "Kvindernes valgret for danskerne herhjemme vil ingen længe være en kendsgerning" Og Elna Munch bliver faktisk en af de første, der får også en uddannelse. "Women's suffrage for the Danes here will no longer be a fact" And Elna Munch will actually be one of the first to also receive an education. Hun læser matematik på universitetet, og senere bliver hun faktisk også en af de første kvinder i 1918, der bliver valgt ind i Folketinget. She studied mathematics at university, and later she actually also became one of the first women in 1918 to be elected to the Folketing. Den noget støjende optagelse, du hørte lige før, var så støjende, fordi den er rigtig gammel. The somewhat noisy recording you heard just before was so noisy because it's really old. Det var nemlig en optagelse af Elna Munch, hvor hun taler for kvinders valgret. It was a recording of Elna Munch speaking in favor of women's suffrage. Altså retten til at kvinder kan stemme ved et folketingsvalg. In other words, the right for women to vote in a general election. Og Elna Munch - jeg tror hun var sådan en rigtig god taler. And Elna Munch - I think she was such a great speaker. Sådan en sej kvinde, der bare hamrer i bordet. Such a cool woman just hammering on the table. Og blandt andet siger hun her i talen, at valgretten er vigtig for, at mændene begynder at se kvinderne som ligestillede. And among other things, she says here in the speech that the right to vote is important for men to begin to see women as equal. Og senere, da kvinderne får valgret og også får mulighed for at blive valgt ind i datidens Folketing, så er hun en af de første fire kvinder, der bliver valgt ind. And later, when women were given the right to vote and the opportunity to be elected to the Danish Parliament of the time, she was one of the first four women to be elected. Men før det er der en hård og lang kamp for, at kvinderne kan få stemmeret, og det er faktisk svært, og en del stritter imod og synes, det er en rigtig dårlig idé. But before that, there is a hard and long battle for women to get the right to vote, and it is actually difficult, and some oppose it and think it is a really bad idea. Og i virkeligheden har man jo også haft den tilgang, at kvinder ikke var intelligente nok til at sætte sig ind i politik, så de måske også var velkomne til at stemme sådan tilfældigt. And in reality, the approach has also been that women were not intelligent enough to understand politics, so they were perhaps also welcome to vote randomly. Altså det var sådan faktisk mange af de holdninger, man støder på, hvis vi går tilbage til slutningen 1800-tallet og start 1900-tallet. So those were actually many of the attitudes one encounters if we go back to the late 1800s and early 1900s. Og der er også nogle, der siger på det her tidspunkt at hvis vi giver kvinders stemmeret, så svarer det jo bare til, at mændene får to stemmer. And there are also some who say at this point that if we give women the right to vote, then it is just equivalent to men getting two votes. Dem, der ikke synes, at kvinder skal have stemmeret, siger som regel de her tre ting: Nummer 1: At kvinder alligevel bare stemmer det samme som deres mand, så manden i virkeligheden får to stemmer. Those who don't think women should have the right to vote usually say these three things: Number 1: That women just vote the same as their husband anyway, so the man actually gets two votes. Men hey, det er jo ikke særlig demokratisk. But hey, it's not very democratic. Altså synes din mor for eksempel altid det samme som din far? So, for example, does your mother always think the same as your father? Nummer 2: At kvinder kun skal passe hjemmet og børnene og ikke gå på arbejde eller gå ind i politik. Number 2: That women should only look after the home and children and not go to work or enter politics. Med andre ord betyder det altså, at de ikke kan bestemme selv, om de vil gå hjemme og passe børn og vaske tøj. In other words, this means that they cannot decide for themselves whether they want to stay at home to look after children and do the laundry. Det skal de bare. They just have to. Nummer 3: At kvinder slet ikke kan forstå politik og sikkert heller ikke interesserer sig for det. Number 3: That women cannot understand politics at all and are probably not interested in it. Men altså, hvor ved de det fra, dem der siger det? But really, how do they know that, those who say that? Der er jo nogen, der interesserer sig for politik. Some people are interested in politics. For eksempel Elna Munch, som du hørte om lige før. For example, Elna Munch, who you heard about just before. Der er altså nogen, der ikke synes, at kvinder skal have stemmeret, men der er selvfølgelig også nogen, der kæmper for, at de skal have det i. Jeg synes jo en, der er ret vigtig at få med, det er en der hedder Fredrik Bajer, og det er jo egentlig også, synes jeg interessant. So there are some who don't think women should have the right to vote, but of course there are also some who fight for them to have it. I think someone who is quite important to include is someone called Fredrik Bajer, and I think that's also really interesting. Det er nok ham, der er mest kendt for at kæmpe for stemmeret til kvinder, og det er måske lidt sjovt, det er en mand. He is probably best known for fighting for women's suffrage, and it's perhaps a bit funny that it's a man. Måske tænker vi, det må da mest have været kvinder, der kæmpede for det. We might think that it must have been mostly women who fought for it. Det var altså ikke kun kvinder som Elna Munch, du hørte om lige før, der gik på talerstolen for at tale for kvinders valgret. So it was not just women like Elna Munch you heard about just before who went to the podium to speak for women's suffrage. Det gør en mand, der hedder Frederik Bajer, os. Sammen med sin kone, Matilde Bajer, starter han i 1871 det, der hedder Dansk Kvindesamfund, hvor de samler en masse kvinder, der sammen kæmper for blandt andet stemmeretten. In 1871, together with his wife, Matilde Bajer, he founded the Danish Women's Society, bringing together a group of women to fight for issues such as the right to vote. Fredrik Bajer er politiker i Folketinget, altså her, hvor man tager beslutninger for landet. Fredrik Bajer is a politician in the Danish Parliament, where decisions are made for the country. Her foreslår han i 1886 til de andre politikere, at kvinder skal have stemmeret. Here, in 1886, he proposed to the other politicians that women should have the right to vote. Men det er de andre politikere ikke rigtig med på. But the other politicians don't really agree. Faktisk bliver det foreslået 11 gange, før det sker i 1815. In fact, it is proposed 11 times before it happens in 1815. Det er altså næsten 30 år efter første gang det bliver foreslået i Folketinget. This is almost 30 years after it was first proposed in the Danish Parliament. Tænk hvis du skulle spørge om noget 11 gangen, før du fik lov. Imagine if you had to ask something 11 times before you were allowed. Eller endnu værre vente i 30 år på det.Det er altså virkelig lang tid. Or even worse, wait 30 years for it - that's a really long time. Efter årtiers kamp for at kvinder kan få stemmeret, så sker det endelig. After decades of fighting for women to have the right to vote, it is finally happening. På Grundlovsdag den 5. On Constitution Day, 5. Juni. 1915 bliver Grundloven ændret, så kvinder nu kan stemme. In 1915, the Constitution is amended to allow women to vote. Grundloven er den lov som hele vores land skal fungere efter. The Constitution is the law by which our entire country must operate. Man kan sige, at det er den højeste lov i Danmark, hvor der står de allervigtigste ting. You could say that it is the highest law in Denmark, containing the most important things. Det er altså i den her lov, man tilføjer, at kvinder nu kan stemme. So it is in this law that it is added that women can now vote. Det er politikerne i Rigsdagen, altså datidens Folketinget, der har vedtaget loven, men kongen Christian den 10. skal også symbolsk skrive under på loven. The law was passed by the politicians in the Danish parliament, the Rigsdagen, but King Christian the 10th also had to symbolically sign the law. Det vil sige, at loven i virkeligheden er vedtaget lige meget, om kongen skriver under eller ej. This means that the law is effectively adopted whether the King signs it or not. Men det er altså kongen, der modtager den officielle tak kvinderne den 5. But it is the king who receives the official thanks to the women on the 5th. Juni 1915, og det foregår ved, at tusindvis af kvinder går i et stort optog gennem København, der slutter ved dronning Margrethes farfar, kongen på Amalienborg. The event takes place on June 15, 1915, and involves thousands of women walking in a huge procession through Copenhagen, ending with Queen Margrethe's grandfather, the King, at Amalienborg Palace. Det har været et meget, meget smukt og stemningsfuldt optog, der er gået gennem byens gader. It has been a very, very beautiful and atmospheric procession that has gone through the streets of the city. Der har stået uden tilskuere og kigget på. Have stood without spectators and watched. Og jeg tror, der har været en meget festlig stemning, også det med at man har samlet så mange mennesker på på ét sted. And I think there has been a very festive atmosphere, also the fact that so many people have gathered in one place. Jeg tror også, man har tænkt på det tidspunkt, at det var en vigtig del af, det faktisk også ville blive Danmarkshistorie. I think it was also thought at the time that it was an important part of what would actually become Danish history. Altså man har vist på en eller anden måde at det var en historisk dag. So you have shown in some way that it was a historic day. På en smuk solskinsdag i juni går optoget af kvinder vejen op til kongen, og det hele er planlagt i den mindste detalje. On a beautiful sunny day in June, the procession of women makes its way up to the King, all planned down to the last detail. De går i forskellige rækker og grupper, og på billeder fra den gang er det tydeligt, at de ved, hvem der skal gå hvor. They walk in different rows and groups, and in pictures from that time it is clear that they know who is going where. Til begge sider af vejene er der masser af tilskuere, der kigger på det flotte optog, og vinduerne er helt åbne, så folk kan kigge ud. On both sides of the road there are lots of spectators watching the beautiful procession and the windows are completely open so people can look out. Og som Mette siger, har de nok en fornemmelse af, at de ser på noget, der vil gå over i historiebøgerne. And as Mette says, they probably have a feeling that they are looking at something that will go down in the history books. Forrest i optoget går der en kvinde med et stort Dannebrogsflag - altså Danmarks flag - og en anden går med en fane fra Dansk Kvindesamfund. At the front of the procession is a woman carrying a large Dannebrog flag - the flag of Denmark - and another carrying a flag from the Danish Women's Society. Det, som Frederik og Matilde Bajer startede for mere end 40 år siden. What Frederik and Matilde Bajer started more than 40 years ago. Hvordan optoget ellers er delt ind, fortæller Mette om her: Og så ser man kvinder i alle aldre, og der har vi altså de unge kvinder. Mette explains how the parade is otherwise divided up here: And then you see women of all ages, and there we have the young women. De ugifte kvinder, der går i hvide kjoler oppe forrest og også sådan viser Danmarks fremtid på det dette tidspunkt. The unmarried women, wearing white dresses up front and also showing the future of Denmark at this time. Måske kunne man også tænke, at de her unge kvinder var nogen af dem, der selv kom til at gøre en forskel. Måske også ved netop selv at kunne stille op til Folketinget kunne deltage i det politiske liv. Perhaps also by being able to stand up for the Folketing to participate in political life. Og i slutningen optoget har man så alle de gifte kvinder, og de kommer sig i sortklædte kjoler. And at the end of the procession, you see all the married women, and they recover in black-clad dresses. Disse ældre kvinder, som jo har været mange af dem, der også har kæmpet for det, der måske også selv i deres liv har oplevet uretfærdighed ved for eksempel ikke at kunne beholde deres børn, hvis de blev skilt, eller ved netop ikke (hvis de selv tjente penge), så ikke selv at have råderet over de penge. These older women, who have been many of them who have also fought for what may even in their lives have experienced injustice by, for example, not being able to keep their children if they were divorced, or just do not know (if they themselves made money), so not even having the right to dispose of that money. Så jeg tror på mange måder, de har også oplevet uretfærdighed, og de kvinder, der er gået med i optoget, har selvfølgelig også været nogen af dem, der synes, at det var vigtigt at markere, at også nogen af dem, der kæmpede aktivt for det på alle mulige forskellige måder. So I think in many ways, they have also experienced injustice, and the women who have joined the procession have of course also been some of those who thought it was important to highlight that they were also some of those who actively fought for it in all sorts of different ways. Optoget er altså delt sådan ind at de yngre og ugifte kvinder går forrest i hvide kjoler. The parade is divided so that the younger and unmarried women lead the way in white dresses. Det er på en måde fremtiden, dem der måske selv vil gå ind i politik. It is, in a way, the future, those who may want to enter politics themselves. Og bagerst i optoget går de ældre og gifte kvinder i sorte kjoler, og det er nok nogle af de kvinder, der har været med til at kæmpe for kvinders stemmeret, og som har oplevet nogle af de uretfærdige ting ved, at kvinder og mænd ikke er lige. And at the back of the procession, the older and married women are wearing black dresses, and these are probably some of the women who have been involved in fighting for women's suffrage, and who have experienced some of the unfair things about women and men not equal. Så er der en udvalgt del af de her kvinder, der skal op og møde kongen. Then a select number of these women will go up to meet the King. Og der er der en historie om, at der er en kvinde, der går op til kongen Christian den 10: "Deres Majestæt, dette er den lykkeligste dag i mit liv!" And there is a story about a woman going up to King Christian the 10th: "Your Majesty, this is the happiest day of my life!" Denne kvinde skulle virkelig synes, at det var en meget, meget stor dag, og hun virkelig har følt sig anerkendt. This woman should really think that it was a very, very big day and she has really felt recognized. Og efter sigende skulle kongen så har svaret. And reportedly the king should have the answer. "Ja, jeg synes nu hellere, at de skulle gå hjem og lave kaffe til deres mand" Det viser jo også meget godt den sådan lidt samfundsindstilling, der også er på dette tidspunkt. "Yes, I think they should rather go home and make coffee for their husbands" This also shows very well the kind of social attitude that exists at this time. Hvad sker der også, når kvinderne begynder at forlade hjemmene og blive selvstændige væsner, komme på arbejdsmarkedet, komme ind på uddannelserne og nu også kunne stemme? Also, what happens when women start to leave the home and become independent beings, enter the labor market, get into education and now also vote? Altså bliver de her mænd så ikke også sådan forsømt? So, aren't these men also neglected? Da nogle udvalgte kvinder skal takke kongen, ja, så er der altså noget, der tyder på, at kongen ikke er helt enig i, at kvinder skal have den her stemmeret, som de nu har fået. When some selected women have to thank the king, well, there is something to suggest that the king does not fully agree that women should have the right to vote that they have now been given. Han mener åbenbart, at de hellere skulle tage hjem og lave noget kaffe til manden. He apparently thinks they should go home and make the man some coffee. På det her tidspunkt er der nogen, der er bange for, at hvis kvinder begynder at blive mere ligestillet med mændene, for eksempel ved at stemme eller at arbejde, så vil de ikke længere være så meget i hjemmet som tidligere. At this point, some people are afraid that if women start to become more equal to men, for example by voting or working, they will no longer spend as much time at home as they used to. Det ville jo være synd for manden og børnene, hvis de bliver overladt helt til sig selv. It would be a pity for the husband and children if they were left to fend for themselves. Den her holdning lader kongen til at være enig i. I dag ved vi jo ikke 100% ordret, var det det, kongen sagde? The King seems to agree with this position. Today we do not know 100% verbatim, was that what the King said? Men der findes ret mange dokumenter i dag også, da kongen faktisk skal underskrive den her Grundlov, at han faktisk ikke er særlig begejstret. But there are quite a lot of documents today as well, as the King actually has to sign this Constitution, that he is actually not very enthusiastic. Han er faktisk blevet presset politisk til at skrive den her lov under. He has actually been politically pressured to sign this law. Han synes måske ikke selv, det er en særlig god ide. He may not think it's a very good idea himself. Det viser også det der med, at vi er efterhånden gået netop fra den her enevældige stat, hvor det var kongen, der bestemte til noget, der i høj grad nærmer sig et demokrati, hvor at kongen jo reelt ikke har den samme magt, som han har haft før. It also shows that we have gradually moved from this autocratic state, where it was the king who decided, to something that is very much like a democracy, where the king does not really have the same power as he had before. Kongen er altså måske blevet presset til at skrive under på den her Grundlov, hvor der står, at kvinder skal have stemmeret. So the King may have been pressured into signing this Constitution, which says that women should have the right to vote. Tidligere i historien har det været sådan, at konger havde noget mere magt end Christian den 10., der er konge på det her tidspunkt. In earlier times in history, kings had more power than Christian the 10th, who is king at this time. Nu er det altså i højere grad et demokrati, hvor det er folket, der kan stemme, nu også kvinderne, og dem, der sidder i Folketinget, der bestemmer. So now it is more of a democracy, where it is the people who can vote, now also women, and those who sit in parliament who decide. På slotspladsen ved Amalienborg, der hvor der i dag står mennesker på dronningens fødselsdag, samler kvindernes optog sig, og kongen og dronningen kommer ud på balkonen for at hilse på de mange kvinder, der er mødt op. In the square at Amalienborg Palace, where the Queen's birthday celebrations are taking place today, the women's procession gathers and the King and Queen come out onto the balcony to greet the many women who have gathered. Jeg forestiller mig, at kongen ikke ser helt tilfreds ud, men mon ikke dronningen sætter pris på de mange kvinder, der markerer den store dag? I imagine the King doesn't look too pleased, but I wonder if the Queen appreciates the many women marking the big day? På slotspladsen synger kvindernes sidste vers af "Der er et yndigt land." In the castle square, the women sing the last verse of "Der er et yndigt land". Og der findes også nogle ret fantastiske tallerkner, sådan nogle platter, hvor der er billeder af alle de mænd, som gav kvinderne stemmeret, som kvinderne gerne vil takke mindeplatter. And there are also some pretty amazing plates, plates that have pictures of all the men who gave women the right to vote, who women would like to thank on commemorative plates. Og det er også lidt sjovt, at de har hængt i rigtig mange danske hjem. And it's also a bit funny that they have hung in many Danish homes. Den her store taknemmelighed, hvor det er sådan, i dag vil man måske sige det manglede da bare. This great gratitude, where it is like this, today you might say it was just missing. Hvad er det, I takker for? What are you thanking for? Helt ærligt! Frankly! Ja, i dag virker det jo lidt underligt, at man synes, det var nødvendigt at takke for stemmeretten, men det gjorde man altså dengang. Yes, today it seems a bit strange that people think it was necessary to thank you for the right to vote, but that's what people did back then. Ved folketingsvalget i 1918, et par år efter at kvinder fik stemmeret, blev der også valgt fire kvinder ind i datidens Folketinget, hvor en af dem var Elna Munch, som du hørte om i dette afsnit. In the 1918 general election, a few years after women gained the right to vote, four women were also elected to the Danish Parliament of the time, one of them being Elna Munch, who you heard about in this episode. Men der skulle altså gå næsten hundrede år, før Danmark fik sin første kvindelige statsminister i 2011 med Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen faktisk kun den anden kvindelige statsminister. But it took almost a hundred years before Denmark got its first female prime minister in 2011, with Helle Thorning-Schmidt and Mette Frederiksen only the second female prime minister. På hundrede året for kvinders stemmeret i 2015 var der faktisk en kvindelig statsminister, en kvindelig regent, dronning Margrethe, og en kvindelig formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard. On the centenary of women's suffrage in 2015, there was in fact a female Prime Minister, a female regent, Queen Margrethe, and a female Speaker of the Danish Parliament, Pia Kjærsgaard. Altså tre kvinder på tre meget vigtige poster i Danmark. In other words, three women in three very important positions in Denmark. Men mon ikke der stadig er noget at kæmpe for, når det gælder ligestilling? But isn't there still something to fight for when it comes to gender equality? Det kan for eksempel være, hvem der er mest skal være hjemme og passe de små børn. For example, who should stay at home the most and look after the young children. Om lønnen mellem mænd og kvinder er lige, eller noget helt tredje. Whether the pay between men and women is equal, or something else entirely. Måske kan du komme i tanke om nogle områder, hvor piger og drenge ikke bliver behandlet, som om de er lige meget værd. Perhaps you can think of some areas where girls and boys are not treated as if they are equal. Så det kan godt ske, at det jo var vores oldemødre, vores tipoldemor, der kiggede med i 1915. So it may well be that it was our great-grandmothers, our great-great-grandmother, who were watching in 1915. Men på rigtig mange måder er det jo også meget fint at tænke på, at kampen er jo ikke slut. But in many ways it is also very good to remember that the fight is not over. Det gælder sådan set både mænd og kvinder i forhold til, at der jo er punkter i samfundet, vi ikke er ligestillet på. This applies to both men and women, given that there are points in society where we are not equal. Så nu er det i virkeligheden også de nye generationer, der også skal ud og markere, hvad er det så, de synes, der er vigtigt? So now it's really the new generations who also have to go out and make their mark - what do they think is important? Og hvad er det, der er værd at kæmpe for? And what is it worth fighting for? Mit navn er Rikke Mia Skovdal, og du har lyttet til "Danmarkshistorie for børn" produceret af Talk Town i samarbejde med Nationalmuseet. Vi lyttes ved.