Ægteskab 2
Næste dag klokken et parkerer jeg bilen uden for min mors hus. Jeg går op til døren og ringer på. Lidt efter åbner min mor døren. Hun ser glad ud.
„Carsten – min lille dreng," siger hun, og kysser mig på kinderne. „Jeg har en kuffert inde i entreen. Vil du tage den med ud til bilen?" „Mor, du kan ikke bo …" Jeg vil sige til hende, at hun ikke kan bo hos os. Min mor smiler til mig og klapper mig på armen.
„Du er en god, lille dreng," siger hun. Så går hun ud til bilen. Jeg er glad for, at Lena ikke hører, at min mor kalder mig en god, lille dreng.
„Mor," siger jeg igen, „du kan ikke bo hos os. Lena vil ikke have, at du flytter ind." Jeg går lige bag ved min mor. Hun svarer ikke. Jeg ved, at hun hører, hvad jeg siger. Hun har ikke problemer med at høre. Hun svarer ikke, fordi hun ikke vil. Hun sætter sig ind i bilen og lukker døren. Jeg lægger kufferten i bagagerummet. Bagefter sætter jeg mig ind ved siden af hende. Hun kigger på mig. Jeg starter bilen og kører.
„Hvem kan du takke for, at du er i verden, Carsten?" siger min mor.
„Jeg kan takke dig, mor, men Lena …" „Lena, Lena, Lena. Hvorfor skal jeg altid høre om Lena? Lena kan ikke lide mig. Jeg vil ikke høre om Lena. Hvis du ikke vil have mig i dit liv, så skyd mig. Skyd mig, som man skyder en gammel ko, der ikke giver mere mælk!" siger min mor.
Hun lukker øjnene.
Lidt efter åbner hun øjnene igen og kigger på mig. Jeg kører nordpå. Min kone og jeg bor nord for byen.
„Jeg har givet dig livet. Hvad giver Lena? Hun giver ingenting. Hun giver kun problemer," siger min mor. „Hvorfor vil du ikke bo i dit hus?" siger jeg. Jeg vil ikke tale om Lena.
„Jeg vil være sammen med mit barnebarn," siger hun. Jeg forstår ikke, hvad hun mener. Lena og jeg har ikke børn. Vi vil gerne have børn. Men vi har ikke nogen børn endnu.
„Hvorfor siger du det, mor? Du har ikke børnebørn. Lena og jeg har ikke …" „Det ved jeg! I har ikke børn. Og ved du hvorfor, I ikke har børn?" Jeg ryster på hovedet. „Fordi Lena ikke vil give mig børnebørn. Derfor har I ikke børn. Jeg dør snart. Det er nu, du skal give mig et barnebarn." Min mor siger altid, at hun snart dør. Allerede da hun var 50 år sagde hun: 'Jeg dør snart!' Nu er hun 75 år.
„Problemet er din kone. Hun vil ikke give mig et barnebarn. Hun vil ikke give mig den glæde at få et barnebarn. Hun kan ikke lide mig. Hun ønsker kun, at jeg ikke er i denne verden. Hvorfor er du sammen med den kvinde? Du kan vælge mellem millioner af smukke kvinder, men du vælger Lena. Du vælger en kvinde, der ikke kan lide mig. Det er sådan en kone, du har," siger min mor. Hun kigger ud af bilvinduet. Hun er en pæn, gammel dame. Hun har læbestift på. Nogle gange har hun læbestift på tænderne. Hun går til gymnastik om mandagen. Hun spiller kort i ældreklubben om tirsdagen, og hun svømmer om onsdagen. Om torsdagen spiller hun igen kort. Hun bor alene i sit hus, og hendes gamle veninder bor også alene.