Ægteskab 1
Det er fredag aften. Min kone og jeg sidder i sofaen og ser fjernsyn. Min kone hedder Lena. Hun er en smuk kvinde, og jeg elsker hende. Telefonen ringer.
„Det er din mor, der ringer," siger Lena. „Hun ringer altid, når vi sidder og slapper af. Hun er jaloux. Hun vil ikke have, at vi to sidder her sammen. Din mor vil sidde her i sofaen sammen med dig, Carsten!" siger Lena.
Telefonen ringer igen. Jeg rejser mig og går over til telefonen. Min mor er 75 år. Hun bor i den samme by som Lena og jeg.
„Du skal ikke tage telefonen," siger Lena. „Hold nu op, det er min mor," siger jeg. „Hun er gammel, og hun er alene." Jeg tager telefonen.
„Vil du hente mig i morgen klokken et?" siger min mor.
Min mor accepterer ikke et nej.
„Ja," siger jeg. Jeg ser over på Lena. Hun sidder i sofaen og kigger på mig. Hun ser sur ud nu.
„Jeg vil bo hos dig," siger min mor. Jeg går tilbage til sofaen og sætter mig. Lena bliver ved med at kigge på mig.
„Nå?" siger hun.
„Nå hvad?" siger jeg. Jeg har ikke lyst til at sige, at min mor vil bo hos os. Jeg ved, der bliver ballade.
„Hvad sagde din mor?" siger Lena.
„Hun vil bo her. Hun vil bo her sammen med os. Jeg skal hente hende i morgen klokken et." Lena kigger meget længe på mig. Så siger hun:
„Hvis din mor skal bo her, så flytter jeg ud af huset!" „Hun er min mor," siger jeg. „Hvad skal jeg gøre?" „Hun er din mor, og jeg er din kone. Hvem vil du bo sammen med? Vil du bo sammen med din mor eller med din kone? Du er en voksen mand, Carsten, men du opfører dig som en lille dreng. Det er det, hun vil have. Din mor vil have en lille dreng igen. Du må ikke være en stor og voksen mand. Hun tænker kun på én ting: Hun vil have mig væk, ud af huset. Hun vil have mig helt ud af dit liv. Når jeg er væk, så kan hun være her alene sammen med dig. Sådan tænker hun. Du er min mand. Men du er ikke en rigtig mand. Du er en lille dreng! Du er din mors lille dreng. Jeg er gift med mors lille dreng!" Hun rejser sig og går ud af stuen. Hun smækker døren ud til badeværelset.