Start learning this lesson now

Jø Nesbø - Snømannen, Jø Nesbø - Snømannen Part 12 (1)

Jø Nesbø - Snømannen Part 12 (1)

Oleg gikk fort gjennom den mørke kjellergangen uten å se til høyre eller venstre, hvor han visste at saltutslagene tegnet hvite spøkelser på murveggene. Han prøvde å konsentrere seg om det han skulle gjøre og ikke tenke på noe annet. Ikke la de feil tankene slippe til. Det var det Harry hadde sagt. At det gikk an å overvinne de eneste monstrene som fantes, de som var inni hodet ditt. Men at du måtte trene på det. Du måtte gå til dem og slåss med dem så ofte du kunne. Små kamper som du kunne vinne, dra hjem, plastre sårene dine og komme tilbake. Han hadde gjort det, han hadde vært alene i kjelleren flere ganger. Han hadde jo måttet det for at skøytene skulle ligge kaldt.

Han grep hagestolen, dro den etter seg for at lyden skulle overdøve stillheten. Han sjekket at kjellerdøra faktisk var låst. Så dyttet han stolen oppunder og kjente på dørhåndtaket at det ikke lot seg rikke. Sånn. Han stivnet til. Var det en lyd? Han så opp på den lille glassgluggen i kjellerdøra. Han greide ikke å stoppe tankene lenger, nå kom de. Noen sto rett utenfor. Han ville løpe opp igjen, men tvang seg til å bli stående. Sloss mot tankene med andre tanker. Jeg er på innsiden, tenkte han. Jeg er like trygg her som der oppe. Han trakk pusten, kjente hjertet slå som en løpsk basstromme i brystet. Så lente han seg fram og så i glassgluggen. Han så speilbildet av sitt eget ansikt. Men over det så han et annet ansikt, et forvridd ansikt som ikke var hans. Og han så hender, monsterhender som ble løftet. Oleg rygget forskrekket bakover. Støtte mot noe og kjente hender lukke seg rundt ansiktet og munnen. Han greide ikke å skrike. For han ville skrike. Han ville skrike at dette var ikke i tankene, dette var monsteret, monsteret var her, monsteret var på innsiden. Og de skulle alle dø.

«Han er inne i huset,» sa Harry.

De andre betjentene så uforstående på ham, mens Harry trykket på repeatknappen på telefonen. «Jeg trodde det var noe japansk musikk, men det var en uro av metall. En slik som Jonas har på rommet sitt. Og som Oleg også har. Mathias har vært der hele tiden. Han sa det jo rett ut …»

«Hva mener du?» våget betjenten i baksetet seg å spørre.

«Han sa at han var hjemme. Og det er jo Holmenkollveien nå. Han sa til og med at han var på vei ned til Oleg og Rakel. Jeg burde ha skjønt det, Holmenkollen er jo opp i forhold til Torshov. Han var i annen etasje i Holmenkollveien. På vei ned. Vi må få dem ut av huset nå. Svar for faen!»

«Kanskje hun ikke er i nærheten av …»

«Det er fire telefoner i huset. Han har kuttet forbindelsen. Jeg må komme meg dit nå.»

«Vi sender en annen patruljebil,» sa føreren.

«Nei!» sa Harry. «Det er for seint likevel, han har dem. Og den eneste sjansen vi har, er den siste brikken. Meg.»

«Deg?»

«Ja. At jeg inngår i planen hans.»

«Ikke inngår mener du?»

«Nei. Inngår. At han venter på meg.»

De to andre politimennene vekslet blikk mens de hørte den brekende lyden av en motorsykkel som sneglet seg fram mellom de parkerte bilene bak dem.

«Og det tror du han gjør?»

«Ja,» sa Harry, kikket i sidespeilet og fikk øye på motorsykkelen. Og tenkte at det var det eneste svaret han kunne gi. For det var det eneste svaret som ga noe håp.

Oleg kjempet imot alt han kunne, men stivnet til i monsterets jerngrep da han kjente det kalde stålet mot strupen.

«Dette er en skalpell, Oleg.» Monsteret hadde Mathias' stemme. «Vi bruker den til å skjære opp mennesker. Og du vil ikke tro hvor lett det er.»

Så ba monsteret ham gape opp, dyttet en skitten klut inn i kjeften hans og sa at han skulle legge seg på magen med armene på ryggen. Da Oleg ikke straks lystret, ble stålet skjøvet inn under øret hans, og han kjente det varme blodet løpe som en ilning over skulderen og nedover langs siden på innsiden av T-skjorta. Han la seg på magen på det iskalde sementgulvet, og monsteret satte seg oppå. En rød eske falt ned ved siden av ansiktet hans. Han leste på den. Det var plaststrips, sånne tynne plastbelter som var på ledninger og leketøysemballasje, som var så irriterende fordi de bare kunne strammes, ikke slakkes og ikke lot seg slite av enda så tynne de var. Han kjente den skarpe plasten skjære seg inn i huden rundt håndleddene og anklene.

Så ble han løftet opp og sluppet igjen, falt og rakk ikke å vente på smertene før han landet mykt og knasende. Han stirret opp. Han lå på ryggen i fryseren, han kunne kjenne ispartiklene som hadde løsnet fra sidene svi mot huden på underarmene og i ansiktet. Over ham sto monsteret med hodet litt på skakke.

«Farvel,» sa han. «Vi sees på den andre siden om ikke lenge.»

Lokket smalt igjen og det ble stummende mørkt. Oleg kunne høre nøkkelen bli vridd om i låsen og raske skritt som fjernet seg. Han prøvde å løfte tungen, prøvde å få den på baksiden av kluten, måtte få den ut. Måtte puste. Måtte ha luft.

Rakel hadde sluttet å puste. Hun sto i døråpningen til soverommet og visste at det hun så på var galskap. En galskap som fikk huden til å krympe, munnen til å gape, øynene til å bule.

Senga og de andre møblene var skjøvet inntil veggene, og parketten hadde en nesten usynlig overflate av vann som bare ble brutt hver gang en ny dråpe falt på det. Men Rakel enset ikke, det eneste hun så var den enorme snømannen som tronet midt i rommet.

Flosshatten på hodet med den glisende munnen nådde nesten opp til taket.

Da hun endelig trakk pusten igjen og oksygenet rushet til hjernen, kjente hun lukten av våt ull og vått treverk og hørte lyden av smeltevann som dryppet. Det sto en bølge av kulde ut fra snøen, men det var ikke den som ga henne gåsehud. Det var kroppsvarmen fra han som sto rett bak henne.

«Er den ikke vakker?» sa Mathias. «Jeg har laget den bare til deg.»

«Mathias …»

«Hysj.» Han la en arm liksom beskyttende rundt halsen hennes. Hun så ned. Hånden holdt en skalpell. «Ikke la oss snakke, kjære. Det er så mye som skal gjøres og så lite tid.»

«Hvorfor? Hvorfor?»

«Dette er vår dag, Rakel. Resten av livet er så ufattelig kort, så la oss feire, ikke forklare. Vennligst legg armene på ryggen.»

Rakel gjorde som han sa. Hun hadde ikke hørt Oleg komme opp fra kjelleren. Kanskje han fortsatt var i kjelleren, kanskje han kunne komme seg ut, om hun bare oppholdt Mathias. «Jeg vil vite,» sa hun og hørte gråten nappe i stemmebåndene.

«Fordi du er en hore.»

Hun kjente noe tynt og hardt strammes rundt håndleddene. Kjente hans varme pust mot nakken. Leppene. Og så tungen. Hun bet tennene sammen, visste at om hun skrek, kunne han stoppe og hun ville at han skulle fortsette, bruke tid. Tungen jobbet seg rundt og opp til øret hennes. Bet lett.

«Og horungen din ligger i fryseren,» hvisket han.

«Oleg?» sa hun og kjente at hun mistet kontrollen.

«Slapp av, kjære, han vil ikke dø av kulde.»

«Vil … vil han ikke?»

«Lenge før kroppen blir så nedkjølt, vil horungen ha dødd av mangel på oksygen. Det er enkel matematikk.»

«Matema…»

«Jeg regnet det ut for lenge siden. Jeg har regnet ut alt.»

En motorsykkel på høyt turtall sladdet oppover de svingete bakkene i Holmenkollen i mørket. Lyden gjallet mellom husene, og de som observerte motorsykkelen tenkte at det var galskap på snøføre, at føreren burde vært fratatt motorsykkelsertifikatet. Men føreren hadde ikke noe slikt sertifikat.

Harry ga gass opp oppkjørselen til det svarte tømmerhuset, men spant på nysnøen i den krappe svingen og kjente sykkelen miste fart. Han prøvde ikke å rette opp sladden, men sparket fra og kom seg av sykkelen som trillet utfor skråningen, braste gjennom noen lave grankvister før den stoppet mot en stamme, veltet over på siden og spant snø ut fra bakhjulet før den utåndet.

Da var Harry allerede halvveis til trappa.

Det var ingen spor i snøen, verken til eller fra huset. Han dro opp revolveren idet han bykset opp trinnene til døra.

Den var ulåst. Som lovet.

Han gled inn i gangen og det første han så var at døra til kjellertrappa sto på vidt gap.

Harry stoppet og lyttet. Det var en lyd, en slags tromming. Det hørtes ut som den kom fra kjøkkenet. Harry nølte. Så bestemte han seg for kjelleren.

Sidelengs med revolveren foran seg gikk han ned trappa. I bunnen av trappa stoppet han for å gi øynene tid til å venne seg til halvmørket mens han lyttet. Han hadde en fornemmelse av at hele rommet holdt pusten. Han fikk øye på hagestolen under dørhåndtaket. Oleg. Blikket gled videre. Han hadde bestemt seg for å gå opp igjen da blikket falt på den mørke flekken på murgulvet foran fryseren. Vann? Han gikk et skritt nærmere. Det måtte komme fra under fryseren. Han tvang vekk tankene fra dit de ville og dro i lokket. Låst. Nøkkelen sto i, men Rakel pleide ikke å låse fryseren. Bildene fra Finnøy poppet opp nå, men han skyndte seg, vred nøkkelen rundt og løftet lokket.

Harry rakk å se det glimte i metall der nede i mørket før en sviende smerte i ansiktet fikk ham til å kaste seg bakover. En kniv? Han hadde falt på ryggen mellom to skittentøykurver og en skikkelse, rask og smidig, var allerede ute av fryseren og sto over ham.

«Politi!» ropte Harry og svingte opp revolveren. «Stå stille!»

Skikkelsen stoppet med hånden hevet over hodet. «H… Harry?»

«Oleg?»

Harry senket revolveren og så hva det var gutten holdt i hånden. En lengdeløpsskøyte.

«J… jeg trodde det var Mathias som kom tilbake,» hvisket han.

Harry kom seg på beina. «Er Mathias her nå?»

«Jeg vet ikke. Han sa at vi snart skulle sees, så jeg trodde …»

«Hvor kom den skøyta fra?» Harry kjente den metalliske smaken av blod i munnen og fingrene hans fant kuttet på kinnet hvor blodet strømmet friskt.

«Den lå i fryseren.» Han smilte skjevt. «Det ble så mye mas av å ha dem ute på trappa, så jeg har dem under ertene så ikke mamma ser det. Vi spiser jo aldri erter.»

Han fulgte etter Harry som alt var på vei opp trappa.

«Heldigvis var de nyslipte, så jeg fikk kuttet over stripsene. Låsen var umulig, men jeg fikk hogget et par hull i bunnplata så jeg fikk luft. Og så knuste jeg pæra så lyset ikke skulle komme på hvis han åpnet.»

«Og kroppsvarmen din smelta is som rant ut av høla,» sa Harry.

De kom opp i gangen, og Harry trakk med seg Oleg bort til inngangsdøra, åpnet og pekte.

«Ser du lysa hos naboen? Løp bort dit og bli hos dem til jeg kommer og henter deg. OK?»

«Nei!» sa Oleg bestemt. «Mamma …»

«Hør! Det beste du kan gjøre for mamma akkurat nå er å komme deg vekk herfra.»

«Jeg vil finne henne!»

Harry grep skuldrene til Oleg og klemte til så smertetårene steg opp guttens øyne.

«Når jeg sier løp, så løper du, din jævla idiot.»

Han sa det lavt, men med et slikt innestengt raseri at Oleg blunket forvirret og en tåre glapp over øyevippene og falt ned på kinnet. Så snudde gutten på hælen og stormet ut døra og var oppslukt av mørket og snødrevet.

Harry grep walkietalkien og trykket inn talk-knappen: «Harry her, er dere langt unna?»

«Vi er ved Gressbanen, over.» Harry kjente igjen stemmen til Gunnar Hagen.

«Jeg er inne,» sa Harry. «Kjør opp foran huset, men ikke gå inn før jeg sier fra, over.»

«Mottatt.»

«Over og ut.»

Harry gikk mot lyden som fortsatt kom fra kjøkkenet. På dørterskelen ble han stående og se på den tynne stripen av vann som hang fra taket. Den var farget grå av oppløst gips og trommet febrilsk mot kjøkkenbordet.

Harry tok oppgangen til annen etasje i fire lange steg. Listet seg bort til soveromsdøra. Svelget. Så på dørhåndtaket. Utenfra kunne han høre den fjerne lyden av politisirener nærme seg. En dråpe blod fra kuttet traff parkettgulvet med et bløtt smatt.

Han kunne kjenne det nå, som et trykk mot tinningen, at det var her det sluttet. Og at det var en form for logikk i det. Hvor mange ganger hadde han ikke stått slik foran denne døra, i grålysningen etter en natt da han hadde lovet å være hos henne, stått der med den dårlige samvittigheten og visst at hun lå der inne og sov. Forsiktig trykket ned dette dørhåndtaket som han visste hadde en liten knirk akkurat midt i. Og hun ville våkne, se på ham med det søvnslørete blikket, prøve å straffe ham med det, helt til han gled under dynen og inntil kroppen hennes, kjente den stive motstanden forlate den. Og hun ville grynte fornøyd, men ikke for fornøyd. Og så ville han stryke henne mer, kysse og bite henne, være tjener til hun satt oppå ham og ikke lenger var søvnig dronning, men malte og jamret, kåt og forurettet på én gang.

Han grep rundt dørhåndtaket, merket hvordan hånden gjenkjente den flate, kantete formen. Han trykket ned, uendelig forsiktig. Ventet på det velkjente knirket. Men det kom ikke. Noe var annerledes. Motstanden i håndtaket. Hadde noen strammet fjærene? Han slapp håndtaket forsiktig. Bøyde seg ned mot nøkkelhullet og prøvde å kikke inn. Svart. Noen hadde puttet noe i nøkkelhullet.

«Rakel!» ropte han. «Er du der?»

Ikke noe svar. Han la øret mot døra. Syntes han kunne høre en krafsende lyd, men var ikke sikker. Han tok i håndtaket igjen. Nølte. Ombestemte seg, slapp og gikk fort inn på baderommet ved siden av soverommet. Dyttet opp det lille vinduet, presset kroppen gjennom og lente seg ut. Det strømmet lys ut mellom de svarte jernsprinklene på soveromsvinduet. Han spente hælene fast på innsiden av karmen, spente leggmusklene og strakte seg ut av baderomsgluggen og langs ytterveggen. Fingrene prøvde forgjeves å finne tak mellom de rue tømmerstokkene mens snøen festet seg på ansiktet hans og smeltet sammen med blodet som rant fra kinnet. Momentet ble større, karmen presset så hardt mot leggbeinet at det kjentes som det skulle knekke tvers av. Hendene krøp langs veggen som febrilske, fembeinte edderkopper. Magemusklene verket. Men det var for langt, det ville ikke gå. Han stirret ned på bakken under seg, visste at under det tynne laget med snø var det asfalt.

Han kjente noe kaldt mot fingertuppene.

Den ytterste jernsprinkelen.

Fikk to fingre rundt jernet. Tre. Så den andre hånden. Lot de verkende leggene slippe karmen, pendlet og skyndte seg å sette støvelsålene mot veggen for å avlaste armene. Endelig kunne han se inn i soverommet. Og han så. Hjernen kjempet med å ta det inn samtidig som den visste med en gang hva den så: Det ferdige kunstverket han alt hadde sett skissen til.

Rakels øyne var vidåpne og svarte. Hun var iført en kjole. Dyprød. Som Campari. Hun var «Cochenille». Hodet hennes var strukket opp mot taket, som om hun sto ved et gjerde og prøvde å se over, og fra denne stillingen stirret hun ned og ut på ham. Skuldrene hennes var trukket bakover og armene skjult. Harry gikk ut fra at underarmene hennes var surret sammen bak på ryggen. Kinnene hennes bulte som om hun hadde en sokk eller klut i munnen. Hun satt overskrevs på skuldrene av en enorm snømann. De nakne leggene hennes var slynget rundt snømannens bryst og hektet i hverandre, og han kunne se leggmusklene dirre i krampe. Hun måtte ikke falle. Kunne ikke. For rundt halsen var det ikke en grå, død ståltråd som på Eli Kvale, men en glødende, hvit sirkel, som en absurd imitasjon av en gammel tannkremreklame som lovet en ring av selvtillit, hell i kjærlighet og et langt og lykkelig liv. Fra det sorte plasthåndtaket på glødetrådbrenneren gikk en snor opp til en krok i taket rett over Rakels hode. Derfra fortsatte snoren bort til den andre enden av rommet, til døra. Til dørhåndtaket. Snoren var ikke tykk, men lang nok til at det likevel hadde gitt merkbart mer motstand da Harry hadde begynt å trykke ned dørhåndtaket. Hadde han åpnet døra, ja, hadde han bare trykket dørhåndtaket helt ned, ville det hvitglødende metallet skåret seg rett inn under haken hennes.

Rakel stirret tilbake på Harry uten å blunke. Musklene spilte i ansiktet hennes, vekslet mellom raseri og naken redsel. Løkka var for trang til at hun kunne få hodet uskadd ut av den, i stedet presset hun hodet ned så det skulle komme i kontakt med den dødbringende sirkelen som hang nesten vertikalt rundt nakken.

Hun så på Harry, ned mot gulvet og opp igjen på Harry. Og Harry forsto.

Grå klumper av snø lå allerede i vannet som dekket gulvet. Snømannen smeltet. Fort.

Harry tok spenntak og rykket alt han kunne i sprinklene. De rikket seg ikke, ga ikke engang fra seg en oppmuntrende knirkelyd. Jernet var tynt, men festet på innsiden av tømmeret.

Skikkelsen der inne svaiet.

«Hold ut!» ropte Harry. «Jeg kommer snart inn!»

Løgn. Han ville ikke greie å bende av de sprinklene med et kubein engang. Og han hadde ikke tid til å begynne å sage dem over. Faen ta faren hennes, den sinnssyke gærningen! Armene hadde begynt å verke. Han hørte den skjærende sirenen på den første politibilen som svingte opp gårdsplassen. Han snudde seg. Det var en av Deltagruppas spesialbiler, et stort, pansret beist av en landrover. En mann kledd i grønn kamuflasjejakke hoppet ut av passasjersetet, tok dekning bak bilen og løftet en walkietalkie. Det spraket i Harrys.

«Hei!» ropte Harry.

Mannen så seg forvirret rundt.

«Her oppe, sjef.»

Gunnar Hagen rettet seg opp bak bilen idet en patruljebil svingte opp foran huset med blålyset på.

«Skal vi storme huset?» ropte Hagen.

«Nei!» skrek Harry. «Han har rigget henne til der inne. Bare …»

«Bare?»

Harry løftet blikket, stirret. Ikke ned mot byen, men opp mot den opplyste Holmenkollbakken lenger opp i åsen.

«Bare hva da, Harry?»

«Bare vent.»

«Vent?»

«Jeg må tenke.»

Harry la pannen mot de kalde sprinklene, armene verket og han bøyde knærne for å få mest mulig av kroppstyngden på beina. Glødetrådbrenneren måtte ha en av-knapp. På plasthåndtaket, antageligvis. De kunne knuse vinduet og stikke inn en lang stang påmontert et speil, så kunne de kanskje … Men hvordan faen kunne de trykke ned en av-på knapp uten at hele greia kom i bevegelse og … og …? Harry tvang bort tanken om det latterlig tynne laget med hud og mykt vev som beskyttet halspulsåren. Prøvde å tenke konstruktivt og overhøre panikken som sto og brølte i øret hans for å få komme inn og overta.

De kunne ta seg inn gjennom døra. Uten å åpne den. Bare sage ut dørplata på innsiden av dørhåndtaket. De trengte en motorsag. Men hvem har det? Bare hele jævla Holmenkollen, de har jo granskau i hagen hele gjengen.

«Få tak i en motorsag hos naboen,» brølte Harry.

Han hørte løpende skritt der nede. Og et bløtt klask inne fra soverommet. Harrys hjerte stoppet og han stirret inn. Hele kroppens venstre side var borte. Den hadde bare sklidd rett av og ned i vannet. Snømannen var i ferd med å kollapse. Han så hele Rakels kropp riste mens hun kjempet for å holde balansen, for å unngå den hvite, tåreformede galgeløkken. De ville aldri rekke tilbake med den motorsagen, langt mindre sage seg gjennom døra.

«Hagen!» Harry hørte det skjærende hysteriet i sin egen stemme. «Patruljebilene har slepetau. Sleng det opp og rygg landroveren inntil veggen.»

Harry hørte opphissede stemmer, landroverens motor som ruste i revers og et bagasjerom som ble åpnet.

«Ta imot!»

Harry slapp sprinkelen med den ene hånden og snudde seg tidsnok til å se taukveilen komme mot seg. Han grep ut i mørket, fikk tak og holdt fast mens resten av tauet kveilet seg ut og falt tungt ned mot bakken igjen.

«Fest enden i hengerfestet.»

Lynraskt firte han ned tau til han kom til sin ende. Det var festet i en stor karabinkrok. Han slo karabinkroken mot krysset av sprinkler i midten av vinduet og den smekket i lås. Fastcuffing.

Et nytt klask inne fra soverommet. Harry så ikke etter. Det hadde ingen hensikt.

«Kjør!» brølte han.

Så grep ham om kanten av takrenna med begge hender, brukte sprinklene som stige og hørte landroverens rusing stige idet han svingte seg opp på taket. Med brystet mot taksteinene og øynene lukket hørte han motoren kobles inn, turtallet falle og knaking i jernsprinklene. Mer knaking. Og mer. Kom igjen! Harry visste at tiden gikk saktere enn han trodde. Og likevel ikke sakte nok. Så – idet han ventet på det forløsende smellet – steg plutselig turtallet til et vilt hvin. Faen! Harry skjønte at dekkene på landroveren spant hjelpeløst i snøen.

En tanke flagret forbi; han kunne be en bønn. Men han visste at Gud hadde bestemt seg, at skjebnen var utsolgt, at denne billetten måtte kjøpes på svartebørs. Men sjelen ville uansett ikke være mye verdt uten henne. Tanken var borte i samme sekund, avbrutt av lyden av gummi mot asfalt, turtallet som sank og knakingen som steg igjen.

De store, tunge dekkene hadde spunnet seg ned til asfalt.

Så kom smellet. Turtallet brølte opp og forstummet helt. Ett sekunds fullkommen stillhet fulgte. Og så et dumpt brak som fortalte at sprinklene hadde truffet taket på bilen der nede.

Harry skjøv seg opp fra taket. Han sto med ryggen mot gårdsplassen ytterst på takrenna og kunne kjenne hvordan den sakte ga etter. Så bøyde han seg fort ned, grep rundt takrenna med begge hender og sparket fra. Strakte kroppen ut og svingte som en pendel rundt takrenna og mot vinduet. Bøyde i hoftene og fikk føttene foran seg. I samme øyeblikk som det gamle, tynne vindusglasset med en sprø lyd ga etter under støvelsålene, slapp Harry taket. Og i noen tiendels sekund ante han ikke hvor han ville lande; nede i gårdsplassen, oppå tanngarden av glass i vinduet eller inne i soveværelset.

Noe smalt, en sikring gikk og det ble svart.

Harry seilte gjennom et rom av ingenting, kjente ingenting, husket ingenting, var ingen.

Og da lyset kom på igjen, tenkte han bare at han ville tilbake dit. Smertene strålet ut i hele kroppen. Han lå på ryggen i iskaldt vann. Men han måtte være død. Han så opp på en engel kledd i blodrødt, så hennes skinnende glorie gløde i mørket. Sakte vendte lydene tilbake. Krafsingen. Pustingen. Så så han det forvridde ansiktet, panikken, munnen som gapet og viste en gul ball, føttene som kravlet oppover snøen. Han ville bare lukke øynene. En lyd, som lav jamring. Våt snø som ga etter.

I ettertid kunne Harry ikke helt gjøre rede for akkurat hva som skjedde, han husket bare den kvalmende lukten da glødetråden brant seg gjennom kroppen.

I samme øyeblikk som snømannen kollapset, reiste han seg. Rakel falt framover. Harry løftet høyre hånd samtidig som han slo venstre arm rundt lårene hennes for å holde henne oppe. Han visste det var for sent. Det freste i kjøtt, neseborene hans ble fylt med en fet, søt lukt og blodet traff ansiktet hans. Han stirret opp. Høyrehånden hans lå mellom den hvitglødende tråden og halsen hennes. Tyngden av halsen trykket hånden hans ned mot den hvitglødende tråden som spiste seg gjennom kjøttet i fingrene som en eggdeler gjennom et bløtkokt egg. Og når den var gjennom, ville den kutte halsen hennes åpen. Smerten kom, forsinket og dump, som en først motvillig, men så insisterende stålhammer mot vekkeklokka. Han kjempet for å holde seg oppreist. Måtte få venstrehånden fri. Blindet av blodet fikk han buksert henne opp på skulderen og strakte den ledige hånden opp over hodet. Kjente huden hennes mot fingertuppene, det tykke håret, glødetråden bite i hans egen hud før hånden fant den harde plasten, håndtaket. Fingrene fant en vippebryter. Dyttet den til høyre. Men slapp den like fort da løkka straks begynte å stramme seg til. Fingrene fant en annen knapp og trykket. Lydene forsvant, lyset flakket og han skjønte at bevisstheten var i ferd med å forlate ham igjen. Puste, tenkte han, alt handlet om oksygen til hjernen. Men knærne begynte likevel å gi etter. Den hvitglødende ringen over ham skiftet farge til rødt. Og så gradvis til svart.

Bak seg hørte han lyden av glass som knuste under flere par støvelhæler.

«Vi har henne,» sa en stemme bak ham.

Harry sank ned på knærne i det blodfargede vannet hvor det fløt snøklumper og ubrukte plaststrips. Hjernen koblet seg av og på, som det var sviktende strømtilførsel der inne.

Noen sa noe bak ham. Han fikk med brokker av det, sugde luft og stønnet fram et «hva?».

«Hun lever,» gjentok stemmen.

Lydene stabiliserte seg. Og synet. Han snudde seg. De to svartkledde mennene hadde satt Rakel på senga og skar over plaststripsene. Harrys mageinnhold kom opp uten forvarsel. To støt, så var han tom. Han stirret ned i spyet som fløt i vannet og kjente en hysterisk trang til å le høyt. For den så ut som noe han hadde spydd opp sammen med alt det andre. Han løftet høyrehånden og så på den blodige stumpen etter langfingeren som bekreftet det. At det var hans egen langfinger som fløt i vannet.

«Oleg …» Det var Rakels stemme.

Harry plukket opp en plaststripp, la den rundt stumpen etter langfingeren og strammet til så hardt han kunne. Gjorde det samme på høyre pekefingeren som var skåret over inn til beinet, men fortsatt hang fast.

Så gikk han bort til senga, skjøv unna betjentene, brettet dyna over Rakel og satte seg ved siden av henne. Øynene som stirret opp på ham var store og svarte av sjokk, og det rant blod fra sår der løkkebrenneren hadde kommet i berøring med huden på begge sider av halsen. Han grep hånden hennes med sin uskadde.

«Oleg,» gjentok hun.

«Han er OK,» sa Harry og besvarte trykket hennes. «Han er hos naboen. Det er over nå.»

Han så at blikket hennes prøvde å fokusere.

«Lover du?» hvisket hun, knapt hørbart.

«Jeg lover.»

«Takk Gud.»

Hun hikstet én gang, skjulte ansiktet i hendene og begynte å gråte.

Harry så ned på den skadde hånden. Enten hadde stripsene stoppet blødningene eller så var han tom.

«Hvor er Mathias?» sa han lavt.

Hodet hennes vippet opp, og hun stirret på ham. «Du lovet jo akkurat at …»

«Hvor gikk han, Rakel?»

«Jeg vet ikke.»

«Sa han ingenting?»

Hånden hennes klemte hans. «Ikke gå nå, Harry. Noen andre kan vel …»

«Hva sa han?»

Han skjønte på rykningen i kroppen hennes at han hadde hevet stemmen.

«Han sa at det var fullendt, at han skulle avslutte det,» sa hun mens tårene igjen steg opp i de mørke øynene. «Og at slutten skulle være en hyllest til livet.»

«En hyllest til livet? Han brukte akkurat de ordene?»

Hun nikket. Harry løsnet hånden hennes fra sin, reiste seg og gikk bort til vinduet. Så ut i kvelden. Det hadde sluttet å snø. Han så opp mot det opplyste monumentet som kunne sees fra nesten overalt i Oslo. Hoppbakken. Som et hvitt komma mot den svarte åsen. Eller et punktum.

Harry gikk tilbake til senga, bøyde seg og kysset henne på pannen.

«Hvor skal du?» hvisket hun.

Harry løftet den blodige hånden og smilte. «Til en lege.»

Han gikk ut av rommet. Holdt på å snuble i trappa. Kom seg ut i det kalde, hvite mørket på gårdsplassen, men kvalmen og svimmelheten ville ikke slippe taket.

Hagen sto ved siden av landroveren og snakket i en mobiltelefon.

Han avbrøt samtalen og nikket da Harry spurte om de kunne kjøre ham.

Harry satte seg inn i baksetet. Han tenkte på at Rakel hadde takket Gud. Hun kunne jo ikke vite at det ikke var Gud som skulle takkes. At kjøperen hadde slått til på tilbudet. Og at nedbetalingen hadde begynt.

«Ned mot byen?» spurte sjåføren.

Harry ristet på hodet og pekte oppover i åsen. Pekefingeren sto merkelig ensom mellom tommelen og ringfingeren.

Kapittel 36

Dag 21. Tårnet

Det tok tre minutter å kjøre fra Rakels hus til Holmenkollbakken. De kjørte tunnelen gjennom hoppet og parkerte på utsiktsplassen mellom suvenirbutikkene. Unnarennet så ut som en hvit, frosset foss som rant mellom tribunene og bredte seg ut til en slette hundre meter under dem.

«Hvordan kan du vite at han er her?» spurte Hagen.

«Fordi han fortalte meg det rett ut,» sa Harry. «Vi satt på en skøytebane og han sa at den dagen hans livsverk var over og han var så syk at han skulle dø, ville han hoppe fra hopptårnet der. Som en hyllest til livet.» Harry pekte mot det opplyste hopptårnet og ovarennet som reiste seg opp mot den svarte himmelen over dem. «Og han visste at jeg ville huske.»

«Forrykt,» hvisket Gunnar Hagen og myste opp mot det mørklagte glassburet som raget på toppen av hopptårnet.

«Kan jeg få låne håndjernene dine?» spurte Harry henvendt til sjåføren.

«Du har jo allerede,» sa Hagen og nikket mot Harrys høyre håndledd hvor han hadde festet den ene av håndjernets to mansjetter. Den andre hang i halvåpen stilling.

«Jeg vil gjerne ha to,» sa Harry og tok imot skinnpungen fra sjåføren. «Kan du hjelpe meg? Jeg mangler et par fingre her …»

Hagen ristet på hodet mens han festet enden av sjåførens håndjern rundt Harrys andre håndledd.

«Jeg liker ikke at du går alene. Det gjør meg redd.»

«Det er trangt om plassen der oppe, og jeg kan snakke med ham.» Harry viste fram Katrines revolver. «Og jeg har denne.»

«Det er den jeg er redd for, Harry.»

Førstebetjent Hole ga sjefen sin et kort blikk før han vred seg rundt og åpnet bildøra med den uskadde venstrehånden.

Betjenten ble med Harry bort til inngangen til Skimuseet, som han måtte gå gjennom for å komme til heisen til tårnet. De hadde tatt med et kubein for å knuse glasset i døra. Men da de nærmet seg, fanget lommelyktlyset glassbitene som lå og funklet på gulvet innover mot billettskranken. En fjern alarm ulte på inn- og utpust et sted der langt inne i museet.

«OK, da veit vi at vår mann har ankommet,» sa Harry og kjente etter at revolveren satt ordentlig under bukselinningen på ryggen. «Plasser to mann ved utgangen på baksiden med en gang neste bil kommer.»

Heisen lå helt innerst. En trang, innelukket heis. Harry så på heisdøra. Kjente kaldsvetten komme. Det gikk ståltrapper ved siden av.

Åtte trappeavsatser lenger opp angret han. Svimmelheten og kvalmen var kommet tilbake og fikk ham til å brekke seg. Lyden av skrittene mot metall ljomet oppover og nedover tårnets trappeløp, og håndjernene som dinglet fra håndleddene hans spilte jernrørmusikk mot rekkverket. Egentlig burde hjertet pumpe ut adrenalin og sette kroppen i alarmberedskap nå. Kanskje var han for sliten, for utslått. Eller kanskje visste han bare at det alt var over. Handelen sluttet, utfallet gitt.

Harry fortsatte. Satte føttene mot trinnene, orket ikke engang å prøve å være stille, visste at den andre hadde hørt ham for lengst.

Trappa førte rett opp i det mørklagte glassburet. Harry slo av lommelykta og kjente et kaldt luftdrag med en gang hodet hans kom over kanten. Det hadde sluttet å snø og et blekt måneskinn falt inn i rommet. Det var på cirka fire ganger fire meter med glass rundt det hele og et rekkverk i stål som turistene antagelig tviholdt i mens de med skrekkblandet fryd nøt utsikten over Oslo og omegn eller forestilte seg hvordan det måtte være å sette utfor ovarennet på ski. Eller falle fra tårnet, sveve loddrett ned mot husene og knuses mellom trærne langt der nede under dem.

Harry steg opp, vendt mot silhuetten som tegnet seg mot teppet av lys fra byen under dem. Skikkelsen satt på utsiden av rekkverket, i karmen til det store, åpne vinduet hvor luftdraget kom fra.

«Vakkert, ikke sant?» Mathias' stemme lød lett, nesten munter.

«Om det er utsikten du tenker på, så er jeg enig.»

«Det var ikke utsikten, Harry.»

Mathias' ene fot dinglet ut av vinduet, og Harry ble stående ved trappa.

«Var det du eller snømannen som drepte henne, Harry?»

«Hva tror du?»

«Jeg tror det var deg. Du er jo en smart fyr. Jeg regnet med deg. Føles for jævlig, ikke sant? Det er selvfølgelig ikke så lett å se skjønnheten da. Når man akkurat har drept den man elsker høyest.»

«Vel,» sa Harry og tok et skritt nærmere. «Du veit vel egentlig ikke så mye om det?»

«Ikke?» Mathias la hodet bakover mot kanten av karmen og lo. «Den første kvinnen jeg drepte, elsket jeg over alt på jord.»

«Så hvorfor gjorde du det?» Harry kjente smertene hogge i da han la den høyre hånden bak ryggen og på revolveren.

«Fordi moren min var en løgnerske og en hore,» sa Mathias.

Harry svingte hånden fram og hevet revolveren. «Kom ned derfra, Mathias. Med hendene i været.»

Mathias så nysgjerrig på Harry. «Vet du at det er nesten tjue prosent sjanse for at moren din også var det, Harry. Tjue prosent sjanse for at du er en horunge. Hva sier du til det?»

«Du hørte meg, Mathias.»

«La meg gjøre det lettere for deg, Harry. For det første nekter jeg å adlyde. For det andre kan du si at du ikke fikk se hendene mine, så jeg kunne vært bevæpnet. Sånn. Skyt, Harry.»

«Kom ned.»

«Oleg er en horunge, Harry. Og Rakel var en hore. Du burde takke meg for at jeg lot deg drepe henne.»

Harry skiftet pistolen over til venstre hånd. De løse endene på håndjernene slo mot hverandre.

«Tenk deg om, Harry. Om du arresterer meg, kommer jeg til å erklæres sinnssyk, dulles med på psykiatrisk avdeling i noen år før jeg friskmeldes. Skyt meg nå.»

«Du vil dø,» sa Harry og kom nærmere. «Fordi du likevel holder på å dø av sklerodermi.»

Mathias slo en hånd i vinduskarmen. «Godt gjort, Harry. Du sjekket det jeg sa om antistoffet i blodet mitt.»

«Jeg spurte Idar. Og etterpå sjekket jeg hva sklerodermi er. Når man har den sykdommen, er det lett å velge en annen død. For eksempel en spektakulær død som liksom skal krone dette såkalte livsverket ditt.»

«Jeg hører forakten din, Harry. Men en dag kommer du også til å skjønne.»

«Skjønne hva da?»

«At vi var i samme bransje, Harry. At det handlet om sykdomsbekjempelse. Og at de sykdommene du og jeg bekjemper, ikke lar seg utrydde, at alle seirer er midlertidige. Så det er bare kampen som er livsoppgaven vår. Og min slutter her. Vil du ikke skyte meg, Harry?»

Harry møtte Mathias' blikk. Så snudde han revolveren i hånden. Rakte den fram mot Mathias med skjeftet først. «Gjør det selv, din jævel.»

Mathias trakk opp et øyebryn. Harry så nølingen, mistenksomheten. Som litt etter litt vek for et smil.

«Som du vil.» Mathias strakte hånden over stålrekkverket og tok imot våpenet. Kjælte med det svartlakkerte stålet.

«Det var en stor feil av deg, kjære venn,» sa han og rettet revolveren mot Harry. «Du blir et flott punktum, Harry. Garantien for at verket mitt blir husket.»

Harry stirret inn i den svarte munningen mens han så hanen løfte sitt lille, stygge hode. Det var som om alt gikk saktere og rommet hadde begynt å dreie. Mathias siktet. Harry siktet. Og svingte høyrearmen. Håndjernet laget en lav, hvinende lyd i lufta idet Mathias trakk av. Det tørre klikket ble fulgt av et bløtt klask da den åpne metallmansjetten traff håndleddet hans.

Jø Nesbø - Snømannen Part 12 (1) Jø|Nesbø|Snømannen|Part Jø Nesbø - The Snowman Part 12 (1) Jø Nesbø - Le bonhomme de neige, partie 12 (1) Йо Несбё - Снеговик, часть 12 (1) Jø Nesbø - Snemanden Del 12 (1)

Oleg gikk fort gjennom den mørke kjellergangen uten å se til høyre eller venstre, hvor han visste at saltutslagene tegnet hvite spøkelser på murveggene. Oleg|gik|hurtigt|gennem|den|mørke|kældergang|uden|at|se|til|højre|eller|venstre|hvor|han|vidste|at|saltkristallerne|tegnede|hvide|spøgelser|på|murvæggene ||||||||||||||||||the salt efflores||||| Oleg gik hurtigt gennem den mørke kældergang uden at se til højre eller venstre, hvor han vidste, at saltudtrækningen tegnede hvide spøgelser på murvæggene. Han prøvde å konsentrere seg om det han skulle gjøre og ikke tenke på noe annet. han|prøvede|at|koncentrere|sig|om|det|han|skulle|gøre|og|ikke|tænke|på|noget|andet Han forsøgte at koncentrere sig om det, han skulle gøre, og ikke tænke på noget andet. Ikke la de feil tankene slippe til. ikke|lad|de|forkerte|tanker|slippe|til Lad ikke de forkerte tanker slippe ind. Det var det Harry hadde sagt. det|var|det|Harry|havde|sagt Det var det Harry havde sagt. At det gikk an å overvinne de eneste monstrene som fantes, de som var inni hodet ditt. at|det|gik|an|at|overvinde|de|eneste|monstre|som|fandtes|de|som|var|inde i|hovedet|dit At det var muligt at overvinde de eneste monstre, der fandtes, dem der var inde i dit hoved. Men at du måtte trene på det. men|at|du|måtte|træne|på|det Men at du skulle træne på det. Du måtte gå til dem og slåss med dem så ofte du kunne. du|måtte|gå|til|dem|og|slås|med|dem|så|ofte|du|kunne Du skulle gå til dem og kæmpe med dem så ofte du kunne. Små kamper som du kunne vinne, dra hjem, plastre sårene dine og komme tilbake. små|kampe|som|du|kunne|vinde|tage|hjem|at forbinding|sårene|dine|og|komme|tilbage ||||||||bandage your wounds||||| Små kampe som du kunne vinde, tage hjem, pleje dine sår og komme tilbage. Han hadde gjort det, han hadde vært alene i kjelleren flere ganger. han|havde|gjort|det|han|havde|været|alene|i|kælderen|flere|gange Han havde gjort det, han havde været alene i kælderen flere gange. Han hadde jo måttet det for at skøytene skulle ligge kaldt. han|havde|jo|måttet|det|for|at|skøjterne|skulle|ligge|koldt Han havde jo været nødt til det for at skøjterne skulle ligge koldt.

Han grep hagestolen, dro den etter seg for at lyden skulle overdøve stillheten. han|greb|havestolen|trak|den|efter|sig|for|at|lyden|skulle|overdøve|stilheden ||the garden chair|||||||||| Han greb havestolen, trak den efter sig for at lyden skulle overdøve stilheden. Han sjekket at kjellerdøra faktisk var låst. han|tjekkede|at|kælderdøren|faktisk|var|låst Han tjekkede, at kælderdøren faktisk var låst. Så dyttet han stolen oppunder og kjente på dørhåndtaket at det ikke lot seg rikke. så|han skubbede||stolen|op til|og|han mærkede|på|dørhåndtaget|at|det|ikke|lod|sig|rykke Så skubbede han stolen op under og mærkede på dørhåndtaget, at det ikke kunne rykke. Sånn. sådan Sådan. Han stivnet til. han|han stivnede|til Han stivnede. Var det en lyd? det|en|lyd| Var det en lyd? Han så opp på den lille glassgluggen i kjellerdøra. han|så|op|på|den|lille|glasvinduet|i|kælderdøren ||||||glass window|| Han så op på det lille glasvindue i kælderdøren. Han greide ikke å stoppe tankene lenger, nå kom de. han|grejede|ikke|at|stoppe|tankerne|længere|nu|kom|de Han kunne ikke stoppe tankerne længere, nu kom de. Noen sto rett utenfor. nogen|stod|lige|udenfor Nogle stod lige udenfor. Han ville løpe opp igjen, men tvang seg til å bli stående. han|ville|løbe|op|igen|men|tvang|sig|til|at|blive|stående Han ville løbe op igen, men tvang sig til at blive stående. Sloss mot tankene med andre tanker. kæmpede|mod|tankerne|med|andre|tanker Slås mod tankerne med andre tanker. Jeg er på innsiden, tenkte han. jeg|er|på|indersiden|tænkte|han Jeg er på indersiden, tænkte han. Jeg er like trygg her som der oppe. jeg|er|lige|tryg|her|som|der|oppe Jeg er lige så tryg her som deroppe. Han trakk pusten, kjente hjertet slå som en løpsk basstromme i brystet. han|trak|vejret|følte|hjertet|slå|som|en|løbsk|basstromme|i|brystet Han trak vejret, følte hjertet slå som en gal basstromme i brystet. Så lente han seg fram og så i glassgluggen. så|lænede|han|sig|frem|og|så|i|glasgluggen Så lænede han sig frem og så ind i glasvinduet. Han så speilbildet av sitt eget ansikt. han|så|spejlbilledet|af|sit|eget|ansigt Han så spejlbilledet af sit eget ansigt. Men over det så han et annet ansikt, et forvridd ansikt som ikke var hans. men|over|det|så|han|et|andet|ansigt|et|forvrænget|ansigt|som|ikke|var|hans Men over det så han et andet ansigt, et forvrænget ansigt som ikke var hans. Og han så hender, monsterhender som ble løftet. og|han|så|hænder|monsterhænder|som|blev|løftet ||||monster hands||| Og han så hænder, monsterhænder som blev løftet. Oleg rygget forskrekket bakover. Oleg|rygede|forskrækket|bagud Oleg rygget forskrækket bagud. Støtte mot noe og kjente hender lukke seg rundt ansiktet og munnen. støtte|mod|noget|og|mærkede|hænder|lukke|sig|rundt|ansigtet|og|munden Støtte mod noget og følte hænder lukke sig omkring ansigtet og munden. Han greide ikke å skrike. han|kunne|ikke|at|skrige Han kunne ikke skrige. For han ville skrike. for|han|ville|skrige For han ville skrige. Han ville skrike at dette var ikke i tankene, dette var monsteret, monsteret var her, monsteret var på innsiden. han|ville|skrige|at|dette|var|ikke|i|tankerne|dette|var|monsteret|monsteret|var|her|monsteret|var|på|indersiden Han ville skrige at dette ikke var i tankerne, dette var monsteret, monsteret var her, monsteret var indeni. Og de skulle alle dø. og|de|skulle|alle|dø Og de skulle alle dø.

De andre betjentene så uforstående på ham, mens Harry trykket på repeatknappen på telefonen. de|andre|betjentene|så|uforstående|på|ham|mens|Harry|trykkede|på|repeatknappen|på|telefonen |||||||||||the repeat button|| De andre betjente så uforstående på ham, mens Harry trykkede på repeatknappen på telefonen. «Jeg trodde det var noe japansk musikk, men det var en uro av metall. jeg|troede|det|var|noget|japansk|musik|men|det|var|en|uro|af|metal «Jeg troede det var noget japansk musik, men det var en uro af metal. En slik som Jonas har på rommet sitt. en|sådan|som|Jonas|har|på|værelset|sit En sådan som Jonas har på sit værelse. Og som Oleg også har. og|som|Oleg|også|har Og som Oleg også har. Mathias har vært der hele tiden. Mathias|har|været|der|hele|tiden Mathias har været der hele tiden. Han sa det jo rett ut …» han|sagde|det|jo|direkte|ud Han sagde det jo lige ud …»

«Han sa at han var hjemme. han|sagde|at|han|var|hjemme «Han sagde, at han var hjemme. Og det er jo Holmenkollveien nå. og|det|er|jo|Holmenkollveien|nu Og det er jo Holmenkollvejen nu. Han sa til og med at han var på vei __ned__ til Oleg og Rakel. han|sagde|til|og|med|at|han|var|på|vej|ned|til|Oleg|og|Rakel Han sagde endda, at han var på vej ned til Oleg og Rakel. Jeg burde ha skjønt det, Holmenkollen er jo __opp__ i forhold til Torshov. jeg|burde|have|forstået|det|Holmenkollen|er|jo|op|i|forhold|til|Torshov Jeg burde have forstået det, Holmenkollen er jo op i forhold til Torshov. Han var i annen etasje i Holmenkollveien. han|var|i|anden|etage|i|Holmenkollveien Han var på anden sal i Holmenkollvejen. På vei ned. på|vej|ned På vej ned. Vi må få dem ut av huset nå. vi|må|få|dem|ud|af|huset|nu Vi skal have dem ud af huset nu. Svar for faen!» svar|for|fanden Svar for fanden!»

«Kanskje hun ikke er i nærheten av …» måske|hun|ikke|er|i|nærheden|af «Måske er hun ikke i nærheden af …»

«Det er fire telefoner i huset. det|er|fire|telefoner|i|huset «Der er fire telefoner i huset. Han har kuttet forbindelsen. han|har|skåret|forbindelsen Han har afbrudt forbindelsen. Jeg må komme meg dit nå.» jeg|må|komme|mig|der|nu I have to get there now.” Jeg må komme derhen nu.»

«Nei!» sa Harry. nej|sagde|Harry «Nej!» sagde Harry. «Det er for seint likevel, han har dem. det|er|for|sent|alligevel|han|har|dem «Det er for sent alligevel, han har dem. Og den eneste sjansen vi har, er den siste brikken. og|den|eneste|chance|vi|har|er|den|sidste|brik Og den eneste chance, vi har, er den sidste brik. Meg.» mig Mig.»

«Deg?» dig «Dig?»

«__Ikke__ inngår mener du?» ikke|indgår|mener|du «Ikke indgår mener du?»

«Nei. nej «Nej. Inngår. indgår Indgår. At han venter på meg.» at|han|venter|på|mig At han venter på mig.»

«Og det tror du han gjør?» og|det|tror|du|han|gør «Og det tror du han gør?»

«Ja,» sa Harry, kikket i sidespeilet og fikk øye på motorsykkelen. ja|sagde|Harry|kiggede|i|sidespejlet|og|fik|øje|på|motorcyklen «Ja,» sagde Harry, kiggede i sidespejlet og fik øje på motorcyklen. Og tenkte at det var det eneste svaret han kunne gi. og|tænkte|at|det|var|det|eneste|svar|han|kunne|give Og tænkte at det var det eneste svar han kunne give. For det var det eneste svaret som ga noe håp. for|det|var|det|eneste|svar|som|gav|noget|håb For det var det eneste svar som gav noget håb.

Oleg kjempet imot alt han kunne, men stivnet til i monsterets jerngrep da han kjente det kalde stålet mot strupen. Oleg|kæmpede|imod|alt|han|kunne|men|stivnede|til|i|monsterets|jerngreb|da|han|mærkede|det|kolde|stål|mod|struben ||||||||||the monster's||||||||| Oleg kæmpede imod alt hvad han kunne, men stivnede i monsterets jerngreb da han mærkede det kolde stål mod struben.

«Dette er en skalpell, Oleg.» Monsteret hadde Mathias' stemme. dette|er|en|skalpel|Oleg|monsteret|havde|Mathias'|stemme «Dette er en skalpel, Oleg.» Monsteret havde Mathias' stemme. «Vi bruker den til å skjære opp mennesker. vi|bruger|den|til|at|skære|op|mennesker «Vi bruger den til at skære mennesker op. Og du vil ikke tro hvor lett det er.» og|du|vil|ikke|tro|hvor|let|det|er Og du vil ikke tro hvor let det er.»

Så ba monsteret ham gape opp, dyttet en skitten klut inn i kjeften hans og sa at han skulle legge seg på magen med armene på ryggen. så|bad|monsteret|ham|gabe|op|dyttede|en|beskidt|klud|ind|i|munden|hans|og|sagde|at|han|skulle|lægge|sig|på|maven|med|armene|på|ryggen Så bad monsteret ham om at åbne munden, stak en beskidt klud ind i munden på ham og sagde, at han skulle lægge sig på maven med armene på ryggen. Da Oleg ikke straks lystret, ble stålet skjøvet inn under øret hans, og han kjente det varme blodet løpe som en ilning over skulderen og nedover langs siden på innsiden av T-skjorta. da|Oleg|ikke|straks|adlød|blev|stålet|skubbet|ind|under|øret|hans|og|han|følte|det|varme|blodet|løbe|som|en|stød|over|skulderen|og|ned ad|langs|siden|på|indersiden|af|| |||||||||||||||||||||tingling||||||||||| Da Oleg ikke straks adlød, blev stålet skubbet ind under hans øre, og han mærkede det varme blod løbe som en strøm over skulderen og ned langs siden af indersiden af T-shirten. Han la seg på magen på det iskalde sementgulvet, og monsteret satte seg oppå. han|lagde|sig|på|maven|på|det|iskolde|cementgulvet|og|monsteret|satte|sig|ovenpå Han lagde sig på maven på det iskolde cementgulv, og monsteret satte sig ovenpå. En rød eske falt ned ved siden av ansiktet hans. en|rød|æske|faldt|ned|ved|siden|af|ansigtet|hans En rød kasse faldt ned ved siden af hans ansigt. Han leste på den. han|læste|på|den He read on it. Han læste på den. Det var plaststrips, sånne tynne plastbelter som var på ledninger og leketøysemballasje, som var så irriterende fordi de bare kunne strammes, ikke slakkes og ikke lot seg slite av enda så tynne de var. det|var|plaststrips|sådan|tynde|plastbælter|som|var|på|ledninger|og|legetøremballage|som|var|så|irriterende|fordi|de|bare|kunne|strammes|ikke|slakkes|og|ikke|lod|sig|slide|af|selvom|så|tynde|de|var |||||plastic straps||||||toy packaging|||||||||||||||||||||| Det var plaststrips, sådan nogle tynde plastbånd som var på ledninger og legetøjspakninger, som var så irriterende fordi de kun kunne strammes, ikke slækkes og ikke lod sig slide af endnu så tynde de var. Han kjente den skarpe plasten skjære seg inn i huden rundt håndleddene og anklene. han|mærkede|den|skarpe|plasten|skære|sig|ind|i|huden|rundt|håndleddene|og|anklerne Han kunne mærke den skarpe plast skære sig ind i huden omkring håndleddene og anklerne.

Så ble han løftet opp og sluppet igjen, falt og rakk ikke å vente på smertene før han landet mykt og knasende. så|blev|han|løftet|op|og|sluppet|igen|faldt|og|nåede|ikke|at|vente|på|smerterne|før|han|landede|blødt|og|knasende Så blev han løftet op og sluppet igen, faldt og nåede ikke at vente på smerterne før han landede blødt og knasende. Han stirret opp. han|stirrede|op Han stirrede op. Han lå på ryggen i fryseren, han kunne kjenne ispartiklene som hadde løsnet fra sidene svi mot huden på underarmene og i ansiktet. han|lå|på|ryggen|i|fryseren|han|kunne|føle|ispartikler|som|havde|løsnet|fra|siderne|brænde|mod|huden|på|underarmene|og|i|ansigtet |||||the freezer||||ice particles||||||||||||| Han lå på ryggen i fryseren, han kunne mærke ispartiklerne, der var løsnet fra siderne, svi mod huden på underarmene og i ansigtet. Over ham sto monsteret med hodet litt på skakke. over|ham|stod|monsteret|med|hovedet|lidt|på|skrå Over ham stod monstret med hovedet lidt på skrå.

Rakel hadde sluttet å puste. Rakel|havde|stoppet|at|puste Rakel var holdt op med at trække vejret. Hun sto i døråpningen til soverommet og visste at det hun så på var galskap. hun|stod|i|døråbningen|til|soveværelset|og|vidste|at|det|hun|så|på|var|galskab Hun stod i døråbningen til soveværelset og vidste, at det hun så på var vanvid. En galskap som fikk huden til å krympe, munnen til å gape, øynene til å bule. en|galskab|som|fik|huden|til|at|krympe|munden|til|at|gabe|øjnene|til|at|buler En galskab der fik huden til at krympe, munden til at gabe, øjnene til at bule.

Flosshatten på hodet med den glisende munnen nådde nesten opp til taket. flosshat|på|hovedet|med|den|glisende|mund|nåede|næsten|op|til|loftet The top hat||||||||||| Flosshatten på hovedet med den glisende mund nåede næsten op til loftet.

Da hun endelig trakk pusten igjen og oksygenet rushet til hjernen, kjente hun lukten av våt ull og vått treverk og hørte lyden av smeltevann som dryppet. da|hun|endelig|trak|vejret|igen|og|ilt|rushede|til|hjernen|følte|hun|lugten|af|våd|uld|og|vådt|træ|og|hørte|lyden|af|smeltevand|som|dryppede Da hun endelig trak vejret igen og ilt strømmede til hjernen, kunne hun lugte den våde uld og det våde træ og høre lyden af smeltevand, der dryppede. Det sto en bølge av kulde ut fra snøen, men det var ikke den som ga henne gåsehud. det|stod|en|bølge|af|kulde|ud|fra|sneen|men|det|var|ikke|den|som|gav|hende|gåsehud Der stod en bølge af kulde fra sneen, men det var ikke den, der gav hende gåsehud. Det var kroppsvarmen fra han som sto rett bak henne. det|var|kropsvarmen|fra|ham|som|stod|lige|bag|hende ||body heat||||||| Det var kropsvarmen fra ham, der stod lige bag hende.

«Mathias …» Mathias «Mathias …»

«Hysj.» Han la en arm liksom beskyttende rundt halsen hennes. hysj|han|lagde|en|arm|ligesom|beskyttende|rundt|halsen|hendes «Hysj.» Han lagde en arm som beskyttende rundt hendes hals. Hun så ned. hun|så|ned Hun så ned. Hånden holdt en skalpell. hånden|holdt|en|skalpel Hånden holdt en skalpel. «Ikke la oss snakke, kjære. ikke|lad|os|snakke|kære «Lad os ikke tale, kære. Det er så mye som skal gjøres og så lite tid.» det|er|så|meget|som|skal|gøres|og|så|lidt|tid Der er så meget, der skal gøres, og så lidt tid.»

«Hvorfor? hvorfor «Hvorfor? Hvorfor?» hvorfor Hvorfor?»

«Dette er vår dag, Rakel. dette|er|vores|dag|Rakel «Dette er vores dag, Rakel. Resten av livet er så ufattelig kort, så la oss feire, ikke forklare. resten|af|livet|er|så|ufattelig|kort|så|lad|os|fejre|ikke|forklare Resten af livet er så ufattelig kort, så lad os fejre, ikke forklare. Vennligst legg armene på ryggen.» venligst|læg|armene|på|ryggen Venligst læg armene på ryggen.»

«Fordi du er en hore.» fordi|du|er|en|hore «Fordi du er en luder.»

«Og horungen din ligger i fryseren,» hvisket han. og|horungen|din|ligger|i|fryseren|hvisket|han |the whore's|||||| «Og din horunge ligger i fryseren,» hviskede han.

«Oleg?» sa hun og kjente at hun mistet kontrollen. Oleg|sagde|hun|og|følte|at|hun|mistede|kontrollen «Oleg?» sagde hun og mærkede, at hun mistede kontrollen.

«Slapp av, kjære, han vil ikke dø av kulde.» slap|af|kære|han|vil|ikke|dø|af|kulde «Slap af, kære, han vil ikke dø af kulde.»

«Vil … vil han ikke?» vil||han|ikke «Vil … vil han ikke?»

«Matema…» Matema Mathematics «Matema…»

«Jeg regnet det ut for lenge siden. jeg|regnede|det|ud|for|længe|siden «Jeg regnede det ud for længe siden. Jeg har regnet ut alt.» jeg|har|regnet|ud|alt Jeg har regnet ud alt.»

En motorsykkel på høyt turtall sladdet oppover de svingete bakkene i Holmenkollen i mørket. en|motorcykel|på|højt|omdrejningstal|sladdede|op ad|de|svingede|bakker|i|Holmenkollen|i|mørket En motorcykel på højt omdrejningstal skridte op ad de svingede bakker i Holmenkollen i mørket. Lyden gjallet mellom husene, og de som observerte motorsykkelen tenkte at det var galskap på snøføre, at føreren burde vært fratatt motorsykkelsertifikatet. lyden|gjaldede|mellem|husene|og|de|som|observerede|motorcyklen|tænkte|at|det|var|galskab|på|snevejr|at|føreren|burde|været|frataget|motorcykelcertifikatet |||||||||||||||snow conditions||||||motorcycle license The sound reverberated between the houses, and those who observed the motorcycle thought that it was madness on snow roads, that the driver should have been deprived of his motorcycle license. Lyden genlød mellem husene, og de, der observerede motorcyklen, tænkte, at det var vanvid på sneføre, at føreren burde have fået frataget sit motorcykelcertifikat. Men føreren hadde ikke noe slikt sertifikat. men|føreren|havde|ikke|noget|sådant|certifikat Men føreren havde ikke noget sådant certifikat.

Harry ga gass opp oppkjørselen til det svarte tømmerhuset, men spant på nysnøen i den krappe svingen og kjente sykkelen miste fart. Harry|gav|gas|op|indkørslen|til|det|sorte|træhus|men|han spandt|på|nysne|i|den|skarpe|sving|og|han følte|cyklen|miste|fart Harry gav gas op ad indkørslen til det sorte træhus, men spandt på nysneen i den skarpe sving og mærkede cyklen miste fart. Han prøvde ikke å rette opp sladden, men sparket fra og kom seg av sykkelen som trillet utfor skråningen, braste gjennom noen lave grankvister før den stoppet mot en stamme, veltet over på siden og spant snø ut fra bakhjulet før den utåndet. han|han prøvede|ikke|at|rette|op|ledningen|men|han sparkede|fra|og|han kom|sig|af|cyklen|som|den rullede|ned ad|skråningen|den bragede|gennem|nogle|lave|grangrene|før|den|den stoppede|mod|en|stamme|den væltede|over|på|siden|og|den spandt|sne|ud|fra|baghjulet|før|den|den udåndede |||||||||||||||||||||||spruce branches||||||||||||||||||| Han forsøgte ikke at rette op på sladden, men sparkede fra og kom af cyklen, som rullede ned ad skråningen, bragede gennem nogle lave grangrene, før den stoppede mod en stamme, væltede over på siden og spandt sne ud fra baghjulet, før den udåndede.

Det var ingen spor i snøen, verken til eller fra huset. der|var|ingen|spor|i|sneen|hverken|til|eller|fra|huset Der var ingen spor i sneen, hverken til eller fra huset. Han dro opp revolveren idet han bykset opp trinnene til døra. han|drog|op|revolveren|da|han|sprang|op|trinene|til|døren Han trak revolveren op, da han sprang op ad trappen til døren.

Den var ulåst. den|var|ulåst Den var ulåst. Som lovet. som|lovet Som lovet.

Han gled inn i gangen og det første han så var at døra til kjellertrappa sto på vidt gap. han|gled|ind|i|gangen|og|det|første|han|så|var|at|døren|til|kældertrappen|stod|på|vidt|gab Han gled ind i gangen, og det første han så, var at døren til kældertrappen stod på vid gab.

Harry stoppet og lyttet. Harry|stoppede|og|lyttede Harry stoppede og lyttede. Det var en lyd, en slags tromming. Det|var|en|lyd|en|slags|trommende ||||||drumming sound Det var en lyd, en slags trommen. Det hørtes ut som den kom fra kjøkkenet. Det|hørtes|ud|som|den|kom|fra|køkkenet Det lød som om det kom fra køkkenet. Harry nølte. Harry|tøvede Harry tøvede. Så bestemte han seg for kjelleren. så|bestemte|han|sig|for|kælderen Så besluttede han sig for kælderen.

Sidelengs med revolveren foran seg gikk han ned trappa. sidelæns|med|revolveren|foran|sig|gik|han|ned|trappen Sidelæns med revolveren foran sig gik han ned ad trappen. I bunnen av trappa stoppet han for å gi øynene tid til å venne seg til halvmørket mens han lyttet. i|bunden|af|trappen|stoppede|han|for|at|give|øjnene|tid|til|at|vænne|sig|til|halvmørket|mens|han|lyttede I bunden af trappen stoppede han for at give øjnene tid til at vænne sig til halvmørket, mens han lyttede. Han hadde en fornemmelse av at hele rommet holdt pusten. han|havde|en|fornemmelse|af|at|hele|rum|holdt|pusten Han havde en fornemmelse af, at hele rummet holdt vejret. Han fikk øye på hagestolen under dørhåndtaket. han|fik|øje|på|havestolen|under|dørhåndtaget Han fik øje på havestolen under dørhåndtaget. Oleg. Oleg Oleg. Blikket gled videre. blikket|gled|videre Blikket gled videre. Han hadde bestemt seg for å gå opp igjen da blikket falt på den mørke flekken på murgulvet foran fryseren. han|havde|bestemt|sig|for|at|gå|op|igen|da|blikket|faldt|på|den|mørke|plet|på|murgulvet|foran|fryseren Han havde besluttet sig for at gå op igen, da blikket faldt på den mørke plet på murgulvet foran fryseren. Vann? vand Vand? Han gikk et skritt nærmere. han|gik|et|skridt|nærmere Han gik et skridt nærmere. Det måtte komme fra under fryseren. det|måtte|komme|fra|under|fryseren Det måtte komme fra under fryseren. Han tvang vekk tankene fra dit de ville og dro i lokket. han|tvang|væk|tankerne|fra|hvor|de|ville|og|trak|i|låget Han tvang tankerne væk fra, hvor de ville hen, og trak i låget. Låst. låst Låst. Nøkkelen sto i, men Rakel pleide ikke å låse fryseren. nøglen|stod|i|men|Rakel|plejede|ikke|at|låse|fryseren Nøglen sad i, men Rakel plejede ikke at låse fryseren. Bildene fra Finnøy poppet opp nå, men han skyndte seg, vred nøkkelen rundt og løftet lokket. billederne|fra|Finnøy|poppede|op|nu|men|han|skyndte|sig|vred|nøglen|rundt|og|løftede|låget Billederne fra Finnøy dukkede op nu, men han skyndte sig, drejede nøglen rundt og løftede låget.

Harry rakk å se det glimte i metall der nede i mørket før en sviende smerte i ansiktet fikk ham til å kaste seg bakover. Harry|nåede|at|se|det|glimte|i|metal|der|nede|i|mørket|før|en|brændende|smerte|i|ansigtet|fik|ham|til|at|kaste|sig|bagover Harry nåede at se det glimte i metal dernede i mørket, før en brændende smerte i ansigtet fik ham til at kaste sig bagover. En kniv? en|kniv En kniv? Han hadde falt på ryggen mellom to skittentøykurver og en skikkelse, rask og smidig, var allerede ute av fryseren og sto over ham. han|havde|faldet|på|ryggen|mellem|to|skittentøjskurve|og|en|skikkelse|hurtig|og|smidig|var|allerede|ude|af|fryseren|og|stod|over|ham |||||||laundry baskets||||||||||||||| Han var faldet på ryggen mellem to vasketøjskurve, og en skikkelse, hurtig og smidig, var allerede ude af fryseren og stod over ham.

«Oleg?» Oleg «Oleg?»

«J… jeg trodde det var Mathias som kom tilbake,» hvisket han. j|jeg|troede|det|var|Mathias|som|kom|tilbage|hviskede|han «J… jeg troede, det var Mathias, der kom tilbage,» hviskede han.

Harry kom seg på beina. Harry|kom|sig|på|benene Harry kom på benene. «Er Mathias her nå?» er|Mathias|her|nu «Er Mathias her nu?»

«Jeg vet ikke. jeg|ved|ikke «Jeg ved ikke. Han sa at vi snart skulle sees, så jeg trodde …» han|sagde|at|vi|snart|skulle|ses|så|jeg|troede Han sagde, at vi snart skulle ses, så jeg troede …»

«Hvor kom den skøyta fra?» Harry kjente den metalliske smaken av blod i munnen og fingrene hans fant kuttet på kinnet hvor blodet strømmet friskt. hvor|kom|den|skøjte|fra|Harry|kendte|den|metalliske|smag|af|blod|i|munden|og|fingrene|hans|fandt|snittet|på|kind|hvor|blodet|strømmede|friskt |||skate||||||||||||||||||||| «Hvor kom den skøjte fra?» Harry mærkede den metalliske smag af blod i munden, og hans fingre fandt skåret på kinden, hvor blodet strømmede friskt.

«Den lå i fryseren.» Han smilte skjevt. den|lå|i|fryseren|han|smilede|skævt «Den lå i fryseren.» Han smilede skævt. «Det ble så mye mas av å ha dem ute på trappa, så jeg har dem under ertene så ikke mamma ser det. det|blev|så|meget|besvær|ved|at|have|dem|ude|på|trappen|så|jeg|har|dem|under|ærterne|så|ikke|mor|ser|det «Det blev så meget mas med at have dem ude på trappen, så jeg har dem under ærterne, så mor ikke ser det. Vi spiser jo aldri erter.» vi|spiser|jo|aldrig|ærter Vi spiser jo aldrig ærter.»

Han fulgte etter Harry som alt var på vei opp trappa. han|fulgte|efter|Harry|som|alt|var|ved|vej|op|trappen Han fulgte efter Harry, som alt var på vej op ad trappen.

«Heldigvis var de nyslipte, så jeg fikk kuttet over stripsene. heldigvis|var|de|nyslebne|så|jeg|fik|skåret|over|stripsene |||||||||the straps «Heldigvis var de nyslebne, så jeg fik skåret over stripsene. Låsen var umulig, men jeg fikk hogget et par hull i bunnplata så jeg fikk luft. låsen|var|umulig|men|jeg|fik|hugget|et|par|hul|i|bunden|så|jeg|fik|luft |||||||||||bottom plate|||| Låsen var umulig, men jeg fik hugget et par huller i bunden, så jeg fik luft. Og så knuste jeg pæra så lyset ikke skulle komme på hvis han åpnet.» og|så|knuste|jeg|pæren|så|lyset|ikke|skulle|komme|på|hvis|han|åbnede Og så knuste jeg pæren, så lyset ikke skulle tænde, hvis han åbnede.

«Og kroppsvarmen din smelta is som rant ut av høla,» sa Harry. og|kropsvarmen|din|smeltede|is|som|flød|ud|af|hullene|sagde|Harry «Og din kropsvarme smeltede isen, som løb ud af hullerne,» sagde Harry.

De kom opp i gangen, og Harry trakk med seg Oleg bort til inngangsdøra, åpnet og pekte. de|kom|op|i|gangen|og|Harry|trak|med|sig|Oleg|væk|til|hoveddøren|åbnede|og|pegede De kom op i gangen, og Harry trak Oleg med sig hen til indgangsdøren, åbnede og pegede.

«Ser du lysa hos naboen? du|lysa|lysene|hos|naboen ||the light|| «Ser du lyset hos naboen? Løp bort dit og bli hos dem til jeg kommer og henter deg. løb|væk|derhen|og|bliv|hos|dem|til|jeg|kommer|og|henter|dig Løb derover og bliv hos dem, indtil jeg kommer og henter dig. OK?» OK?»

«Nei!» sa Oleg bestemt. nej|sagde|Oleg|bestemt «Nej!» sagde Oleg bestemt. «Mamma …» mor «Mor …»

«Hør! hør «Hør! Det beste du kan gjøre for mamma akkurat nå er å komme deg vekk herfra.» det|bedste|du|kan|gøre|for|mor|lige|nu|er|at|komme|dig|væk|herfra Det bedste du kan gøre for mor lige nu er at komme væk herfra.»

«Jeg vil finne henne!» jeg|vil|finde|hende «Jeg vil finde hende!»

Harry grep skuldrene til Oleg og klemte til så smertetårene steg opp guttens øyne. Harry|greb|skuldrene|til|Oleg|og|klemte|til|så|smerte tårene|steg|op|drengens|øjne |||||||||tears of pain|||| Harry greb Olegs skuldre og klemte til, så tårerne steg op i drengens øjne.

«Når jeg sier løp, så løper du, din jævla idiot.» når|jeg|siger|løb|så|løber|du|din|jævla|idiot «Når jeg siger løb, så løber du, din forbandede idiot.»

Han sa det lavt, men med et slikt innestengt raseri at Oleg blunket forvirret og en tåre glapp over øyevippene og falt ned på kinnet. han|sagde|det|lavt|men|med|en|sådan|indestængt|raseri|at|Oleg|blinkede|forvirret|og|en|tåre|gled|over|øjenvipperne|og|faldt|ned|på|kind Han sagde det lavt, men med en sådan indestængt raseri, at Oleg blinkede forvirret, og en tåre gled over øjenvipperne og faldt ned på kinden. Så snudde gutten på hælen og stormet ut døra og var oppslukt av mørket og snødrevet. så|vendte|drengen|på|hælen|og|stormede|ud|døren|og|var|opslugt|af|mørket|og|snevejret |||||||||||||||the snowstorm Så vendte drengen på hælen og stormede ud af døren og blev opslugt af mørket og snevejret.

Harry grep walkietalkien og trykket inn talk-knappen: «Harry her, er dere langt unna?» Harry|greb|walkietalkien|og|trykkede|på|||Harry|her|er|I|langt|væk Harry greb walkietalkien og trykkede på taleknappen: «Harry her, er I langt væk?»

«Jeg er inne,» sa Harry. jeg|er|inde|sagde|Harry «Jeg er inde,» sagde Harry. «Kjør opp foran huset, men ikke gå inn før jeg sier fra, over.» kør|op|foran|huset|men|ikke|gå|ind|før|jeg|siger|fra|over «Kør op foran huset, men gå ikke ind, før jeg siger til, over.»

«Mottatt.» modtaget «Modtaget.»

«Over og ut.» over||ud «Over og ud.»

Harry gikk mot lyden som fortsatt kom fra kjøkkenet. Harry|gik|mod|lyden|som|stadig|kom|fra|køkkenet Harry gik mod lyden, som stadig kom fra køkkenet. På dørterskelen ble han stående og se på den tynne stripen av vann som hang fra taket. på|dørtrinnet|blev|han|stående|og|se|på|den|tynde|stribe|af|vand|som|hang|fra|loftet På dørtrinnet blev han stående og se på den tynde stribe af vand, der hang fra loftet. Den var farget grå av oppløst gips og trommet febrilsk mot kjøkkenbordet. den|var|farvet|grå|af|opløst|gips|og|trommede|febrilsk|mod|køkkenbordet Den var farvet grå af opløst gips og trommede febrilsk mod køkkenbordet.

Han kunne kjenne det nå, som et trykk mot tinningen, at det var her det sluttet. han|kunne|føle|det|nu|som|et|pres|mod|tindingen|at|det|var|her|det|sluttede Han kunne mærke det nu, som et tryk mod tindingen, at det var her det sluttede. Og at det var en form for logikk i det. og|at|det|var|en|form|for|logik|i|det Og at der var en form for logik i det. Hvor mange ganger hadde han ikke stått slik foran denne døra, i grålysningen etter en natt da han hadde lovet å være hos henne, stått der med den dårlige samvittigheten og visst at hun lå der inne og sov. hvor|mange|gange|havde|han|ikke|stået|sådan|foran|denne|dør|i|gryden||en|nat|da|han|havde|lovet|at|være|hos|hende|stået|der|med|den|dårlige|samvittighed|og|vidst|at|hun|lå|der|inde|og|sov Hvor mange gange havde han ikke stået sådan foran denne dør, i gryden efter en nat, hvor han havde lovet at være hos hende, stået der med den dårlige samvittighed og vidst, at hun lå derinde og sov. Forsiktig trykket ned dette dørhåndtaket som han visste hadde en liten knirk akkurat midt i. Og hun ville våkne, se på ham med det søvnslørete blikket, prøve å straffe ham med det, helt til han gled under dynen og inntil kroppen hennes, kjente den stive motstanden forlate den. forsigtigt|trykket|ned|dette|dørhåndtag|som|han|vidste|havde|en|lille|knirk|lige|midt|i|og|hun|ville|vågne|se|på|ham|med|det|søvnslørede|blik|prøve|at|straffe|ham|med|det|helt|til|han|gled|under|dyne|og|indtil|krop|hendes|følte|den|stive|modstand|forlade|den ||||||||||||||||||||||||sleepy gaze||||||||||||||||||||||| Forsigtigt trykkede han ned dette dørhåndtag, som han vidste havde en lille knirk lige midt i. Og hun ville vågne, se på ham med det søvnige blik, prøve at straffe ham med det, indtil han gled under dynen og ind til hendes krop, følte den stive modstand forlade den. Og hun ville grynte fornøyd, men ikke for fornøyd. og|hun|ville|grynte|tilfreds|men|ikke|for|tilfreds Og hun ville grynte tilfreds, men ikke for tilfreds. Og så ville han stryke henne mer, kysse og bite henne, være tjener til hun satt oppå ham og ikke lenger var søvnig dronning, men malte og jamret, kåt og forurettet på én gang. og|så|ville|han|stryge|hende|mere|kysse|og|bide|hende|være|tjener|til|hun|sad|ovenpå|ham|og|ikke|længere|var|søvnig|dronning|men|malede|og|jamrede|kåt|og|fornærmet|på|én|gang Og så ville han stryge hende mere, kysse og bide hende, være tjener indtil hun sad ovenpå ham og ikke længere var den søvnige dronning, men malede og jamrede, liderlig og fornærmet på én gang.

«Rakel!» ropte han. Rakel|han råbte|han «Rakel!» råbte han. «Er du der?» er|du|der «Er du der?»

Ikke noe svar. ikke|noget|svar Ingen svar. Han la øret mot døra. han|han lagde|øret|mod|døren Han lagde øret mod døren. Syntes han kunne høre en krafsende lyd, men var ikke sikker. syntes|han|kunne|høre|en|krafsende|lyd|men|var|ikke|sikker Han syntes, at han kunne høre en kradsende lyd, men var ikke sikker. Han tok i håndtaket igjen. han|tog|i|håndtaget|igen Han tog fat i håndtaget igen. Nølte. nølede Han tøvede. Ombestemte seg, slapp og gikk fort inn på baderommet ved siden av soverommet. ombestemte|sig|slap|og|gik|hurtigt|ind|på|badeværelset|ved|siden|af|soveværelset Han ombestemte sig, slap og gik hurtigt ind på badeværelset ved siden af soveværelset. Dyttet opp det lille vinduet, presset kroppen gjennom og lente seg ut. dyttede|op|det|lille|vindue|pressede|kroppen|igennem|og|lænede|sig|ud Skubbede op det lille vindue, pressede kroppen igennem og lænede sig ud. Det strømmet lys ut mellom de svarte jernsprinklene på soveromsvinduet. det|strømmede|lys|ud|mellem|de|sorte|jerngittere|på|soveværelsesvinduet Lyset strømmede ud mellem de sorte jernstænger på soveværelsesvinduet. Han spente hælene fast på innsiden av karmen, spente leggmusklene og strakte seg ut av baderomsgluggen og langs ytterveggen. han|spændte|hælene|fast|på|indersiden|af|rammen|spændte|lægmusklerne|og|strakte|sig|ud|fra|badeværelsesvinduet|og|langs|ydervæggen |||||||||calf muscles||||||bathroom window||| Han spændte hælene fast på indersiden af karmen, spændte lægmusklerne og strakte sig ud af badeværelsesvinduet og langs ydervæggen. Fingrene prøvde forgjeves å finne tak mellom de rue tømmerstokkene mens snøen festet seg på ansiktet hans og smeltet sammen med blodet som rant fra kinnet. fingrene|prøvede|forgæves|at|finde|fat|mellem|de|ru|tømmerstokkene|mens|sneen|fæstede|sig|på|ansigtet|hans|og|smeltede|sammen|med|blodet|som|flød|fra|kindet |||||||||the rough logs|||||||||||||||| Fingrene forsøgte forgæves at finde greb mellem de ru tømmerstokke, mens sneen satte sig på hans ansigt og smeltede sammen med blodet, der løb fra kinden. Momentet ble større, karmen presset så hardt mot leggbeinet at det kjentes som det skulle knekke tvers av. momentet|blev|større|karmen|pressede|så|hårdt|mod|skinnebenet|at|det|føltes|som|det|skulle|knække|tværs|over Momentet blev større, karmen pressede så hårdt mod skinnebenet, at det føltes som om det ville knække over. Hendene krøp langs veggen som febrilske, fembeinte edderkopper. hænderne|krøb|langs|væggen|som|febrilske|fembenede|edderkopper ||||||five-legged| Hænderne kravlede langs væggen som febrilske, fembenede edderkopper. Magemusklene verket. mavemusklerne|værkede Mavemusklerne gjorde ondt. Men det var for langt, det ville ikke gå. men|det|var|for|langt|det|ville|ikke|gå Men det var for langt, det ville ikke gå. Han stirret ned på bakken under seg, visste at under det tynne laget med snø var det asfalt. han|stirrede|ned|på|jorden|under|sig|vidste|at|under|det|tynde|lag|med|sne|var|det|asfalt Han stirrede ned på jorden under sig, vidste at under det tynde lag sne var der asfalt.

Den ytterste jernsprinkelen. den|yderste|jerngitteret ||iron railing Den yderste jernsprinkler.

Fikk to fingre rundt jernet. fik|to|fingre|rundt|jernet Fik to fingre rundt om jernet. Tre. tre Tre. Så den andre hånden. så|den|anden|hånd Så den anden hånd. Lot de verkende leggene slippe karmen, pendlet og skyndte seg å sette støvelsålene mot veggen for å avlaste armene. lod|de|værkende|læggene|slippe|karmen|pendlede|og|skyndte|sig|at|sætte|støvlesålerne|mod|væggen|for|at|aflaste|armene |||||||||||||||||relieve| Lod de værkende lægge slippe karmen, pendlede og skyndte sig at sætte støvlesålene mod væggen for at aflaste armene. Endelig kunne han se inn i soverommet. endelig|kunne|han|se|ind|i|soveværelset Endelig kunne han se ind i soveværelset. Og han så. og|han|så Og han så. Hjernen kjempet med å ta det inn samtidig som den visste med en gang hva den så: Det ferdige kunstverket han alt hadde sett skissen til. hjernen|kæmpede|med|at|tage|det|ind|samtidig|som|den|vidste|med|en|gang|hvad|den|så|det|færdige|kunstværk|han|allerede|havde|set|skitse|til Hjernen kæmpede med at tage det ind samtidig som den vidste med det samme hvad den så: Det færdige kunstværk han allerede havde set skitsen til.

Rakels øyne var vidåpne og svarte. Rakels|øjne|var|vidåbne|og|sorte Rakels øjne var vidt åbne og sorte. Hun var iført en kjole. hun|var|iført|en|kjole Hun var iført en kjole. Dyprød. dyb rød Deep red Dybrrød. Som Campari. som|Campari Som Campari. Hun var «Cochenille». hun|var|Cochenille Hun var «Cochenille». Hodet hennes var strukket opp mot taket, som om hun sto ved et gjerde og prøvde å se over, og fra denne stillingen stirret hun ned og ut på ham. hovedet|hendes|var|strakt|op|mod|loftet|som|hvis|hun|stod|ved|et|hegn|og|prøvede|at|se|over|og|fra|denne|stilling|stirrede|hun|ned|og|ud|på|ham Hendes hoved var strukket op mod loftet, som om hun stod ved et hegn og prøvede at se over, og fra denne stilling stirrede hun ned og ud på ham. Skuldrene hennes var trukket bakover og armene skjult. skuldrene|hendes|var|trukket|bagud|og|armene|skjult Hendes skuldre var trukket tilbage, og armene skjult. Harry gikk ut fra at underarmene hennes var surret sammen bak på ryggen. Harry|gik|ud|fra|at|underarmene|hendes|var|surret|sammen|bag|på|ryggen Harry gik ud fra, at hendes underarme var bundet sammen bag på ryggen. Kinnene hennes bulte som om hun hadde en sokk eller klut i munnen. kinderne|hendes|bulte|som|om|hun|havde|en|sok|eller|klud|i|munden Hendes kinder bulede som om hun havde en sok eller klud i munden. Hun satt overskrevs på skuldrene av en enorm snømann. hun|sad|overskrevs|på|skuldrene|af|en|enorm|snemands Hun sad overskrævs på skuldrene af en enorm snemand. De nakne leggene hennes var slynget rundt snømannens bryst og hektet i hverandre, og han kunne se leggmusklene dirre i krampe. de|nøgne|benene|hendes|var|slynget|rundt|snemandens|bryst|og|hængt|i|hinanden|og|han|kunne|se|lægmusklerne|dirre|i|krampe Hendes nøgne lægge var slynget omkring snemandens bryst og hæftet i hinanden, og han kunne se lægmusklerne dirre i krampe. Hun måtte ikke falle. hun|måtte|ikke|falde Hun måtte ikke falde. Kunne ikke. kunne|ikke Kunne ikke. For rundt halsen var det ikke en grå, død ståltråd som på Eli Kvale, men en glødende, hvit sirkel, som en absurd imitasjon av en gammel tannkremreklame som lovet en ring av selvtillit, hell i kjærlighet og et langt og lykkelig liv. for|rundt|halsen|var|det|ikke|en|grå|død|ståltråd|som|på|Eli|Kvale|men|en|glødende||cirkel|som|en|absurd|imitation|af|en|gammel|tandpasta reklame|som|lovede|en|ring|af|selvtillid|held|i|kærlighed|og|et|langt|og|lykkeligt|liv ||||||||||||||||||||||||||toothpaste commercial||||||||||||||| For omkring halsen var der ikke en grå, død ståltråd som på Eli Kvale, men en glødende, hvid cirkel, som en absurd imitation af en gammel tandpasta-reklame, der lovede en ring af selvtillid, held i kærlighed og et langt og lykkeligt liv. Fra det sorte plasthåndtaket på glødetrådbrenneren gikk en snor opp til en krok i taket rett over Rakels hode. fra|det|sorte|plasthåndtaget|på|glødetrådbrenneren|gik|en|snor|op|til|en|krog|i|loftet|lige|over|Rakels|hoved |||plastic handle||||||||||||||| Fra det sorte plasthåndtag på glødelampebrænderen gik en snor op til en krog i loftet lige over Rakels hoved. Derfra fortsatte snoren bort til den andre enden av rommet, til døra. derfra|fortsatte|snoren|væk|til|den|anden|ende|af|rummet|til|døren Derfra fortsatte snoren hen til den anden ende af rummet, til døren. Til dørhåndtaket. til|dørhåndtaget Til dørhåndtaget. Snoren var ikke tykk, men lang nok til at det likevel hadde gitt merkbart mer motstand da Harry hadde begynt å trykke ned dørhåndtaket. snoren|var|ikke|tyk|men|lang|nok|til|at|det|alligevel|havde|givet|mærkbart|mere|modstand|da|Harry|havde|begyndt|at|trykke|ned|dørhåndtaget Snoren var ikke tyk, men lang nok til at det alligevel havde givet mærkbart mere modstand, da Harry begyndte at trykke ned dørhåndtaget. Hadde han åpnet døra, ja, hadde han bare trykket dørhåndtaket helt ned, ville det hvitglødende metallet skåret seg rett inn under haken hennes. havde|han|åbnet|døren|ja|havde|han|bare|trykket|dørhåndtaget|helt|ned|ville|det|hvidglødende|metallet|skåret|sig|lige|ind|under|hagen|hendes Havde han åbnet døren, ja, havde han bare trykket dørhåndtaget helt ned, ville det hvidglødende metal have skåret sig lige ind under hagen på hende.

Rakel stirret tilbake på Harry uten å blunke. Rakel|stirret|tilbage|på|Harry|uden|at|blinke Rakel stirrede tilbage på Harry uden at blinke. Musklene spilte i ansiktet hennes, vekslet mellom raseri og naken redsel. musklerne|spillede|i|ansigtet|hendes|vekslede|mellem|raseri|og|nøgne|frygt Musklerne spillede i hendes ansigt, vekslende mellem raseri og nøgen frygt. Løkka var for trang til at hun kunne få hodet uskadd ut av den, i stedet presset hun hodet ned så det skulle komme i kontakt med den dødbringende sirkelen som hang nesten vertikalt rundt nakken. løkken|var|for|trang|til|at|hun|kunne|få|hovedet|uskadt|ud|af|den|i|stedet|pressede|hun|hovedet|ned|så|det|skulle|komme|i|kontakt|med|den|dødbringende|cirklen|som|hang|næsten|vertikalt|rundt|nakken |||tight|||||||||||||||||||||||||||||||| Løkken var for trang til at hun kunne få hovedet uskadt ud af den, i stedet pressede hun hovedet ned, så det skulle komme i kontakt med den dødbringende cirkel, der hang næsten vertikalt rundt om nakken.

Hun så på Harry, ned mot gulvet og opp igjen på Harry. hun|så|på|Harry|ned|mod|gulvet|og|op|igen|på|Harry Hun så på Harry, ned mod gulvet og op igen på Harry. Og Harry forsto. og|Harry|forstod Og Harry forstod.

Grå klumper av snø lå allerede i vannet som dekket gulvet. grå|klumper|af|sne|lå|allerede|i|vandet|som|dækkede|gulvet Grå klumper af sne lå allerede i vandet, som dækkede gulvet. Snømannen smeltet. snemænden|smeltede Snemanden smeltede. Fort. hurtigt Fæst.

Harry tok spenntak og rykket alt han kunne i sprinklene. Harry|tog|spændt greb|og|trak|alt|han|kunne|i|tremmerne ||tight grip||||||| Harry tog fat og trak alt hvad han kunne i tremmerne. De rikket seg ikke, ga ikke engang fra seg en oppmuntrende knirkelyd. de|rørte|sig|ikke|gav|ikke|engang|fra|sig|en|opmuntrende|knirkelyd De rørte sig ikke, gav ikke engang en opmuntrende knirkelyd. Jernet var tynt, men festet på innsiden av tømmeret. jernet|var|tyndt|men|fastgjort|på|indersiden|af|træet Jernet var tyndt, men fastgjort på indersiden af træet.

Skikkelsen der inne svaiet. skikkelsen|der|inde|svajede Skikkelsen derinde svajede.

Løgn. løgn Løgn. Han ville ikke greie å bende av de sprinklene med et kubein engang. han|ville|ikke|greie|at|bøje|af|de|tremmerne|med|et|kubein|engang Han ville ikke kunne bøje de stænger med et knogle engang. Og han hadde ikke tid til å begynne å sage dem over. og|han|havde|ikke|tid|til|at|begynde|at|save|dem|over Og han havde ikke tid til at begynde at save dem over. Faen ta faren hennes, den sinnssyke gærningen! fanden|tage|far|hendes|den|sindssyge|skørning Satan tage hendes far, den sindssyge skørtejæger! Armene hadde begynt å verke. armene|havde|begyndt|at|værke Armene var begyndt at gøre ondt. Han hørte den skjærende sirenen på den første politibilen som svingte opp gårdsplassen. han|hørte|den|skærende|sirene|på|den|første|politibil|som|svingede|op|gårdspladsen Han hørte den skærende sirene på den første politibil, der svingede op ad gårdspladsen. Han snudde seg. han|vendte|sig Han vendte sig. Det var en av Deltagruppas spesialbiler, et stort, pansret beist av en landrover. det|var|en|af|Deltagruppens|specialbiler|en|stort|panseret|bæst|af|en|landrover ||||the participation group's||||armored|||| Det var en af Deltagruppens specialbiler, et stort, pansret bæst af en landrover. En mann kledd i grønn kamuflasjejakke hoppet ut av passasjersetet, tok dekning bak bilen og løftet en walkietalkie. en|mand|iført|i|grøn|camouflagejakke|sprang|ud|fra|passagersædet|tog|dækning|bag|bilen|og|løftede|en|walkietalkie |||||camouflage jacket|||||||||||| En mand iført grøn camouflagejakke sprang ud af passagersædet, tog dækning bag bilen og løftede en walkie-talkie. Det spraket i Harrys. det|sprøjtede|i|Harrys Det knirkede i Harrys.

«Hei!» ropte Harry. hej|råbte|Harry «Hej!» råbte Harry.

Mannen så seg forvirret rundt. manden|så|sig|forvirret|rundt Manden så forvirret rundt.

«Her oppe, sjef.» her|oppe|chef «Heroppe, chef.»

«Bare?» bare «Bare?»

Harry løftet blikket, stirret. Harry|løftede|blikket|stirrede Harry løftede blikket, stirrede. Ikke ned mot byen, men opp mot den opplyste Holmenkollbakken lenger opp i åsen. ikke|ned|mod|byen|men|op|mod|den|oplyste|Holmenkollbakken|længere|op|i|åsen Ikke ned mod byen, men op mod den oplyste Holmenkollbakke længere oppe i bakken.

«Bare hva da, Harry?» bare|hvad|så|Harry «Bare hvad da, Harry?»

«Bare vent.» bare|vent «Bare vent.»

«Vent?» vent «Vent?»

«Jeg må tenke.» jeg|må|tænke «Jeg må tænke.»

Harry la pannen mot de kalde sprinklene, armene verket og han bøyde knærne for å få mest mulig av kroppstyngden på beina. Harry|lagde|pannen|mod|de|kolde|sprækkene|armene|gjorde ondt|og|han|bøjede|knæene|for|at|få|mest|muligt|af|kropsvægten|på|benene Harry lagde panden mod de kolde sprækker, armene gjorde ondt, og han bøjede knæene for at få mest muligt af kropsvægten på benene. Glødetrådbrenneren måtte ha en av-knapp. glødetrådsbrænderen|måtte|have|en|| Glødelampebrænderen måtte have en af-knap. På plasthåndtaket, antageligvis. på|plasthåndtaget|sandsynligvis På plasthåndtaget, sandsynligvis. De kunne knuse vinduet og stikke inn en lang stang påmontert et speil, så kunne de kanskje … Men hvordan faen kunne de trykke ned en av-på knapp uten at hele greia kom i bevegelse og … og …? de|kunne|knuse|vinduet|og|stikke|ind|en|lang|stang|monteret|et|spejl|så|kunne|de|måske|men|hvordan|fanden|kunne|de|trykke|ned|en|||knap|uden|at|hele|tingene|kom|i|bevægelse|og|og ||||||||||attached to|||||||||||||||||||||||||| De kunne knuse vinduet og stikke en lang stang med et spejl ind, så kunne de måske … Men hvordan fanden kunne de trykke på en af-på knap uden at hele skidtet kom i bevægelse og … og …? Harry tvang bort tanken om det latterlig tynne laget med hud og mykt vev som beskyttet halspulsåren. Harry|tvang|bort|tanken|om|det|latterlig|tynde|lag|med|hud|og|blødt|væv|som|beskyttede|halspulsåren Harry tvang bort tanken om det latterligt tynde lag af hud og blødt væv, der beskyttede halspulsåren. Prøvde å tenke konstruktivt og overhøre panikken som sto og brølte i øret hans for å få komme inn og overta. prøvede|at|tænke|konstruktivt|og|overhøre|panikken|som|stod|og|brølede|i|øret|hans|for|at|få|komme|ind|og|overtage |||constructively||||||||||||||||| Forsøgte at tænke konstruktivt og ignorere panikken, der stod og brølede i hans øre for at komme ind og overtage.

De kunne ta seg inn gjennom døra. de|kunne|tage|sig|ind|gennem|døren De kunne tage sig ind gennem døren. Uten å åpne den. uden|at|åbne|den Uden at åbne den. Bare sage ut dørplata på innsiden av dørhåndtaket. bare|sage|ud|dørpladen|på|indersiden|af|dørhåndtaget |||door plate|||| Bare sav skodden ud på indersiden af dørhåndtaget. De trengte en motorsag. de|trængte|en|motorsav |||chainsaw De havde brug for en motorsav. Men hvem har det? men|hvem|har|det Men hvem har det? Bare hele jævla Holmenkollen, de har jo granskau i hagen hele gjengen. bare|hele|jævla|Holmenkollen|de|har|jo|granskov|i|haven|hele|flokken |||||||pine trees|||| Bare hele forbandede Holmenkollen, de har jo grantræer i haven hele banden.

«Få tak i en motorsag hos naboen,» brølte Harry. få|fat|i|en|motorsav|hos|naboen|råbte|Harry «Få fat i en motorsav hos naboen,» brølede Harry.

Han hørte løpende skritt der nede. han|hørte|løbende|skridt|der|nedenunder Han hørte løbende skridt dernede. Og et bløtt klask inne fra soverommet. og|et|blødt|klask|inde|fra|soveværelset Og et blødt klask inde fra soveværelset. Harrys hjerte stoppet og han stirret inn. Harrys|hjerte|stoppede|og|han|stirrede|ind Harrys hjerte stoppede, og han stirrede ind. Hele kroppens venstre side var borte. hele|kroppens|venstre|side|var|borte Hele kroppens venstre side var borte. Den hadde bare sklidd rett av og ned i vannet. den|havde|bare|skred|lige|af|og|ned|i|vandet Den havde bare skredet lige af og ned i vandet. Snømannen var i ferd med å kollapse. snemænden|var|i|færd|med|at|kollapse Snemanden var ved at kollapse. Han så hele Rakels kropp riste mens hun kjempet for å holde balansen, for å unngå den hvite, tåreformede galgeløkken. han|så|hele|Rakels|krop|ryste|mens|hun|kæmpede|for|at|holde|balancen|for|at|undgå|den|hvide|tåreformede|galgeløkke ||||||||||||||||||tear-shaped|gallows loop Han så hele Rakels krop ryste, mens hun kæmpede for at holde balancen, for at undgå den hvide, tåreformede galgeløkke. De ville aldri rekke tilbake med den motorsagen, langt mindre sage seg gjennom døra. de|ville|aldrig|række|tilbage|med|den|motorsav|langt|mindre|save|sig|gennem|døren |||||||the chainsaw|||||| De ville aldrig nå tilbage med den motorsav, langt mindre save sig gennem døren.

«Hagen!» Harry hørte det skjærende hysteriet i sin egen stemme. haven|Harry|hørte|det|skærende|hysteriet|i|sin|egen|stemme «Haven!» Harry hørte det skærende hysteri i sin egen stemme. «Patruljebilene har slepetau. patruljebilerne|har|slæbetov ||tow rope «Patruljebilerne har slæbetov. Sleng det opp og rygg landroveren inntil veggen.» smid|det|op|og|bak|landrover|indtil|væggen |||||the Land Rover|| Slam det op og bak landroveren ind til væggen.»

Harry hørte opphissede stemmer, landroverens motor som ruste i revers og et bagasjerom som ble åpnet. Harry|hørte|ophidsede|stemmer|landroverens|motor|som|rystede|i|bakgear|og|et|bagagerum|som|blev|åbnet ||||the Land Rover's||||||||||| Harry hørte ophidsede stemmer, landroverens motor som rystede i baklæns og et bagagerum som blev åbnet.

«Ta imot!» tag|imod «Tag imod!»

Harry slapp sprinkelen med den ene hånden og snudde seg tidsnok til å se taukveilen komme mot seg. Harry|slap|sprøjte|med|den|ene|hånd|og|vendte|sig|tidsnok|til|at|se|reb|komme|mod|sig ||the sprinkler||||||||||||the rope coil||| Harry slap sprinklen med den ene hånd og vendte sig i tide til at se tovviklingen komme imod sig. Han grep ut i mørket, fikk tak og holdt fast mens resten av tauet kveilet seg ut og falt tungt ned mot bakken igjen. han|greb|ud|i|mørket|fik|fat|og|holdt|fast|mens|resten|af|reb|snoede|sig|ud|og|faldt|tungt|ned|mod|jorden|igen Han greb ud i mørket, fik fat og holdt fast mens resten af tovet viklede sig ud og faldt tungt ned mod jorden igen.

«Fest enden i hengerfestet.» fest|enden|i|hengerfestet |||hitch mount «Fæst enden i hængerfestet.»

Lynraskt firte han ned tau til han kom til sin ende. lynhurtigt|han firte|han|ned|tauet|til|han|han kom|til|sin|ende Lynhurtigt firte han ned tauet, indtil han nåede sin ende. Det var festet i en stor karabinkrok. det|var|festet|i|en|stor|karabinkrogen ||||||carabiner hook Det var fæstet i en stor karabinkrog. Han slo karabinkroken mot krysset av sprinkler i midten av vinduet og den smekket i lås. han|han slog|karabinkrogen|mod|krydset|af|sprinklerne|i|midten|af|vinduet|og|den|den smækkede|i|lås ||the carabiner hook||||||||||||| Han slog karabinkrogen mod krydset af sprinkler i midten af vinduet, og den smækkede i lås. Fastcuffing. fastcuffing Fastcuffing Fastcuffing.

«Kjør!» brølte han. kør|han råbte| «Kør!» råbte han.

Så grep ham om kanten av takrenna med begge hender, brukte sprinklene som stige og hørte landroverens rusing stige idet han svingte seg opp på taket. så|han greb|ham|om|kanten|af|tagrenden|med|begge|hænder|han brugte|sprinklerne|som|stige|og|han hørte|landroverens|brummen|stige|da|han|han svingede|sig|op|på|taget |||||||||||||||||engine noise|||||||| Så greb han fat om kanten af tagrenden med begge hænder, brugte stængerne som stige og hørte landroverens brummen stige, da han svingede sig op på taget. Med brystet mot taksteinene og øynene lukket hørte han motoren kobles inn, turtallet falle og knaking i jernsprinklene. med|brystet|mod|tagstenene|og|øjnene|lukket|han hørte||motoren|kobles|ind|omdrejningstallet|falde|og|knagen|i|jernsprinklerne |||||||||||||||creaking|| Med brystet mod tagstenene og øjnene lukket hørte han motoren kobles ind, omdrejningstallet falde og knagen i jernstængerne. Mer knaking. mere|knagen Mere knagen. Og mer. og|mere Og mere. Kom igjen! kom|igen Kom nu! Harry visste at tiden gikk saktere enn han trodde. Harry|vidste|at|tiden|gik|langsommere|end|han|troede Harry vidste, at tiden gik langsommere, end han troede. Og likevel ikke sakte nok. og|alligevel|ikke|langsomt|nok Og alligevel ikke langsomt nok. Så – idet han ventet på det forløsende smellet – steg plutselig turtallet til et vilt hvin. så|idet|han|ventede|på|det|forløsende|smellet|steg|pludselig|omdrejningstallet|til|et|vildt|hvin Så – idet han ventede på det forløsende smæld – steg pludselig omdrejningstallet til et vildt hvin. Faen! for fanden For helvede! Harry skjønte at dekkene på landroveren spant hjelpeløst i snøen. Harry|forstod|at|dækkene|på|landroveren|spandt|hjælpeløst|i|sneen Harry forstod, at dækkene på landroveren spandt hjælpeløst i sneen.

En tanke flagret forbi; han kunne be en bønn. en|tanke|flagrede|forbi|han|kunne|bede|en|bøn En tanke fløj forbi; han kunne bede en bøn. Men han visste at Gud hadde bestemt seg, at skjebnen var utsolgt, at denne billetten måtte kjøpes på svartebørs. men|han|vidste|at|Gud|havde|bestemt|sig|at|skæbnen|var|udsolgt|at|denne|billet|måtte|købes|på|sorte børs ||||||||||||||||||black market Men han vidste, at Gud havde besluttet sig, at skæbnen var udsolgt, at denne billet måtte købes på det sorte marked. Men sjelen ville uansett ikke være mye verdt uten henne. men|sjælen|ville|uanset|ikke|være|meget|værd|uden|hende Men sjælen ville alligevel ikke være meget værd uden hende. Tanken var borte i samme sekund, avbrutt av lyden av gummi mot asfalt, turtallet som sank og knakingen som steg igjen. tanken|var|væk|i|samme|sekund|afbrudt|af|lyden|af|gummi|mod|asfalt|omdrejningstallet|som|faldt|og|knagen|som|steg|igen Tanken var væk i samme sekund, afbrudt af lyden af gummi mod asfalt, turtallet der faldt og knagen der steg igen.

De store, tunge dekkene hadde spunnet seg ned til asfalt. de|store|tunge|dæk|havde|spundet|sig|ned|til|asfalt |||||spun down|||| De store, tunge dæk havde spundet sig ned til asfalt.

Harry skjøv seg opp fra taket. Harry|skubbede|sig|op|fra|taget Harry skubbede sig op fra taget. Han sto med ryggen mot gårdsplassen ytterst på takrenna og kunne kjenne hvordan den sakte ga etter. han|stod|med|ryggen|mod|gårdspladsen|yderst|på|tagrenden|og|kunne|mærke|hvordan|den|langsomt|gav|efter Han stod med ryggen mod gårdspladsen yderst på tagrenden og kunne mærke, hvordan den langsomt gav efter. Så bøyde han seg fort ned, grep rundt takrenna med begge hender og sparket fra. så|bøjede|han|sig|hurtigt|ned|greb|om|tagrenden|med|begge|hænder|og|sparkede|fra Så bøjede han sig hurtigt ned, greb om tagrenden med begge hænder og sparkede fra. Strakte kroppen ut og svingte som en pendel rundt takrenna og mot vinduet. strakte|kroppen|ud|og|svingede|som|en|pendel|om|tagrenden|og|mod|vinduet |||||||pendulum||||| Strakte kroppen ud og svingede som en pendul rundt om tagrenden og mod vinduet. Bøyde i hoftene og fikk føttene foran seg. bøjede|i|hofterne|og|fik|fødderne|foran|sig Bøjede i hofterne og fik fødderne foran sig. I samme øyeblikk som det gamle, tynne vindusglasset med en sprø lyd ga etter under støvelsålene, slapp Harry taket. i|samme|øjeblikk|som|det|gamle|tynde|vinduesglasset|med|en|sprød|lyd|gav|efter|under|støvlesålerne|slap|Harry|grebet I samme øjeblik som det gamle, tynde vinduesglas med en sprød lyd gav efter under støvlesålerne, slap Harry grebet. Og i noen tiendels sekund ante han ikke hvor han ville lande; nede i gårdsplassen, oppå tanngarden av glass i vinduet eller inne i soveværelset. og|i|nogle|tiendedels|sekund|anede|han|ikke|hvor|han|ville|lande|nede|i|gårdspladsen|ovenpå|tandhaven|af|glas|i|vinduet|eller|inde|i|soveværelset |||tenths of a||||||||||||||||||||| Og i nogle tiendels sekund anede han ikke, hvor han ville lande; nede i gården, ovenpå tandrækken af glas i vinduet eller inde i soveværelset.

Noe smalt, en sikring gikk og det ble svart. noget|smalt|en|sikring|gik|og|det|blev|sort Noget smalt, en sikring sprang, og det blev sort.

Og da lyset kom på igjen, tenkte han bare at han ville tilbake dit. og|da|lyset|kom|på|igen|tænkte|han|bare|at|han|ville|tilbage|dertil Og da lyset kom på igen, tænkte han bare, at han ville tilbage dertil. Smertene strålet ut i hele kroppen. smerterne|strålede|ud|i|hele|kroppen |radiated|||| Smerten strålede ud i hele kroppen. Han lå på ryggen i iskaldt vann. han|lå|på|ryggen|i|iskoldt|vand Han lå på ryggen i iskoldt vand. Men han måtte være død. men|han|måtte|være|død Men han måtte være død. Han så opp på en engel kledd i blodrødt, så hennes skinnende glorie gløde i mørket. han|så|op|på|en|engel|klædt|i|blodrødt|så|hendes|skinnende|glorie|gløde|i|mørket Han så op på en engel klædt i blodrødt, så hendes skinnende glorie gløde i mørket. Sakte vendte lydene tilbake. langsomt|vendte|lydene|tilbage Langsomt vendte lydene tilbage. Krafsingen. krafsingen Krafsingen. Pustingen. pustingen Åndedraget. Så så han det forvridde ansiktet, panikken, munnen som gapet og viste en gul ball, føttene som kravlet oppover snøen. så|så|han|det|forvridte|ansigtet|panikken|munden|som|gappede|og|viste|en|gul|bold|fødderne|som|krøb|op ad|sneen Then he saw the twisted face, the panic, the mouth gaping and showing a yellow ball, the feet crawling up the snow. Så så han det forvridte ansigt, panikken, munden der gabte og viste en gul bold, fødderne der kravlede op ad sneen. Han ville bare lukke øynene. han|ville|bare|lukke|øjnene Han ville bare lukke øjnene. En lyd, som lav jamring. en|lyd|som|lav|jamren En lyd, som lav jamren. Våt snø som ga etter. våd|sne|som|gav|efter Våd sne som gav efter.

I samme øyeblikk som snømannen kollapset, reiste han seg. i|samme|øjeblik|som|snemænd|kollapsede|rejste|han|sig I det samme øjeblik som snemænden kollapsede, rejste han sig. Rakel falt framover. Rakel|faldt|fremad Rakel faldt fremad. Harry løftet høyre hånd samtidig som han slo venstre arm rundt lårene hennes for å holde henne oppe. Harry|løftede|højre|hånd|samtidig|som|han|slog|venstre|arm|rundt|lårene|hendes|for|at|holde|hende|oppe Harry løftede højre hånd samtidig med at han lagde venstre arm om hendes lår for at holde hende oppe. Han visste det var for sent. han|vidste|det|var|for|sent Han vidste, det var for sent. Det freste i kjøtt, neseborene hans ble fylt med en fet, søt lukt og blodet traff ansiktet hans. det|sizzede|i|kød|næseborene|hans|blev|fyldt|med|en|fed|sød|lugt|og|blodet|ramte|ansigtet|hans Det sprøjtede i kød, hans næsebor blev fyldt med en fed, sød lugt, og blodet ramte hans ansigt. Han stirret opp. han|stirrede|op Han stirrede op. Høyrehånden hans lå mellom den hvitglødende tråden og halsen hennes. højre hånd|hans|lå|mellem|den|hvidglødende|tråd|og|hals|hendes Hans højre hånd lå mellem den glødende tråd og hendes hals. Tyngden av halsen trykket hånden hans ned mot den hvitglødende tråden som spiste seg gjennom kjøttet i fingrene som en eggdeler gjennom et bløtkokt egg. vægten|af|hals|trykkede|hånden|hans|ned|mod|den|hvidglødende|tråd|som|spiste|sig|gennem|kødet|i|fingrene|som|en|æggedeler|gennem|et|blødkogt|æg ||||||||||||||||||||egg slicer|||soft-boiled| Vægten af halsen pressede hans hånd ned mod den glødende tråd, som spiste sig gennem kødet i fingrene som en æggedeler gennem et blødkogt æg. Og når den var gjennom, ville den kutte halsen hennes åpen. og|når|den|var|igennem|ville|den|skære|hals|hendes|åben And when it was through, it would cut her throat open. Og når den var igennem, ville den skære hendes hals åben. Smerten kom, forsinket og dump, som en først motvillig, men så insisterende stålhammer mot vekkeklokka. smerten|kom|forsinket|og|dump|som|en|først|modvillig|men|så|insisterende|stålhammer|mod|vækkeuret ||||||||||||steel hammer|| Smerten kom, forsinket og dump, som en først modvillig, men så insisterende stålhammer mod vækkeuret. Han kjempet for å holde seg oppreist. han|kæmpede|for|at|holde|sig|oprejst Han kæmpede for at holde sig oprejst. Måtte få venstrehånden fri. måtte|få|venstre hånd|fri Måtte få venstrehånden fri. Blindet av blodet fikk han buksert henne opp på skulderen og strakte den ledige hånden opp over hodet. blindet|af|blodet|fik|han|bukseret|hende|op|på|skulderen|og|strakte|den|ledige|hånd|op|over|hovedet Blindet af blodet fik han bukseret hende op på skulderen og strakte den ledige hånd op over hovedet. Kjente huden hennes mot fingertuppene, det tykke håret, glødetråden bite i hans egen hud før hånden fant den harde plasten, håndtaket. mærkede|huden|hendes|mod|fingertupperne|det|tykke|hår|glødetråden|bide|i|hans|egen|hud|før|hånden|fandt|den|hårde|plast|håndtaget Kendte huden hendes mod fingertupperne, det tykke hår, glødetråden bide i hans egen hud før hånden fandt den hårde plast, håndtaget. Fingrene fant en vippebryter. fingrene|fandt|en|vippebryder |||toggle switch Fingerne fandt en vippekontakt. Dyttet den til høyre. skubbede|den|til|højre Skubbede den til højre. Men slapp den like fort da løkka straks begynte å stramme seg til. men|slap|den|lige|hurtigt|da|løkken|straks|begyndte|at|stramme|sig|til Men slap den lige så hurtigt, da løkken straks begyndte at stramme sig. Fingrene fant en annen knapp og trykket. fingrene|fandt|en|anden|knap|og|trykkede Fingerne fandt en anden knap og trykkede. Lydene forsvant, lyset flakket og han skjønte at bevisstheten var i ferd med å forlate ham igjen. lydene|forsvandt|lyset|flakkede|og|han|forstod|at|bevidstheden|var|i|færd|med|at|forlade|ham|igen Lydene forsvandt, lyset flakkede, og han forstod, at bevidstheden var ved at forlade ham igen. Puste, tenkte han, alt handlet om oksygen til hjernen. at puste|tænkte|han|alt|handlede|om|ilt|til|hjernen Træk vejret, tænkte han, alt handlede om ilt til hjernen. Men knærne begynte likevel å gi etter. men|knæene|begyndte|alligevel|at|give|efter Men knæene begyndte alligevel at give efter. Den hvitglødende ringen over ham skiftet farge til rødt. den|hvidglødende|ring|over|ham|skiftede|farve|til|rødt Den hvidglødende ring over ham skiftede farve til rødt. Og så gradvis til svart. og|så|gradvis|til|sort Og så gradvis til sort.

Bak seg hørte han lyden av glass som knuste under flere par støvelhæler. bag|sig|han hørte||lyden|af|glas|som|knuste|under|flere|par|støvlehæle Bag sig hørte han lyden af glas, der knuste under flere par støvlehæle.

Harry sank ned på knærne i det blodfargede vannet hvor det fløt snøklumper og ubrukte plaststrips. Harry|han sank|ned|på|knæene|i|det|blodfarvede|vandet|hvor|det|flød|sneklumper|og|ubrugte|plaststrips |||||||blood-colored|||||snow clumps||| Harry sank ned på knæene i det blodfarvede vand, hvor der flød snebolde og ubrugte plaststrips. Hjernen koblet seg av og på, som det var sviktende strømtilførsel der inne. hjernen|koblet|sig|av|og|på|som|det|var|svigtende|strømforsyning|der|inde ||||||||||power supply|| Hjernen koblede sig af og på, som om der var svigtende strømforsyning derinde.

Noen sa noe bak ham. nogen|sagde|noget|bag|ham Nogen sagde noget bag ham. Han fikk med brokker av det, sugde luft og stønnet fram et «hva?». han|fik|med|stumper|af|det|sugede|luft|og|stønede|frem|et|hvad Han fik fat i brudstykker af det, sugede luft og stønede frem et «hvad?».

«Hun lever,» gjentok stemmen. hun|lever|gentog|stemmen «Hun lever,» gentog stemmen.

Lydene stabiliserte seg. lydene|stabiliserede|sig Lydene stabiliserede sig. Og synet. og|synet Og synet. Han snudde seg. han|vendte|sig Han vendte sig. De to svartkledde mennene hadde satt Rakel på senga og skar over plaststripsene. de|to|sortklædte|mændene|havde|sat|Rakel|på|sengen|og|skar|over|plastbåndene ||||||||||||the plastic strips De to sortklædte mænd havde lagt Rakel på sengen og skar over plastbåndene. Harrys mageinnhold kom opp uten forvarsel. Harrys|maveindhold|kom|op|uden|forvarsel |stomach contents|||| Harrys maveindhold kom op uden varsel. To støt, så var han tom. to|stød|så|var|han|tom Two hits, then he was empty. To stød, så var han tom. Han stirret ned i spyet som fløt i vannet og kjente en hysterisk trang til å le høyt. han|stirrede|ned|i|spyttet|som|flød|i|vandet|og|følte|en|hysterisk|trang|til|at|le|højt |||||||||||||urge|||| Han stirrede ned i opkastet, der flød i vandet, og følte en hysterisk trang til at grine højt. For den så ut som noe han hadde spydd opp sammen med alt det andre. for|det|så|ud|som|noget|han|havde|spyttet|op|sammen|med|alt|det|andre For det så ud som noget, han havde spyttet op sammen med alt det andet. Han løftet høyrehånden og så på den blodige stumpen etter langfingeren som bekreftet det. han|løftede|højre hånd|og|så|på|den|blodige|stump|efter|langfinger|som|bekræftede|det Han løftede højre hånd og så på den blodige stump efter langfingeren, som bekræftede det. At det var hans egen langfinger som fløt i vannet. at|det|var|hans|egen|langfinger|som|flød|i|vandet At det var hans egen langfinger, der flød i vandet.

«Oleg …» Det var Rakels stemme. Oleg|det|var|Rakels|stemme «Oleg …» Det var Rakels stemme.

Harry plukket opp en plaststripp, la den rundt stumpen etter langfingeren og strammet til så hardt han kunne. Harry|plukkede|op|en|plaststrimmel|lagde|den|rundt|stumpen|efter|langfinger|og|strammede|til|så|hårdt|han|kunne ||||plastic strip||||||||||||| Harry samlede en plaststrimmel op, lagde den rundt om stumpen efter langfingeren og strammede til så hårdt han kunne. Gjorde det samme på høyre pekefingeren som var skåret over inn til beinet, men fortsatt hang fast. gjorde|det|samme|på|højre|pegefinger|som|var|skåret|over|ind|til|benet|men|stadig|hang|fast Gav det samme på højre pegefinger, som var skåret over ind til benet, men stadig hang fast.

Så gikk han bort til senga, skjøv unna betjentene, brettet dyna over Rakel og satte seg ved siden av henne. så|gik|han|hen|til|sengen|skubbede|væk|betjentene|foldede|dynen|over|Rakel|og|satte|sig|ved|siden|af|hende Så gik han hen til sengen, skubbede betjentene væk, foldede dynen over Rakel og satte sig ved siden af hende. Øynene som stirret opp på ham var store og svarte av sjokk, og det rant blod fra sår der løkkebrenneren hadde kommet i berøring med huden på begge sider av halsen. øjnene|som|stirrede|op|på|ham|var|store|og|sorte|af|chok|og|det|flød|blod|fra|sår|hvor|løkkebrenneren|havde|kommet|i|berøring|med|huden|på|begge|sider|af|halsen Øjnene, der stirrede op på ham, var store og sorte af chok, og der løb blod fra sår, hvor løkkebrenneren havde været i kontakt med huden på begge sider af halsen. Han grep hånden hennes med sin uskadde. han|greb|hånden|hendes|med|sin|uskadt Han greb hendes hånd med sin uskadede.

«Oleg,» gjentok hun. Oleg|hun gjentok|hun «Oleg,» gentog hun.

«Jeg lover.» jeg|lover «Jeg lover.»

«Takk Gud.» tak|Gud «Tak Gud.»

Harry så ned på den skadde hånden. Harry|så|ned|på|den|skadede|hånd Harry så ned på den skadede hånd. Enten hadde stripsene stoppet blødningene eller så var han tom. enten|havde|stripsene|stoppet|blødningerne|eller|så|var|han|tom |||||||||empty Enten havde stripsene stoppet blødningerne, eller også var han tom.

«Hvor gikk han, Rakel?» hvor|gik|han|Rakel «Hvor gik han hen, Rakel?»

«Jeg vet ikke.» jeg|ved|ikke «Jeg ved det ikke.»

«Sa han ingenting?» han||ingenting «Sagde han ingenting?»

«Hva sa han?» hvad|han sagde|han «Hvad sagde han?»

Han skjønte på rykningen i kroppen hennes at han hadde hevet stemmen. han|forstod|på|rykningen|i|kroppen|hendes|at|han|havde|hævet|stemmen |||tension|||||||| Han forstod på rykningen i hendes krop, at han havde hævet stemmen.

«Han sa at det var fullendt, at han skulle avslutte det,» sa hun mens tårene igjen steg opp i de mørke øynene. han|han sagde|at|det|var|fuldendt|at|han|skulle|afslutte|det|hun sagde||mens|tårerne|igen|steg|op|i|de|mørke|øjne |||||finished|||||||||||||||| «Han sagde, at det var fuldendt, at han ville afslutte det,» sagde hun, mens tårerne igen steg op i de mørke øjne. «Og at slutten skulle være en hyllest til livet.» og|at|slutningen|skulle|være|en|hyldest|til|livet «Og at slutningen skulle være en hyldest til livet.»

Hun nikket. hun|nikkede Hun nikkede. Harry løsnet hånden hennes fra sin, reiste seg og gikk bort til vinduet. Harry|løsnet|hånden|hendes|fra|sin|rejste|sig|og|gik|hen|til|vinduet Harry løsnet hendes hånd fra sin, rejste sig og gik hen til vinduet. Så ut i kvelden. så|ud|i|aftenen Så ud i aftenen. Det hadde sluttet å snø. det|havde|stoppet|at|sne Det var holdt op med at sne. Han så opp mot det opplyste monumentet som kunne sees fra nesten overalt i Oslo. han|så|op|mod|det|oplyste|monumentet|som|kunne|ses|fra|næsten|overalt|i|Oslo ||||||the monument|||||||| Han så op mod det oplyste monument, som kunne ses fra næsten overalt i Oslo. Hoppbakken. hopbakken the ski jump Skihopbakken. Som et hvitt komma mot den svarte åsen. som|et|hvidt|komma|mod|den|sorte|bakke Som et hvidt komma mod den sorte bakke. Eller et punktum. eller|et|punktum Eller et punktum.

Harry gikk tilbake til senga, bøyde seg og kysset henne på pannen. Harry|gik|tilbage|til|seng|bøjede|sig|og|kyssede|hende|på|pande Harry gik tilbage til sengen, bøjede sig og kyssede hende på panden.

«Hvor skal du?» hvisket hun. hvor|skal|du|hviskede|hun «Hvor skal du hen?» hviskede hun.

Han gikk ut av rommet. han|gik|ud|af|rummet Han gik ud af rummet. Holdt på å snuble i trappa. holdt|på|at|snuble|i|trappen Var ved at snuble i trappen. Kom seg ut i det kalde, hvite mørket på gårdsplassen, men kvalmen og svimmelheten ville ikke slippe taket. kom|sig|ud|i|det|kolde|hvide|mørke|på|gårdspladsen|men|kvalmen|og|svimmelheden|ville|ikke|slippe|grebet Kom ud i det kolde, hvide mørke på gårdspladsen, men kvalmen og svimmelheden ville ikke slippe grebet.

Hagen sto ved siden av landroveren og snakket i en mobiltelefon. haven|stod|ved|siden|af|landrover|og|talte|i|en|mobiltelefon Haven stod ved siden af landroveren og talte i en mobiltelefon.

Harry satte seg inn i baksetet. Harry|satte|sig|ind|i|bagsædet Harry satte sig ind på bagsædet. Han tenkte på at Rakel hadde takket Gud. han|tænkte|på|at|Rakel|havde|takket|Gud Han tænkte på, at Rakel havde takket Gud. Hun kunne jo ikke vite at det ikke var Gud som skulle takkes. hun|kunne|jo|ikke|vide|at|det|ikke|var|Gud|som|skulle|takkes ||||||||||||be thanked Hun kunne jo ikke vide, at det ikke var Gud, der skulle takkes. At kjøperen hadde slått til på tilbudet. at|køberen|havde|slået|til|på|tilbudet |the buyer||||| At køberen havde slået til på tilbuddet. Og at nedbetalingen hadde begynt. og|at|nedbetalingen|havde|begyndt ||the repayment|| Og at nedbetalingen var begyndt.

«Ned mot byen?» spurte sjåføren. ned|mod|byen|spurgte|chaufføren «Ned mod byen?» spurgte chaufføren.

Kapittel 36 kapitel Kapitel 36

Dag 21. dag Dag 21. Tårnet tårnet Tårnet

Det tok tre minutter å kjøre fra Rakels hus til Holmenkollbakken. det|tog|tre|minutter|at|køre|fra|Rakels|hus|til|Holmenkollbakken Det tog tre minutter at køre fra Rakels hus til Holmenkollbakken. De kjørte tunnelen gjennom hoppet og parkerte på utsiktsplassen mellom suvenirbutikkene. de|kørte|tunnelen|gennem|hoppet|og|parkerede|på|udsigtspunktet|mellem|souvenirbutikkerne ||||||||||the souvenir shops De kørte tunnelen gennem hoppen og parkerede på udsigtspunktet mellem souvenirbutikkerne. Unnarennet så ut som en hvit, frosset foss som rant mellom tribunene og bredte seg ut til en slette hundre meter under dem. unnarennet|så|ud|som|en|hvid|frosset|vandfald|der|løb|mellem|tribunerne|og|bredte|sig|ud|til|en|slette|hundrede|meter|under|dem Unnarennet så ud som et hvidt, frosset vandfald, der løb mellem tribunerne og bredte sig ud til en slette hundrede meter under dem.

«Hvordan kan du vite at han er her?» spurte Hagen. hvordan|kan|du|vide|at|han|er|her|spurgte|Hagen «Hvordan kan du vide, at han er her?» spurgte Hagen.

«Fordi han fortalte meg det rett ut,» sa Harry. fordi|han|fortalte|mig|det|direkte|ud|sagde|Harry «Fordi han fortalte mig det lige ud,» sagde Harry. «Vi satt på en skøytebane og han sa at den dagen hans livsverk var over og han var så syk at han skulle dø, ville han hoppe fra hopptårnet der. vi|sad|på|en|skøjtebane|og|han|sagde|at|den|dag|hans|livsværk|var|slut|og|han|var|så|syg|at|han|skulle|dø|ville|han|hoppe|fra|springtårnet|der ||||ice rink||||||||||||||||||||||||| «Vi sad på en skøjtebane, og han sagde, at den dag hans livsværk var slut, og han var så syg, at han ville dø, ville han hoppe fra tårnet der. Som en hyllest til livet.» Harry pekte mot det opplyste hopptårnet og ovarennet som reiste seg opp mot den svarte himmelen over dem. som|en|hyldest|til|livet|Harry|pegede|mod|det|oplyste|hopptårnet|og|ovarennet|som|rejste|sig|op|mod|den|sorte|himmel|over|dem ||||||||||||the ski jump|||||||||| Som en hyldest til livet.» Harry pegede mod det oplyste springtårn og ovarennet, der rejste sig op mod den sorte himmel over dem. «Og han visste at jeg ville huske.» og|han|vidste|at|jeg|ville|huske «Og han vidste, at jeg ville huske.»

«Forrykt,» hvisket Gunnar Hagen og myste opp mot det mørklagte glassburet som raget på toppen av hopptårnet. forrykt|hviskede|Gunnar|Hagen|og|kiggede|op|mod|det|mørklagte|glasbur|som|ragede|på|toppen|af|hopptårnet ||||||||||the glass cage|||||| «Galskab,» hviskede Gunnar Hagen og kiggede op mod det mørklagte glasbur, der ragede på toppen af springtårnet.

«Du har jo allerede,» sa Hagen og nikket mot Harrys høyre håndledd hvor han hadde festet den ene av håndjernets to mansjetter. du|har|jo|allerede|sagde|Hagen|og|nikkede|mod|Harrys|højre|håndled|hvor|han|havde|fæstnet|den|ene|af|håndjernets|to|manchetter |||||||||||||||||||the handcuff's|| «Du har jo allerede,» sagde Hagen og nikkede mod Harrys højre håndled, hvor han havde fastgjort den ene af håndjernets to manchetter. Den andre hang i halvåpen stilling. den|anden|hang|i|halvåben|stilling Den anden hang i halvåben stilling.

«Jeg vil gjerne ha to,» sa Harry og tok imot skinnpungen fra sjåføren. jeg|vil|gerne|have|to|sagde|Harry|og|tog|imod|skindpungen|fra|chaufføren ||||||||||leather pouch|| «Jeg vil gerne have to,» sagde Harry og tog imod læderpungen fra chaufføren. «Kan du hjelpe meg? kan|du|hjælpe|mig «Kan du hjælpe mig? Jeg mangler et par fingre her …» jeg|mangler|et|par|fingre|her Jeg mangler et par fingre her …»

Hagen ristet på hodet mens han festet enden av sjåførens håndjern rundt Harrys andre håndledd. hagen|rystede|på|hovedet|mens|han|fæstede|enden|af|chaufførens|håndjern|rundt|Harrys|anden|håndled |||||||||||around||| Hagen rystede på hovedet, mens han fastgjorde enden af chaufførens håndjern rundt om Harrys andet håndled.

«Jeg liker ikke at du går alene. jeg|kan lide|ikke|at|du|går|alene «Jeg kan ikke lide, at du går alene. Det gjør meg redd.» det||mig|bange Det gør mig bange.»

«Det er trangt om plassen der oppe, og jeg kan snakke med ham.» Harry viste fram Katrines revolver. det|er|trangt|om|plassen|der|oppe|og|jeg|kan|snakke|med|ham|Harry|viste|frem|Katrines|revolver «Der er trangt om plassen deroppe, og jeg kan tale med ham.» Harry viste Katrines revolver. «Og jeg har denne.» og|jeg|har|denne «Og jeg har denne.»

«Det er den jeg er redd for, Harry.» det|er|den|jeg|er|redd|for|Harry «Det er den, jeg er bange for, Harry.»

Førstebetjent Hole ga sjefen sin et kort blikk før han vred seg rundt og åpnet bildøra med den uskadde venstrehånden. førstebetjent|Hole|gav|chefen|sin|et|kort|blik|før|han|vred|sig|rundt|og|åbnede|bildøren|med|den|uskadede|venstrehånd Førstebetjent Hole gav sin chef et kort blik, før han vred sig rundt og åbnede bildøren med sin uskadede venstre hånd.

Betjenten ble med Harry bort til inngangen til Skimuseet, som han måtte gå gjennom for å komme til heisen til tårnet. betjenten|blev|med|Harry|væk|til|indgangen|til|Skimuseet|som|han|måtte|gå|igennem|for|at|komme|til|elevatoren|til|tårnet ||||||||Ski Museum|||||||||||| Betjenten gik med Harry hen til indgangen til Skimuseet, som han måtte gå igennem for at komme til elevatoren til tårnet. De hadde tatt med et kubein for å knuse glasset i døra. de|havde|taget|med|et|kubein|for|at|knuse|glasset|i|døren De havde taget et kubein med for at knuse glasset i døren. Men da de nærmet seg, fanget lommelyktlyset glassbitene som lå og funklet på gulvet innover mot billettskranken. men|da|de|nærmede|sig|fangede|lommelygtelyset|glasskårene|som|lå|og|funklede|på|gulvet|indad|mod|billetdisken ||||||the flashlight light||||||||||the ticket counter Men da de nærmede sig, fangede lommelygtens lys glasskårene, der lå og funklede på gulvet ind mod billetdisken. En fjern alarm ulte på inn- og utpust et sted der langt inne i museet. en|fjern|alarm|ullede|på|||udånding|et|sted|der|langt|inde|i|museet En fjern alarm ullede på ind- og udånding et sted langt inde i museet.

Harry overtok lommelykta, steg inn i de mørklagte lokalene og skyndte seg forbi bildene og plakatene av norske skihelter, norske flagg, norsk skismørning, norske konger og norske kronprinsesser og tekster som i korthet proklamerte at Norge var pokker til nasjon, og Harry husket hvorfor han aldri hadde utstått dette museet. Harry|han overtog|lommelygten|han steg|ind|i|de|mørklagte|lokaler|og|han skyndte|sig|forbi|billederne|og|plakaterne|af|norske|skihelte|norske|flag|norsk|skismøring|norske|konger|og|norske|kronprinsesser|og|tekster|som|i|korthed|proklamerede|at|Norge|det var|pokker|til|nation|og|Harry|han huskede|hvorfor|han|aldrig|han havde|udstået|dette|museum ||||||||||||||||||ski heroes||||ski waxing|||||crown princesses||||||||||||||||||||stood this|| Harry overtog lommelygten, trådte ind i de mørklagte lokaler og skyndte sig forbi billederne og plakaterne af norske skihelte, norske flag, norsk skismøring, norske konger og norske kronprinsesser og tekster, der kort proklamerede, at Norge var en pokkers nation, og Harry huskede, hvorfor han aldrig havde kunnet udstå dette museum.

Heisen lå helt innerst. elevatoren|den lå|helt|inderst Liften lå helt inderst. En trang, innelukket heis. en|trang|indelukket|elevator |narrow enclosed|enclosed| En trang, indelukket elevator. Harry så på heisdøra. Harry|så|på|elevator døren Harry så på elevator døren. Kjente kaldsvetten komme. følte|kuldesveden|komme Følte kulde sveden komme. Det gikk ståltrapper ved siden av. det|gik|ståltrapper|ved|siden|af ||steel stairs||| Der gik ståltrapper ved siden af.

Åtte trappeavsatser lenger opp angret han. otte|trappeafsatser|længere|op|han fortrød| Otte trappeafsatser længere op fortrød han. Svimmelheten og kvalmen var kommet tilbake og fikk ham til å brekke seg. svimmelheden|og|kvalmen|var|kommet|tilbage|og|fik|ham|til|at|brekke|sig Svimmelheden og kvalmen var kommet tilbage og fik ham til at kaste op. Lyden av skrittene mot metall ljomet oppover og nedover tårnets trappeløp, og håndjernene som dinglet fra håndleddene hans spilte jernrørmusikk mot rekkverket. lyden|af|skridtene|mod|metal|lød|opad|og|nedad|tårnets|trappeforløb|og|håndjernene|som|dinglede|fra|håndleddene|hans|spillede|jernrørmusik|mod|rækværket |||||||||the tower's|staircase|||||||||iron pipe music|| Lyden af skridtene mod metal rungede op og ned ad tårnets trappe, og håndjernene, der dinglede fra hans håndled, spillede jernrørmusik mod gelænderet. Egentlig burde hjertet pumpe ut adrenalin og sette kroppen i alarmberedskap nå. egentlig|burde|hjertet|pumpe|ud|adrenalin|og|sætte|kroppen|i|alarmberedskab|nu Egentlig burde hjertet pumpe adrenalin ud og sætte kroppen i alarmberedskab nu. Kanskje var han for sliten, for utslått. måske|var|han|for|træt|for|nedslået Måske var han for træt, for nedslået. Eller kanskje visste han bare at det alt var over. eller|måske|vidste|han|bare|at|det|alt|var|slut Eller måske vidste han bare, at det hele var slut. Handelen sluttet, utfallet gitt. handelen|sluttede|udfaldet|givet Handlen sluttede, udfaldet givet.

Trappa førte rett opp i det mørklagte glassburet. trappen|førte|lige|op|ind i|det|mørklagte|glasbur Trappen førte lige op i det mørklagte glasbur. Harry slo av lommelykta og kjente et kaldt luftdrag med en gang hodet hans kom over kanten. Harry|slukkede|af|lommelygten|og|mærkede|et|koldt|luftdrag|med|en|gang|hovedet|hans|kom|over|kanten Harry slukkede lommelygten og mærkede et koldt luftdrag med det samme hans hoved kom over kanten. Det hadde sluttet å snø og et blekt måneskinn falt inn i rommet. det|havde|sluttet|at|sne|og|et|blegt|måneskin|faldt|ind|ind i|rummet Det var holdt op med at sne, og et blegt måneskin faldt ind i rummet. Det var på cirka fire ganger fire meter med glass rundt det hele og et rekkverk i stål som turistene antagelig tviholdt i mens de med skrekkblandet fryd nøt utsikten over Oslo og omegn eller forestilte seg hvordan det måtte være å sette utfor ovarennet på ski. det|var|på|cirka|fire|gange|fire|meter|med|glas|rundt|det|hele|og|et|rækværk|i|stål|som|turisterne|antagelig|tviholdt|i|mens|de|med|skrækblandet|fryd|nød|udsigten|over|Oslo|og|omegn|eller|forestillede|sig|hvordan|det|måtte|være|at|sætte|udfor|overkanten|på|ski |||||||||||||||railing|||||||||||horror mixed with joy|||||||||||||||||||| Det var på cirka fire gange fire meter med glas rundt det hele og et rækværk i stål, som turisterne antagelig tviholdt i, mens de med skrækblandet fryd nød udsigten over Oslo og omegn eller forestillede sig, hvordan det måtte være at sætte udfor ovarennet på ski. Eller falle fra tårnet, sveve loddrett ned mot husene og knuses mellom trærne langt der nede under dem. eller|falde|fra|tårnet|svæve|lodret|ned|mod|husene|og|knuses|mellem|træerne|langt|der|nede|under|dem Eller falde fra tårnet, svæve lodret ned mod husene og knuses mellem træerne langt dernede under dem.

Harry steg opp, vendt mot silhuetten som tegnet seg mot teppet av lys fra byen under dem. Harry|steg|op|vendt|mod|silhuetten|som|tegnede|sig|mod|tæppet|af|lys|fra|byen|under|dem Harry steg op, vendt mod silhuetten, der tegnede sig mod tæppet af lys fra byen under dem. Skikkelsen satt på utsiden av rekkverket, i karmen til det store, åpne vinduet hvor luftdraget kom fra. skikkelsen|sad|på|ydersiden|af|rækværket|i|karmen|til|det|store|åbne|vinduet|hvor|luftstrømmen|kom|fra Skikkelsen sad på ydersiden af rækværket, i karmen til det store, åbne vindue, hvor luftdraget kom fra.

«Om det er utsikten du tenker på, så er jeg enig.» hvis|det|er|udsigten|du|tænker|på|så|er|jeg|enig «Hvis det er udsigten, du tænker på, så er jeg enig.»

«Det var ikke utsikten, Harry.» det|var|ikke|udsigten|Harry «Det var ikke udsigten, Harry.»

Mathias' ene fot dinglet ut av vinduet, og Harry ble stående ved trappa. Mathias'|ene|fod|dinglet|ud|af|vinduet|og|Harry|blev|stående|ved|trappen Mathias' ene fod dinglede ud af vinduet, og Harry blev stående ved trappen.

«Hva tror du?» hvad|tror|du «Hvad tror du?»

«Jeg tror det var deg. jeg|tror|det|var|dig «Jeg tror, det var dig. Du er jo en smart fyr. du|er|jo|en|smart|fyr Du er jo en smart fyr. Jeg regnet med deg. jeg|regnede|med|dig Jeg regnede med dig. Føles for jævlig, ikke sant? føles|for|jævligt|ikke|sandt Føles for helvede, ikke sandt? Det er selvfølgelig ikke så lett å se skjønnheten da. det|er|selvfølgelig|ikke|så|let|at|se|skønheden|da Det er selvfølgelig ikke så let at se skønheden så. Når man akkurat har drept den man elsker høyest.» når|man|lige|har|dræbt|den|man|elsker|højest Når man lige har dræbt den man elsker mest.»

«Vel,» sa Harry og tok et skritt nærmere. vel|sagde|Harry|og|tog|et|skridt|nærmere «Nå,» sagde Harry og tog et skridt nærmere. «Du veit vel egentlig ikke så mye om det?» du|ved|vel|egentlig|ikke|så|meget|om|det «Du ved vel egentlig ikke så meget om det?»

«Så hvorfor gjorde du det?» Harry kjente smertene hogge i da han la den høyre hånden bak ryggen og på revolveren. så|hvorfor|gjorde|du|det|Harry|følte|smerterne|hugge|i|da|han|lagde|den|højre|hånd|bag|ryggen|og|på|revolveren «Så hvorfor gjorde du det?» Harry følte smerten hugge, da han lagde sin højre hånd bag ryggen og på revolveren.

«Fordi moren min var en løgnerske og en hore,» sa Mathias. fordi|mor|min|var|en|løgner|og|en|hore|sagde|Mathias |||||liar||||| «Fordi min mor var en løgner og en luder,» sagde Mathias.

Mathias så nysgjerrig på Harry. Mathias|så|nysgerrigt|på|Harry Mathias så nysgerrigt på Harry. «Vet du at det er nesten tjue prosent sjanse for at moren din også var det, Harry. ved|du|at|det|er|næsten|tyve|procent|chance|for|at|moren|din|også|var|det|Harry «Ved du, at der er næsten tyve procent chance for, at din mor også var det, Harry. Tjue prosent sjanse for at du er en horunge. tyve|procent|chance|for|at|du|er|en|luderunge ||||||||whore child Tyve procent chance for at du er en luderunge. Hva sier du til det?» hvad|siger|du|til|det Hvad siger du til det?»

«Du hørte meg, Mathias.» du|hørte|mig|Mathias «Du hørte mig, Mathias.»

«La meg gjøre det lettere for deg, Harry. lad|mig|gøre|det|lettere|for|dig|Harry «Lad mig gøre det lettere for dig, Harry. For det første nekter jeg å adlyde. for|det|første|nægter|jeg|at|adlyde For det første nægter jeg at adlyde. For det andre kan du si at du ikke fikk se hendene mine, så jeg kunne vært bevæpnet. for|det|andre|kan|du|sige|at|du|ikke|fik|se|hænderne|mine|så|jeg|kunne|været|bevæbnet For det andet kan du sige, at du ikke fik set mine hænder, så jeg kunne have været bevæbnet. Sånn. sådan Sådan. Skyt, Harry.» skyd|Harry Skyd, Harry.

«Kom ned.» kom|ned Kom ned.

«Oleg er en horunge, Harry. Oleg|er|en|horunge|Harry «Oleg er en lort, Harry. Og Rakel var en hore. og|Rakel|var|en|hore Og Rakel var en luder. Du burde takke meg for at jeg lot deg drepe henne.» du|burde|takke|mig|for|at|jeg|lod|dig|dræbe|hende Du burde takke mig for, at jeg lod dig dræbe hende.»

«Tenk deg om, Harry. tænk|dig|over|Harry «Tænk dig om, Harry. Om du arresterer meg, kommer jeg til å erklæres sinnssyk, dulles med på psykiatrisk avdeling i noen år før jeg friskmeldes. hvis|du|arresterer|mig|kommer|jeg|til|at|erklæres|sindssyg|dulle|med|på|psykiatrisk|afdeling|i|nogle|år|før|jeg|friskmeldes ||||||||be declared||dull stay||||||||||be declared healthy Hvis du arresterer mig, vil jeg blive erklæret sindssyg, blive indlagt på psykiatrisk afdeling i nogle år, før jeg bliver erklæret rask. Skyt meg nå.» skyd|mig|nu Skyd mig nu.»

«Du vil dø,» sa Harry og kom nærmere. du|vil|dø|sagde|Harry|og|kom|nærmere «Du vil dø,» sagde Harry og kom tættere på. «Fordi du likevel holder på å dø av sklerodermi.» fordi|du|alligevel|holder|på|at|dø|af|sklerodermi «Fordi du alligevel er ved at dø af sklerodermi.»

Mathias slo en hånd i vinduskarmen. Mathias|slog|en|hånd|i|vindueskarmen Mathias slog en hånd i vindueskarmen. «Godt gjort, Harry. godt|gjort|Harry «Godt klaret, Harry. Du sjekket det jeg sa om antistoffet i blodet mitt.» du|checkede|det|jeg|sagde|om|antistoffet|i|blodet|mit ||||||the antibody||| Du tjekkede det, jeg sagde om antistoffet i mit blod.

«Jeg hører forakten din, Harry. jeg|hører|foragten|din|Harry «Jeg hører din foragt, Harry. Men en dag kommer du også til å skjønne.» men|en|dag|kommer|du|også|til|at|forstå Men en dag vil du også forstå.

«Skjønne hva da?» forstå|hvad|så «Forstå hvad?»

«At vi var i samme bransje, Harry. at|vi|var|i|samme|branche|Harry «At vi var i samme branche, Harry. At det handlet om sykdomsbekjempelse. at|det|handlede|om|sygdomsbekæmpelse ||||disease control At det handlede om sygdomsbekæmpelse. Og at de sykdommene du og jeg bekjemper, ikke lar seg utrydde, at alle seirer er midlertidige. og|at|de|sygdommene|du|og|jeg|bekæmper|ikke|lader|sig|udrydde|at|alle|sejre|er|midlertidige Og at de sygdomme, du og jeg bekæmper, ikke kan udryddes, at alle sejre er midlertidige. Så det er bare kampen som er livsoppgaven vår. så|det|er|bare|kampen|som|er|livsopgaven|vores |||||||life's mission| Så det er kun kampen, der er vores livsopgave. Og min slutter her. og|min|slutter|her Og min slutter her. Vil du ikke skyte meg, Harry?» vil|du|ikke|skyde|mig|Harry Vil du ikke skyde mig, Harry?»

Mathias trakk opp et øyebryn. Mathias|trak|op|et|øjenbryn Mathias løftede et øjenbryn. Harry så nølingen, mistenksomheten. Harry|så|tøven|mistænksomheden |||the suspicion Harry så tøven, mistænksomheden. Som litt etter litt vek for et smil. som|lidt|efter|lidt|væk|for|et|smil Som lidt efter lidt voksede frem et smil.

«Som du vil.» Mathias strakte hånden over stålrekkverket og tok imot våpenet. som|du|vil|Mathias|strakte|hånden|over|stålrækværket|og|tog|imod|våbnet |||||||steel railing|||| «Som du vil.» Mathias strakte hånden over stålgelænderet og tog imod våbnet. Kjælte med det svartlakkerte stålet. kælede|med|det|sortlakerede|stål caressed|||black lacquered| Kælede med det sortlakerede stål.

«Det var en stor feil av deg, kjære venn,» sa han og rettet revolveren mot Harry. det|var|en|stor|fejl|af|dig|kære|ven|sagde|han|og|rettede|revolveren|mod|Harry «Det var en stor fejl af dig, kære ven,» sagde han og rettede revolveren mod Harry. «Du blir et flott punktum, Harry. du|bliver|et|flot|punktum|Harry «Du bliver et flot punktum, Harry. Garantien for at verket mitt blir husket.» garantien|for|at|værket|mit|bliver|husket Garantien for at mit værk bliver husket.»

Harry stirret inn i den svarte munningen mens han så hanen løfte sitt lille, stygge hode. Harry|stirrede|ind|i|den|sorte|munding|mens|han|så|hanen|løftede|sit|lille|grimme|hoved Harry stirrede ind i den sorte løb mens han så hanen løfte sit lille, grimme hoved. Det var som om alt gikk saktere og rommet hadde begynt å dreie. det|var|som|om|alt|gik|langsommere|og|rummet|havde|begyndt|at|dreje Det var som om alt gik langsommere, og rummet var begyndt at dreje. Mathias siktet. Mathias|sigtede Mathias sigtede. Harry siktet. Harry|sigtede Harry sigtede. Og svingte høyrearmen. og|svingede|højre arm Og svingede højrearmen. Håndjernet laget en lav, hvinende lyd i lufta idet Mathias trakk av. håndjernet|lavede|en|lav|hvindende|lyd|i|luften|da|Mathias|trak|af Håndjernet lavede en lav, hvæsende lyd i luften, da Mathias affyrede. Det tørre klikket ble fulgt av et bløtt klask da den åpne metallmansjetten traff håndleddet hans. det|tørre|klik|blev|fulgt|af|et|blødt|klask|da|den|åbne|metalmanchetten|ramte|håndleddet|hans ||||||||||||metal cuff||| Det tørre klik blev efterfulgt af et blødt plask, da den åbne metalmanchet ramte hans håndled.

1 ai_request(all=314 err=0.00%) translation(all=625 err=0.00%) cwt(all=6000 err=0.40%) da:B7ebVoGS openai.2025-02-07 PAR_TRANS:gpt-4o-mini=6.4 PAR_CWT:B7ebVoGS=9.14