Fortælling 1: Åmandens kalden/Nøkkens kalden
Story 1: Åmanens kalden / Nøkkens kalden
For mange hundrede år side, I en skov nær en stor brusene flod, Lå en lille landsby ved navn "Hedenstrup".
Many hundreds of years ago, In a forest near a large rushing river, lay a small village called "Hedenstrup".
Hace muchos cientos de años, en un bosque cerca de un gran río que corría, había un pequeño pueblo llamado "Hedenstrup".
Det var en oldgammel landsby, men den havde aldrig vokset sig stor, da der ikke var nogle omkring liggene byer som man kunne handle med.
Era una aldea antigua, pero nunca se había hecho grande, ya que no había pueblos circundantes con los que comerciar.
I Hedenstrup boede der mange familier, her iblandt, familien Smedesen.
En Hedenstrup vivían muchas familias, entre ellas, la familia Smedesen.
I generationer havde familien boet i byen og de havde altid arbejdet som den lokale smed.
Durante generaciones, la familia había vivido en la ciudad y siempre habían trabajado como herreros locales.
De reparerede hestevogne, værktøj, og en gang imellem våben eller fint porselæn.
Repararon carruajes tirados por caballos, herramientas y ocasionalmente armas o porcelana fina.
I familien smedensen var der 2 børn, ved navn Balder og Freja.
En la familia smedensen había 2 niños, llamados Balder y Freja.
Balder var lige fyldt 7, og hans ældre søstre var 9.
Balder acababa de cumplir 7 años y sus hermanas mayores 9.
De to søskende var tætte og de brugte det meste af deres tid på at lege nær byens å.
Los dos hermanos eran cercanos y pasaban la mayor parte del tiempo jugando cerca del río de la ciudad.
Det havde altid været sagt at åen ville flyde over signe breder og ødelægge byen hvis ikke Åmanden som boede i den, fik et offer hvert 10 (tiende) år.
It had always been said that the river would overflow its banks and destroy the city if the Åman who lived in it did not make a sacrifice every 10 (tenth) years.
Siempre se había dicho que el río fluiría sobre sus orillas y destruiría la ciudad si el Åman que vivía en él no recibía un sacrificio cada diez (décimos) años.
Freja og Balder vidste selvfølgelig godt at det bare var noget de voksene fortalte børnene for at de ikke skulle komme for tæt på åen for så falde i og drukne.
Of course, Freja and Balder knew very well that it was just something the adults told the children so that they wouldn't get too close to the stream and then fall in and drown.
De havde altid leget nær floden uden at skænke den for mange tanker, for dem var den bare endnu et sted at lege ud over skoven og de omkring liggene bakker.
They had always played near the river without giving it too much thought, for them it was just another place to play beyond the forest and the surrounding hills.
Siempre habían jugado cerca del río sin pensarlo demasiado, para ellos era solo otro lugar para jugar más allá del bosque y las colinas circundantes.
Det var en solrig dag da de var nede at lege ved floden som sædvanligt.
It was a sunny day when they were down playing by the river as usual.
De var i gang med spil "tagfat" sammen med de andre børn.
They were playing a game of "tag tag" with the other children.
Estaban jugando "tagfat" con los otros niños.
"Du kan ikke fange mig!"
Råbte Freja til Balder, det var hans tur til at være, den.
Freya shouted to Balder, it was his turn to be, that one.
Gritó Freya a Balder, era su turno de serlo.
Og ganske rigtigt selv om Balder løb alt hvad han kunne, så kunne han hverken fange Freja eller nogle af de andre.
Und tatsächlich, selbst wenn Balder so schnell er konnte, konnte er weder Freya noch einen der anderen einholen.
And indeed, even if Balder ran as hard as he could, he could neither catch Freya nor any of the others.
Y con razón, aunque Balder corrió todo lo que pudo, no pudo atrapar a Freya ni a ninguno de los demás.
Balder var rarsene og de andre blev ved med at drille ham.
Balder war der Schlingel und die anderen neckten ihn ständig.
Balder was the rascal and the others kept teasing him.
Balder estaba furioso y los demás seguían burlándose de él.
Det var så ydmygene at han ikke kunne fange nogle.
It was so humble that he could not catch any.
Fue tan humilde que no pudo atrapar ninguno.
Han tænkte til sig selv: "For pokker da os, hvis bare der var nogle jeg kunne indhente"
He thought to himself, "Damn us, if only there were some I could catch up with"
Pensó para sí mismo: "¿Qué demonios estamos haciendo, si tan solo hubiera algunos con los que pudiera ponerme al día?"
Ligepludselig så han i øjenkrogen en lille dreng klædt helt i hvidt og med blondt hår.
Suddenly, out of the corner of his eye, he saw a little boy dressed all in white and with blond hair.
Drengen var helt bestemt yngre end Balder, og han havde endnu ikke spottet at de andre legede tagfat.
The boy was definitely younger than Balder, and he hadn't yet spotted the others playing tag.
Drengen stod faktisk bare helt stille tæt på vandkanten og nynnede en lille melodi til sig selv.
The boy actually just stood very still close to the water's edge and hummed a little tune to himself.
Balder kunne ikke helt tro signe egne øre, men det lød til at drengen nynnede: Nah, nah du kan ikke fange mig, lille spinkle hvide jeg.
hurtig som en å jeg er, ingen chance du har nær.
quick as a oh I am, no chance you're close.
Hvis du kommer alt for tæt, vil du drukne med et sæt.
If you get too close, you will drown with a set.
Den lille dreng mindede Blader et hurtigt øjeblik om fortællingen om Åmanden som hans forældre altid havde fortalt ham.
The little boy reminded Blader for a quick moment of the story about the Åman that his parents had always told him.
Men med et fnys skød han tanken væk og satte i sprint efter den lille hvide dreng.
Doch mit einem Schnauben verdrängte er den Gedanken und sprintete dem kleinen weißen Jungen hinterher.
But with a snort he pushed the thought away and sprinted after the little white boy.
Vinden sus om ørene på Balder, det føltes som om han aldrig havde løbet hurtigere, hans hjerte bankede og spændingen steg jo tættere han kom på den lille dreng.
The wind was whistling around Balder's ears, it felt like he had never run faster, his heart was pounding and the tension increased the closer he got to the little boy.
"Endelig, nu fanger jeg ham og så bliver det hans tur til til at være den" tænkte Balder.
"Finally, now I catch him and then it will be his turn to be the one" thought Balder.
Men bag ham kunne han høre de andre børn skrige til ham "STOP, VENT BALDER!
But behind him he could hear the other kids screaming at him “STOP, WAIT BALDER!
KAN DU IKKE SE HVEM DET ER!!"
"Ha, de er bare jaloux fordi jeg endelig fanger en.
“Ha, they're just jealous because I'm finally catching one.
tænkte balder... 10 meter, 5, meter... "Nu har jeg dig næsten".
thought Balder... 10 meters, 5, meters... "Now I almost have you".
lige da Balder tænkte det gik det op for ham at alt den skrigen han havde hørt tidligere var hørt op.
just as Balder thought that it occurred to him that all the screaming he had heard earlier had stopped.
Han kunne heller ikke høre hverken fugle eller vinden, faktisk det eneste han kunne høre var flodens brugsen.
He couldn't hear either the birds or the wind, in fact the only thing he could hear was the roar of the river.
Med et undrene blik kigge han tillagde mod de andre, og til sin undren så han sin søstre spurte mod ham hun var helt hvid i ansigtet og med ud strakte arme.
With a surprised look he looked towards the others, and to his surprise he saw his sisters sprinting towards him, she was completely white in the face and with outstretched arms.
Han drejede ansigtet samtidig med han rakte hænderne ud for at tage fat i den lille dreng.
He turned his face at the same time as he reached out his hands to grab the little boy.
Men da han igen kiggede frem af så han, hvor den lille dreng havde stået for blot få sekunder siden stod nu en fuldvoksen mand.
But when he looked forward again, he saw where the little boy had been standing just a few seconds ago now stood a fully grown man.
Manden havde ligbleg hud, kridt hvidt hård hans tøj var lavet at tang som fra åen.
The man had deathly pale skin, chalk white hard, his clothes were made of seaweed as from the river.
Et gys gik igennem Balder og han prøvede at bremse, men det var for sent.
A shudder went through Balder and he tried to slow down, but it was too late.
Med et brag knaldede han ind i Åmanden og med et vådt og koldt kram kunne Balder mærke at manden havde fat om ham.
With a bang he slammed into Åmanden and with a wet and cold hug Balder could feel that the man had a hold of him.
Før han kunne nå at tænke, havde Åmanden trukket ham ned i den is kolde flod Det kolde vand ramte ham med et chok og luften blev slået ud af Balder.
Before he could think, the Åman had pulled him into the icy cold river. The cold water hit him with a shock and the air was knocked out of Balder.
Lyden kom med et igen og imens Balder chokeret synkede dybere og dybere.
The sound came suddenly again and while shocked Balder sank deeper and deeper.
Kunne han høre de kvalte skrig fra sin grædene søster på bredden.
Could he hear the strangled screams of his weeping sister on the shore.
Det hele var mørkt, koldt om mørkt.
It was all dark, cold and dark.
men det gjorde ikke Balder noget, ikke længere.
but that didn't matter to Balder, not anymore.
Floden havde taget sit offer, Åmanden havde fået sin vilje og floden ville ikke gå over sine breder igen... Ikke før om 10 år hvor åmanden igen kommer med sin kalden og drillen og sit krav om en menneske sjæl... Snip snap snude, det var den histoie, håber den var spændene og lærerig.
The river had taken its victim, the Åman had got his way and the river would not cross its banks again... Not until 10 years from now when the Åman comes again with his call and tease and his demand for a human soul... Snap snap snout , that was the story, hope it was exciting and educational.
Efterord: Åmanden/Nøkken er en skandinavist folkeforælling om et dyr/monster som lever i søer, floder og åer og som lokker børn, voksne og ældre til deres grav med sine forklædninger og kalden.
Afterword: The Åmanden/Nøkken is a Scandinavian folk tale about an animal/monster that lives in lakes, rivers and streams and that lures children, adults and the elderly to their grave with its disguises and its call.
