Sidste udkald for Amazonas

Husker du sidste år, da Amazonas stod i flammer?

- Rekordmange skovbrande ... - ... hærger Amazonas.

Ødelæggelserne kan få konsekvenser for alle.

To dårlige nyheder: Skovbrandene er næsten lige så slemme i år -

- og hvis brandene og udnyttelsen fortsætter -

- risikerer regnskoven at kollapse.

Inden vi ser på skovbrandene i år, må vi have en central ting på plads.

Når vi taler om skovbrande i Amazonas -

- er det ikke det samme som dem, vi har set i Australien og Californien.

Selvom naturligt opståede brande kan forekomme i Amazonas, er de sjældne.

Når vi taler om, at Amazonas brænder, mener vi, at regnskoven brændes af.

De fleste brande i Amazonas er nemlig påsatte.

Regnskoven ryddes først for sin naturlige vegetation.

Så sættes resterne af træer og planter i brand -

- så man får et marklignende område.

Regnskovens træer fældes af flere grunde.

Det afhuggede træ sælges som tømmer. Det ryddede land bruges i minedrift.

Men mest udnyttes områderne til opdræt af kvæg og dyrkning af soja.

På satellitbillederne fra det vestlige Amazonas kan man se -

- hvor hurtigt skoven er blevet ryddet fra 1986 og frem til 2010.

For Brasilien har det været en succes at udnytte regnskoven til landbrug.

Brasilien har verdens største eksport af soja, der bruges til dyrefoder.

Ikke kun statsledere viser nu bekymring.

Sidste år trendede hashtagget prayforamazonas.

Billeder af den brændende regnskov gik verden rundt.

Men i år brænder regnskoven helt uden samme bevågenhed.

I de første måneder af tørkeperioden, hvor der normalt ses flest brande -

- har der været stort set lige så mange brande som i 2019.

Dengang blev storbyen Sao Paolo indhyllet i røg.

B A C O N er lig med "dansk".

Sao Paolo ligger langt væk ...

Når vi skærer i stegen, er vi ved at sætte os.

Sætter du tænderne i en flæskesteg, kan det få betydning for Amazonas.

Flæskesteg, som man kender den.

Det har forsker Aske Skovmand Bosselmann påvist.

I januar udgav vi en rapport om Danmarks import af soja.

Rapporten viste, at dansk landbrug importerede 1,7 mio. ton sojaskrå -

- heraf 44 % fra Brasilien.

Det er billigere, og det er en stor del deres landbrugseksport.

Sojaen kan komme med forskellige certificeringer -

- der sikrer, at sojaen ikke er dyrket på ryddet regnskovsjord.

I 2018 var det kun 9 % af den soja, de danske svineavlere importerede -

- der havde de stempler.

Landbrug og Fødevarer har erklæret -

- at al soja skal være certificeret fra 2025. Der er bare et problem.

Med de nye retningslinjer kan vi ikke være sikre på -

- at importeret soja er afskovningsfri.

De tillader "lovlig afskovning" -

- og der er ikke så store krav til at sikre, at retningslinjerne følges.

Men hvorfor får brasilianske landmænd lov til at barbere regnskov væk?

Ham her er en stor del af svaret, Jair Bolsonaro -

- der i 2018 blev Brasiliens præsident -

- og som sidste år beskyldte ngo'er for at så bag skovbrandene.

Siden Bolsonaro blev præsident, er rydningen af regnskoven eksploderet.

Sidste år blev der hvert minut ryddet et område som tre fodboldbaner.

Det går så stærkt, at forskere mener, regnskoven ikke kan holde til mere.

Regnskoven næres af vand, og halvdelen af vandet -

- der falder som regn, stammer fra træerne selv.

Træer og planter udskiller vand, når de ånder.

Når vandmolekylerne er i luften, kan de igen falde som regn i en cyklus.

Et vandmolekyle, der bevæger sig fra Atlanten og på tværs af Amazonas -

- kan falde som regn seks gange, men hvis rydningen fortsætter -

- er der snart ikke træer nok til at holde den her cyklus i gang.

I dag er 17 % af regnskoven fældet -

- men hvis afskovningen når op mellem 20 og 25 % -

- risikerer regnskoven at kollapse -

- og blive omdannet til et savannelandskab.

Udover at ånde vand binder træer og planter også CO2, mens de lever.

Men når træerne dør, frigiver de deres ophobede CO2 til atmosfæren.

Så hvis rydningen fortsætter, får det ikke bare konsekvenser -

- for dyr, planter og indfødte, men vil også øge den globale opvarmning.