Sådan blev Sønderjylland genforenet med Danmark
Forestil dig at stemme om at tilhøre Danmark eller Tyskland.
I 1920 skulle danskere og tyskere det -
- i det, der i dag er Sønderjylland og Nordtyskland.
I 1864 bestod det danske monarki af kongeriget Danmark -
- og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Så kom krigen mod Preussen og Østrig. Danmark tabte og mistede hertugdømmerne.
Pludselig lå store byer ikke længere i Danmark.
50 år senere brød 1. verdenskrig ud.
Tyskland tabte, og sejrherrerne, bl.a. Frankrig og Storbritannien, dikterede -
- at befolkningen skulle sætte grænsen, så befolkningen skulle stemme om -
- om de skulle høre til Danmark eller Tyskland.
Afstemningen foregik ved, at området her blev inddelt i to zoner.
Nord- og Mellemslesvig. Nordslesvig stemte som én blok, og flertallet gjaldt.
Selvom en hel by stemte tysk, ville byen stadig blive dansk -
- hvis hele zonen stemte dansk.
I Mellemslesvig var det modsat. Zonen blev inddelt i distrikter.
Opdelingen gavnede Danmark -
- for et distrikt ville kunne indlemmes i Danmark.
Propagandaapparatet blev kørt i stilling fra begge sider -
- for at overbevise vælgerne.
Løbesedler, aviser og nødpengesedler med motiver og budskaber.
Man brugte som noget nyt valgplakater. Og mange af dem, faktisk over 300.000.
Tidligere havde de ikke haft nogen rolle -
- så der tales om "den første moderne valgkamp".
Danmark trykte 107.700 plakater, mens tyskerne trykte 200.000.
Altså over 300.000 plakater til 180.000 stemmeberettigede i de to zoner.
De bedste tegnere lavede plakaterne, der varierede meget fra zone 1 til zone 2.
Der var flest dansksindede i zone 1 -
- så her appellerede man til nationalidentiteten.
Her er det mest berømte eksempel. "Nu kalder Danmark på sine børn -
- farvel for evigt, du tyske ørn."
"Vælg det lyse og trygge Danmark frem for den uhyggelige tyske ørn."
I zone 2 var befolkningen overvejende tysk, men tysk økonomi var i bund.
Det udnyttede plakattegnerne, som argumenterede økonomisk og materielt.
Se den her. På tysk opridses fem argumenter for at stemme på Danmark.
De fleste drejer sig om goder, fordele for børn og ældre -
- og at kronens værdi var højere end markens.
I zone 2 var valgkampen hårdere -
- og de to sider ødelagde eller udskiftede hinandens plakater.
Valget var vigtigt og ikke som folketingsvalg, der afholdes med få års mellemrum.
Det var en permanent beslutning om, hvilket land man for altid ville tilhøre -
- og vigtigheden af beslutningen kom til udtryk i plakaterne.
Første afstemning var i zone 1. 75 % stemte for Danmark.
Nogle steder var der tysk flertal, men fordi zone 1 var samlet -
- blev det dansk, og grænsen skulle flyttes.
Skulle grænsen rykkes længere sydpå? Det afgjorde afstemningen i zone 2.
Alle distrikter havde tysk flertal, så den forblev tysk.
Grænsen blev trukket mellem zone 1 og 2.
Det hed "Genforeningen", fordi Sønderjylland blev dansk igen.
28.000 stemte for, at zone 1 skulle være tysk.
De oplevede pludselig at bo i Danmark, ikke Tyskland.
I zone 2 sad der danskere, der håbede, at området ville blive dansk.
100 år efter lever der stadig danske og tyske minoriteter -
- som værner om deres kultur og historie.
Her behandlede vi et anderledes emne, end vi plejer.
Skal vi lave mere om historie? Smid en kommentar og et like, og abonnér.
Og ring med klokken! Så går du ikke glip af de videoer, der er på vej.
