×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Kan lovgivning redde Jorden?

Kan lovgivning redde Jorden?

- Hvad vil vi have? - Klimalov! Nu!

Klimaforandringer er et brandvarmt emne og en udfordring for hele verden.

Blandt partierne i Danmark er der debat om, hvad vi skal stille op.

Et skridt kan være en ny klimalov.

I januar fik et borgerforslag om en ny klimalov rekordhurtigt 50.000 støtter.

Politikerne skulle diskutere det, men det kom der ikke noget konkret ud af.

De fleste partier ønsker en ny klimalov, men de er ikke enige om rammerne.

Når vi taler om en "ny" klimalov, er det, fordi vi allerede har en fra 2014.

Dengang stemte S, EL, SF, R og K for loven.

LA, DF og V sagde nej.

Formålet med klimaloven er, at Danmark i 2050 bliver et lav-emissionssamfund.

Energiforsyningen skal baseres på vedvarende energi -

- og sende langt færre drivhusgasser ud i atmosfæren.

For at nå det mål, lavede politikerne bag klimaloven et klimaråd.

Rådet kommer løbende med gode råd, men det er også det.

Der står ikke i loven fra 2014, hvordan vi skal blive et lav-emissionssamfund.

Klimaloven får stor kritik, fordi den er skrabet for konkrete mål -

- og er alt for vag, hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne.

Det er bl.a., fordi den blev lavet før Parisaftalen fra 2015 -

- der sætter klare mål for udledning af drivhusgasser på verdensplan.

Klimaloven kom også, før EU-Kommissionen sagde -

- at alle EU-lande skulle være CO2-neutrale i 2050.

Faktisk beskæftiger den sig ikke med de internationale mål -

- Danmark har forpligtet sig til for at begrænse global opvarmning.

Kan politikerne så ikke bare lave en opdateret klimalov?

Vi har spurgt alle partierne, om de vil have en ny klimalov.

De fleste svarer ja.

Stram Kurs har ikke svaret. LA og NB vil ikke have en ny klimalov.

Ja-partierne er uenige om delmålene.

Delmål handler kort fortalt om -

- hvor ofte partierne skal mødes for at finde ud af -

- om de er på rette vej i forhold til det store mål om, at EU-landene skal være CO2-neutrale i 2050.

Eller om der skal rettes undervejs.

Det er delmålene, som gør det svært at lave en ny klimalov.

Men hvordan kunne en ny klimalov se ud?

I 2008 gik Storbritannien forrest i klimakampen og vedtog en klimalov -

- der viste sig at være effektiv.

Målet med deres klimalov er -

- at udledningen i 2050 skal være reduceret med 80 % -

- i forhold til, hvad de fyrede ud i atmosfæren i 1990.

Der bliver lavet femårige delmål, "drivhusgasbudgetter" -

- som bestemmer, hvor meget landet må udlede i perioden.

På den måde bliver briternes klimalov regelmæssigt tilpasset -

- så de kan nå deres 2050-målsætning.

Det er vigtigt, at partierne bliver enige -

- hvis Danmark skal være CO2-neutralt inden 2050.

Mens de diskuterer, er der meget, vi almindelige mennesker kan gøre.

Vi kan sortere affald, spare på vandet, undgå madspild -

- tage cyklen og begrænse vores plastikforbrug.

Så er vi på vej mod at mindske CO2 og forhindre, at verden brænder sammen.

Hvis du allerede gør en masse for klimaet, så del det i kommentarfeltet.

Det bliver vi glade for. Måske kan du inspirere andre.

Kan lovgivning redde Jorden? Kann die Gesetzgebung die Erde retten? Can legislation save the Earth?

- Hvad vil vi have? - Klimalov! Nu! - What do we want - Climate law! Now!

Klimaforandringer er et brandvarmt emne og en udfordring for hele verden.

Blandt partierne i Danmark er der debat om, hvad vi skal stille op. There is a debate among political parties in Denmark about what to do.

Et skridt kan være en ny klimalov. One step could be a new climate law.

I januar fik et borgerforslag om en ny klimalov rekordhurtigt 50.000 støtter.

Politikerne skulle diskutere det, men det kom der ikke noget konkret ud af.

De fleste partier ønsker en ny klimalov, men de er ikke enige om rammerne.

Når vi taler om en "ny" klimalov, er det, fordi vi allerede har en fra 2014.

Dengang stemte S, EL, SF, R og K for loven. At the time, S, EL, SF, R and K voted in favor of the law.

LA, DF og V sagde nej.

Formålet med klimaloven er, at Danmark i 2050 bliver et lav-emissionssamfund.

Energiforsyningen skal baseres på vedvarende energi -

- og sende langt færre drivhusgasser ud i atmosfæren.

For at nå det mål, lavede politikerne bag klimaloven et klimaråd.

Rådet kommer løbende med gode råd, men det er også det. The council provides advice on a regular basis, but that's about it.

Der står ikke i loven fra 2014, hvordan vi skal blive et lav-emissionssamfund.

Klimaloven får stor kritik, fordi den er skrabet for konkrete mål - The climate law is heavily criticized for lacking concrete goals

- og er alt for vag, hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne.

Det er bl.a., fordi den blev lavet før Parisaftalen fra 2015 - This is partly because it was created before the 2015 Paris Agreement.

- der sætter klare mål for udledning af drivhusgasser på verdensplan.

Klimaloven kom også, før EU-Kommissionen sagde -

- at alle EU-lande skulle være CO2-neutrale i 2050.

Faktisk beskæftiger den sig ikke med de internationale mål - In fact, it doesn't deal with the international goals -

- Danmark har forpligtet sig til for at begrænse global opvarmning.

Kan politikerne så ikke bare lave en opdateret klimalov?

Vi har spurgt alle partierne, om de vil have en ny klimalov.

De fleste svarer ja.

Stram Kurs har ikke svaret. LA og NB vil ikke have en ny klimalov.

Ja-partierne er uenige om delmålene.

Delmål handler kort fortalt om - In short, sub-goals are about

- hvor ofte partierne skal mødes for at finde ud af -

- om de er på rette vej i forhold til det store mål om, at EU-landene skal være CO2-neutrale i 2050.

Eller om der skal rettes undervejs. Or if corrections need to be made along the way.

Det er delmålene, som gør det svært at lave en ny klimalov. It's the milestones that make it difficult to create a new climate law.

Men hvordan kunne en ny klimalov se ud?

I 2008 gik Storbritannien forrest i klimakampen og vedtog en klimalov -

- der viste sig at være effektiv.

Målet med deres klimalov er -

- at udledningen i 2050 skal være reduceret med 80 % -

- i forhold til, hvad de fyrede ud i atmosfæren i 1990.

Der bliver lavet femårige delmål, "drivhusgasbudgetter" -

- som bestemmer, hvor meget landet må udlede i perioden. - which determines how much the country is allowed to emit during the period.

På den måde bliver briternes klimalov regelmæssigt tilpasset - In this way, the UK's climate law is regularly adapted

- så de kan nå deres 2050-målsætning.

Det er vigtigt, at partierne bliver enige -

- hvis Danmark skal være CO2-neutralt inden 2050.

Mens de diskuterer, er der meget, vi almindelige mennesker kan gøre. While they argue, there's a lot we ordinary people can do.

Vi kan sortere affald, spare på vandet, undgå madspild -

- tage cyklen og begrænse vores plastikforbrug.

Så er vi på vej mod at mindske CO2 og forhindre, at verden brænder sammen.

Hvis du allerede gør en masse for klimaet, så del det i kommentarfeltet.

Det bliver vi glade for. Måske kan du inspirere andre.