Kan klimaaktivisten overbevise svineavleren om, at vi skal spise mindre kød?
Jeg er nervøs for at blive konfronteret med det.
Hvorfor skal du bestemme, hvad der skal på Peters tallerken?
Jeg skal ikke bestemme noget. Det er, hvad forskningen siger.
- Du er klimaaktivist og veganer. - Jeg spiser plantebaseret.
Klimaet er i sammenbrud. Vi skal have færre landbrugsdyr.
Vi skal ned til en konventionel landmand.
I skal spise frokost og enes om, hvordan I kan redde klimaet sammen.
Der mangler tre ingredienser til en frokost.
Frisk basilikum, rugbrød og nogle nødder.
En god måde at få en dialog på er dejlige øl.
- Det er plantebaseret. - Vegansk.
Fyldt med plastic. Den nye version har mindre plastic.
Det kan genanvendes, hvis vi affaldssorterer.
Men er du 100 % klimavenlig, tager du den, ikke?
- Man skal ikke gøre det 120 %. - Godt, så har vi alt.
Jeg er nervøs for at blive konfronteret med det.
Vi bliver nok meget uenige om landbruget.
Så er vi ankommet.
- Hej. - Velkommen til.
Kom indenfor.
Vi kan lige få en bid mad.
- Hvad har du med? - Roastbeef.
Leverpostej. Og dejlige frikadeller.
Det mest danske: kartoffelmad.
Jeg har veganske drikkevarer med.
Jeg har en naiv drøm om, at de kan blive enige om -
Jeg har en naiv drøm om, at de kan blive enige om -
- hvordan de kan redde klimaet.
Produktionen af dyr skal halveres frem mod 2030.
Der skal komme strukturelle reguleringer -
- som gør det nemmere og billigere at tage et klimavenligt valg.
Hvordan skal man holde hånden under nogen som Peter?
Man skal støtte et landbrug, som er klimavenligt.
Skal jeg videreudvikle produktionen eller skære ned?
Jeg mener, det skal udvikles til et mindre udledende landbrug.
Man skal ikke lovgive sig til, at folk spiser mindre kød.
Og man skal ikke lovgive til ikke at producere grise.
I 2019 var Danmark den 4.-største eksportør af svinekød.
På et år ender over 30 mio. grise i udenlandske køleskabe og frysere.
Jeg har en 50-50-tallerken. Sælg mig den her mad.
Kartofler er klimavenlige at producere, ret sunde.
Peter, du har givet mig roastbeef.
Der er ikke så lang en historie. Jeg elsker bare smagen.
- Hvad med klimaaftrykket? - Der er klimaaftryk på alt.
Meget mad giver et stort aftryk. Ikke noget mad giver lavere aftryk.
Det afhænger af, hvad man putter i munden.
- Der er mere aftryk på den her mad. - Det benægter jeg ikke.
Alle madvarer har et klimaaftryk.
Aftrykket fra det ikkeanimalske er lavere end det fra de animalske.
Produktionen af et kilo svinekød udleder 4,6 kilo CO2.
Jeg skal da have friheden til selv at vælge klimaaftryk.
Er det vigtigere end at redde klimaet?
Vi skal alle tage et ansvar. Det vigtigste er at tænke sig om.
Man behøver ikke at være ekstrem.
Hvis man kan lide at spise roastbeef, skal man have lov til det.
Ingen skal bestemme, hvad jeg spiser.
Hvordan skal vi så redde klimaet?
Folk skal bruge sund fornuft, men Danmark kan ikke redde hele verden.
Kunne landbruget ikke nøjes med halvt så meget kød?
Vi laver ikke kødet til danskerne.
Vi producerer kød, mælk, smør, ost, kyllinger og mange andre ting -
- og tjener penge til Danmarks velfærd.
Hvorfor skal landbruges så have så meget støtte?
- Jeg synes ikke, vi skal støttes. - Sådan. Der er vi enige.
Hvis du kun fjerner støtten i ét land, ødelægger du landbruget.
- Vi skal ikke ødelægge landbruget. - En ting til er vi enige om.
Skål på enigheder.
Danmark underskrev Parisaftalen i 2015 sammen med 195 andre lande.
Vi har forpligtet os til at holde den globale opvarmning på under 2 grader.
Et bredt flertal i Folketinget blev enige om -
- at vi i Danmark skal reducere vores CO2-udslip med 70 % frem til 2030.
Det er målt i forhold til niveauet i 1990.
Skal det ikke blive dyrere at købe de mere klimaskadende varer?
Man skal ikke beskatte folk til at tvinge dem til at gøre noget.
Så bliver det en totalitær stat.
Er det ikke sådan, Danmark er? Der er skatter på tobak og sukker.
Jo, men jeg er ikke færdig.
Hvis der er ting, det giver mening at lægge afgift på -
- skal man bare gøre det med omtanke.
Hvorfor skal du bestemme, hvad der ender på Peters tallerken?
Jeg skal ikke bestemme noget. Det er, hvad forskningen siger.
Du kalder på strukturelle forandringer fra politisk hold.
Du anbefaler fx, at man halverer kødproduktionen.
Der skal lovgivning til for at halvere produktionen.
Ja, og det går jeg ind for, for vi har 9 år til at nå målet på 70 %.
Min mission er at få jer til at gå i konstruktiv dialog om -
- hvad man kunne gøre på et landbrug.
Kan vi ikke kigge på en af dine svinestalde?
For at se grisene skal vi op på en rampe.
Det her er byboere på landet.
- Hvor mange svin har du her? - 300 søer.
I den anden afdeling er der 200 søer.
De her søer producerer 23.000-24.000 grise om året.
Maden, grisene får, er en blanding af hvede, byg, mineraler og sojaskrå.
Hvert år importerer vi 1,4 mio. tons sojaskrå fra Sydamerika.
Ifølge et studie giver svinefoder et højere klimaaftryk per kilo kød -
- sammenlignet med kvæg- og kyllingefoder.
Mere klimavenligt foder vil kunne reducere aftrykket markant.
Hvorfor fodrer du dem stadig med sojaskrå?
Fordi der ikke er mange alternativer. Det skal der gøres noget ved.
Det antal dyr, der bliver produceret i verden, skal også sættes ned.
Men I er enige om, at der skal iværksættes fra politisk hold -
- bedre alternativer til fx sojaskrå.
Politisk hold med forskning, så vi ikke bruger soja i fremtiden.
Og også regulering i forhold til, om man må importere soja.
Så vil det gå hurtigere.
Hvis det er på europæisk plan, er vi også enige der.
Nogle synes, du virker lidt naiv -
- når du ikke ved, hvor pengene skal komme fra.
Det er meget, hvis folk forventer, at jeg har en økonomisk plan for -
- hvordan vi skal udvikle landbruget.
Eksperter har sagt, at udviklingen både er nødvendig og mulig.
Det er nemt at sige, at alt skal være plantebaseret.
Det har ikke været nemt at sætte sig ind i alle de her ting.
Hvad tænker du? Skal Danmarks fremtid være kødfri?
Er du gået den kødfri vej, eller elsker du bacon?
Del det med os i kommentarfeltet.
