×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Hvorfor har Danmark ikke atomvåben?

Hvorfor har Danmark ikke atomvåben?

Sådan vil det lyde, hvis en atommagt trykker på knappen.

Men hvorfor har Danmark egentlig ikke atomvåben?

Der er fem anerkendte atommagter:

Storbritannien, Frankrig, USA, Rusland og Kina.

Men også Nordkorea, Indien og Pakistan har atomvåben.

Israel vil hverken be- eller afkræfte, at man har det -

- selvom de ifølge eksperter har.

USA udviklede atomvåben under 2. Verdenskrig -

- for at vinde krigen hurtigst muligt.

Sovjetunionen ville som stormagt have sit eget atomvåben.

Derefter startede et kapløb.

Storbritannien og Frankrig ville gerne bevare stormagtstatus -

- og udviklede derfor atomvåben.

Kina hoppede på atomvåbenbølgen -

- fordi landet følte sig truet af Sovjetunionen.

Pakistan og Indien er konkurrenter -

- og udviklede atomvåben for at holde hinanden i skak.

Israel menes at have fået atomvåben, fordi landet anser sig for -

- at være i eksistentiel fare fra den arabiske verden -

- som har angrebet Israel flere gange.

Nordkorea udviklede atomvåben for at sikre sin overlevelse -

- og forbedre sin forhandlingsposition over for stormagterne.

Det er der flere grunde til.

Danmark var som NATO-land beskyttet af forsvarsalliancens atomparaply.

Den politiske stemning betød, at vi ikke ville have atomvåben på dansk jord.

Men i 50'erne kunne vi godt have haft nogle af USA's atomvåben her.

Politikerne overvejede det, men sagde nej tak.

Det kunne have givet militære fordele, men der var også en risiko.

Under Den Kolde Krig var Danmark en frontlinjestat.

Sovjet holdt øje med Danmark, da Bornholm lå tæt på deres grænse.

Og adgangen til de danske bælter var strategisk vigtig for Sovjets flåde.

Det sovjetiske militær havde atomvåben rettet mod Danmark dengang.

USA og Sovjetunionen -

- og siden Rusland, har forhandlet atomnedrustning siden 70'erne.

De har reduceret antallet af atomsprænghoveder og raketter.

Ifølge eksperter var der flest atomvåben midt i 80'erne.

Ca. 70.000 atomsprænghoveder.

I dag er der ca. 14.500 tilbage fordelt på alle atomvåbenmagterne.

USA og Rusland har ca. 1800 atomvåben stående klar til affyring.

Dertil kommer Indiens og Pakistans. De anslås at have over hundrede hver.

Hvor mange Nordkorea har, vides ikke.

Kina har atomoprustet i mange år.

Et hurtigt kig på Hiroshima et år efter atombomben blev kastet.

Det er umuligt at vurdere risikoen for, at der bliver brugt atomvåben igen.

Men ét er sikkert: Det tager ikke meget mere end en kaffepause -

- fra en atommagt føler sig truet, til den har udslettet det land, truslen er fra.

Hvorfor har Danmark ikke atomvåben?

Sådan vil det lyde, hvis en atommagt trykker på knappen.

Men hvorfor har Danmark egentlig ikke atomvåben?

Der er fem anerkendte atommagter:

Storbritannien, Frankrig, USA, Rusland og Kina.

Men også Nordkorea, Indien og Pakistan har atomvåben.

Israel vil hverken be- eller afkræfte, at man har det -

- selvom de ifølge eksperter har.

USA udviklede atomvåben under 2. Verdenskrig -

- for at vinde krigen hurtigst muligt.

Sovjetunionen ville som stormagt have sit eget atomvåben.

Derefter startede et kapløb.

Storbritannien og Frankrig ville gerne bevare stormagtstatus -

- og udviklede derfor atomvåben.

Kina hoppede på atomvåbenbølgen -

- fordi landet følte sig truet af Sovjetunionen.

Pakistan og Indien er konkurrenter -

- og udviklede atomvåben for at holde hinanden i skak.

Israel menes at have fået atomvåben, fordi landet anser sig for -

- at være i eksistentiel fare fra den arabiske verden -

- som har angrebet Israel flere gange.

Nordkorea udviklede atomvåben for at sikre sin overlevelse -

- og forbedre sin forhandlingsposition over for stormagterne.

Det er der flere grunde til.

Danmark var som NATO-land beskyttet af forsvarsalliancens atomparaply.

Den politiske stemning betød, at vi ikke ville have atomvåben på dansk jord.

Men i 50'erne kunne vi godt have haft nogle af USA's atomvåben her.

Politikerne overvejede det, men sagde nej tak.

Det kunne have givet militære fordele, men der var også en risiko.

Under Den Kolde Krig var Danmark en frontlinjestat.

Sovjet holdt øje med Danmark, da Bornholm lå tæt på deres grænse.

Og adgangen til de danske bælter var strategisk vigtig for Sovjets flåde.

Det sovjetiske militær havde atomvåben rettet mod Danmark dengang.

USA og Sovjetunionen -

- og siden Rusland, har forhandlet atomnedrustning siden 70'erne.

De har reduceret antallet af atomsprænghoveder og raketter.

Ifølge eksperter var der flest atomvåben midt i 80'erne.

Ca. 70.000 atomsprænghoveder.

I dag er der ca. 14.500 tilbage fordelt på alle atomvåbenmagterne.

USA og Rusland har ca. 1800 atomvåben stående klar til affyring.

Dertil kommer Indiens og Pakistans. De anslås at have over hundrede hver.

Hvor mange Nordkorea har, vides ikke.

Kina har atomoprustet i mange år.

Et hurtigt kig på Hiroshima et år efter atombomben blev kastet.

Det er umuligt at vurdere risikoen for, at der bliver brugt atomvåben igen.

Men ét er sikkert: Det tager ikke meget mere end en kaffepause -

- fra en atommagt føler sig truet, til den har udslettet det land, truslen er fra.