Hvordan påvirker det amerikanske valg dig?
Forestil dig en verden uden USA.
Okay, USA fylder åbenbart rimelig meget.
Den 3. november er der valg i USA. Du tænker måske: Hvad så?
Men det betyder noget for os, om det bliver Donald Trump -
- eller Joe Biden, der bliver præsident.
Jeg køber tit ting fra USA. Og i USA er de også vilde med danske varer.
USA var i 2019 det land, Danmark eksporterede allermest til -
- foran Tyskland og Sverige på 2.- og 3.-pladsen.
I alt eksportere vi for 157,6 mia. kr. til USA i 2019.
Det var især medicinske produkter, vindmøller, høreapparater -
- søtransport og fødevarer som blåskimmelost.
Danabluen er den største produktion, vi har.
Ved at sætte amerikanernes job og virksomheder først.
Han har flere gange styret mod handelskrig med Kina.
Præsident Trump trykkede i dag på toldknappen.
I 2018 indførte han told på stål og aluminium fra Europa -
- for at beskytte USA's virksomheder, fx bilindustrien.
Som modsvar har EU lagt 25 % told på en række varer fra USA -
- fx peanutbutter, makeup såsom læbestift, majs, tøj.
Og whisky og cigaretter.
Det er varer som dem, der bliver dyrere.
232,5 skal jeg bede om.
Hvis det er varer fra USA, køber jeg dem. De er bedre.
En enkelt jydekylling kan jeg købe, men ellers altid amerikansk.
For dansk økonomi er det ikke fedt med en handelskrig med USA.
Cirka 90.000 job i Danmark er et resultat af samhandel med USA.
Et par cowboybukser og en sweatshirt. Det skal have et amerikansk islæt.
Hvad så, hvis Trump genvælges? Det er ret spekulativt -
- om der lægges told på flere varer.
Men Trump vil gå langt for at beskytte USA's virksomheder.
Biden har været stor tilhænger af frihandel, men er blevet skeptisk.
Men han vil gerne lave aftaler, som gavner både USA og Europa -
- og kritiserer Trump for at føre handelskrig mod allierede.
Nogle af de soldater, der uddannes her, skal måske sendes i krig.
Vi går i krig, hvis vores allierede har brug for, at vi bidrager.
USA er vores vigtige allierede.
Hvis USA går i krig, bidrager vi med tropper.
Sådan har det ofte været. USA behøver ikke at presse os.
Vi gør det selv, viste en undersøgelse -
- af de krige, vi har deltaget i i Irak, Afghanistan og Kosovo.
Skal vi mere eller mindre i krig, alt efter hvem der bliver præsident?
Svært at svare på, men de er begge kritiske over for endeløse krige -
- som i Irak og Afghanistan, der ikke har nogen bagkant.
Trump vil trække soldaterne ud af de to lande.
Biden vil have, at de bliver og fokuserer på at bekæmpe terrorisme.
Danske soldater udsendes i dag bl.a. til Afrika og Irak -
- for at uddanne lokale styrker.
Lad os satse på, at vi aldrig får brug for at hænge ud her.
USA er vores vigtige sikkerhedspolitiske partner.
Fx fordi USA historisk set har været verdens politibetjent -
- og hjalp Europa med genopbygningen efter 2. verdenskrig.
Danmark er beskyttet mod trusler igennem NATO -
- hvor landene hjælper hinanden i konflikter.
Her har USA de største guns.
Fortsætter Trump, er NATO's skæbne lidt usikker.
Han kan ikke bestemme, at USA skal ud af NATO, men han foreslår det.
Han kritiserer, at 21 medlemslande ikke lever op til en aftale om -
- at betale 2 % af landets BNP til at opbygge et forsvar.
Men et NATO uden USA får store konsekvenser for et land som Danmark.
Det skaber usikkerhed og kan styrke Ruslands magtposition.
Joe Biden vil ikke forlade NATO.
Men han vil presse på for at få landene til at leve op til de 2 %.
Vi presser på over for USA på klimaet.
Måske køber du vegansk mad, sorterer skrald eller kører i elbil.
Når vi ser på verdens CO2-udledning, står Danmark kun for 0,1 %.
Man USA står for omkring 14 % af den samlede CO2-udledning.
De er dem, der udleder næstmest CO2 i verden.
Det bliver en svær kamp, hvis ikke USA reducerer deres CO2-udledning.
Det er ikke det, Trump vågner svedig op om natten over.
Han indfriede i 2017 sit valgløfte om -
- at trække USA ud af aftalen om at begrænse global temperaturstigning -
- som han mener er for dyr for USA.
Med Trump skal vi ikke regne med, at klimaet får førsteprioritet.
Biden lover, at klimaet vil få en del mere opmærksomhed -
- og USA skal tilbage i Paris-aftalen.
Og han vil investere stort i grøn energi, fx vindmøller -
- som Danmark er førende i.