Giver borgerforslag os et stærkere demokrati?
Lad os sige, at du har den bedste idé til en ny lov i Danmark.
Det kunne være medvind på alle cykelstierne.
Hvis du gerne vil have det indført, er der nogle veje at gå.
Du kan skrive eller ringe til politikerne og prøve at overtale dem.
Men i Danmark har vi også en anden mulighed. Enter borgerforslag.
Det er for eksempel: "Gør organdonation et aktivt fravalg".
"Gør cykelhjelm lovpligtigt" og "Afskaf borgerforslag".
Her kan dit forslag også ligge. Der er bare lige en enkelt detalje.
Sandsynligheden for, at et borgerforslag når til Christiansborg, er enormt lille.
Det her er Uffe Elbæk. Tidligere kulturminister og partiformand.
Det var mig, der var forslagsstiller til borgerforslag.dk.
Det var han i 2014. Dengang blev det kaldt Åbent Ministerium.
Forslaget blev ikke vedtaget.
Men i 2016 foreslog et bredt spektrum af partier "borgerforslag".
Det blev enstemmigt vedtaget i Folketinget i december 2017.
I januar 2018 så hjemmesiden borgerforslag.dk dagens lys.
Her kan man se, støtte og oprette forslag til ændringer i lovgivningen.
Ambitionen er at give borgerne en direkte mulighed for at bestemme -
- hvad vi skal diskutere i folketingssalen.
Det kunne for eksempel være medvind på cykelstierne.
Men der er lang vej, hvis dit forslag skal nå til folketingssalen.
Processen kan inddeles i fem faser.
Den første fase er, når du stiller dit borgerforslag.
I næste fase inviterer du 3-10, som vil stå bag forslaget sammen med dig.
I tredje fase tjekker Folketingets Administration dit borgerforslag.
Borgerforslaget skal fx stå på dansk og være forståeligt.
Hvis borgerforslaget bliver godkendt -
- har forslaget 180 dage til at indsamle 50.000 underskrifter.
Her kan borgerforslaget så gå én af to veje.
Hvis ikke det når mindst 50.000 underskrifter på de 180 dage -
- flyttes det til et arkiv over udløbne indsamlinger.
Du kan stille forslaget på ny, hvis du virkelig tror på det.
Får dit borgerforslag de 50.000 og klarer endnu en gennemgang -
- skal partierne tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget.
Et borgerforslag, der nåede hele vejen, var det om at afskaffe uddannelsesloftet.
Forslaget blev godt nok nedstemt af Folketinget.
Men faktisk blev uddannelsesloftet efterfølgende afskaffet.
Siden indførslen af borgerforslag har hjemmesiden fået over 800 forslag.
Og lovforslagene har indsamlet mere end 2,6 millioner stemmer.
Men det er de færreste af forslagene, der faktisk når de 50.000.
Gennemsnitligt får et borgerforslag kun lidt over 3.000 stemmer.
Indtil videre har 22 af de over 800 forslag nået grænsen.
Så dit borgerforslag har tre procent chance for at nå til Folketinget.
Man skal vurdere, hvad pengene bliver brugt til.
Får vi ikke mere demokrati, kunne vi måske bruge pengene bedre.
Det her er Kasper Møller Hansen. Han er professor i statskundskab og valgforsker.
Han kritiserer ordningen med borgerforslag.
Ofte kan et borgerforslag genere en masse politisk debat.
Men jeg ser ikke meget fornyelse i den politiske debat.
Det har ikke skabt, at folket kan komme ind og have indflydelse.
Noget af kritikken går på, at ordningen er overflødig i Danmark -
- fordi vi i forvejen har let ved at komme i dialog med vores politikere -
— for eksempel via mail eller sociale medier.
Borgerforslag er en kanal, som er lidt for de etablerede interesser.
Nogle organisationer skal støtte et borgerforslag -
- for at skabe den opmærksomhed, de 50.000 underskrifter kræver.
Den kritik kan en af grundlæggerne til borgerforslag ikke helt genkende.
Hvad er problemet? De bruger den her ordning.
Vi skal da være glade for, at en borger foreslår en god idé -
- og får 50.000 andre til at synes, at det her er rigtigt -
- eller at en interesseorganisation eller forening siger:
"Den her dagsorden skal politikerne diskutere for rullende kameraer."
Og de så får 50.000 til at bakke det op.
What's not to like?
Er du interesseret i politik, så kig på den her playliste.
Skriv, hvis du har en idé til et politisk emne, vi skal tage fat på.
Like og subscibe, hvis du kunne lide den her video.
