Danmark tjener milliarder på vores blod og spyt
Under København ligger biologiske prøver -
- i frysere ved -187 grader.
Blod, spyt urin og hud.
Her er flere end 10 mio. prøver fra bl.a. mig og nok også dig.
Danmarks Nationale Biobank er en af verdens største.
Den er forbundet med flere i Det Nationale Biobankregister.
Registret indeholder flere end 25 mio. prøver fra danskere.
Det er et slaraffenland for forskere.
For prøverne er grundlag for udvikling af medicin -
- som Danmark tjener milliarder på.
Men hvordan kan blod og spyt være så meget værd?
Hvis du er født efter 1981, ligger der højst sandsynligt en blodprøve fra dig.
Når et barn fødes, tager man en blodprøve -
- for at tjekke for sjældne sygdomme.
Den sendes til Biobanken.
Men du har nok flere prøver liggende i Biobanken.
For Sundhedsloven tillader, at restmateriale, fx en blodprøve -
- må gemmes og udleveres til fremtidig forskning.
Men dit blod er dit, så du har nogle rettigheder.
Du har ret til at se oplysninger, som er registreret om dig.
Jeg har kontaktet Biobanken for at finde ud af -
- hvad de har af prøver på mig.
Det er 14 dage siden, men de er ikke vendt tilbage.
Lad os se, hvad Biobankregistret egentlig er.
Det indeholder informationer fra biobanker i landet.
Udover mange millioner prøver -
- indeholder det også informationer fra cpr-systemet.
Hvis jeg er forsker og skal undersøge en sygdom -
- kan jeg se, hvor mange prøver der ligger i biobankerne -
- fra personer, der har haft den sygdom.
Fordi der er så mange prøver, er der en god chance for -
- at finde materiale fra folk, der har haft den sygdom -
- før, under og efter de har haft den.
Prøverne kan forbindes med andre data.
Så har jeg et fyldestgørende billede af sygdommen.
Danmark er uofficielle verdensmestre i sundhedsdata.
Cpr-numret kan bruges til at indsamle mange data.
Så forskere står i kø efter blod og spyt fra dig og mig.
Hvis du tænker, det lugter af penge, har du ret.
Medicinalindustrien er en kæmpe vækstmotor.
Eksporten af medicin stikker af fra andre erhverv -
- som tøj, kød, råolie og industrimaskiner.
På 10 år er eksporten gået fra 40 mia. til 126 mia. i 2019.
Udviklingen går kun én vej.
Skiftende regeringer vil styrke medicinalindustrien -
- fordi her er mange milliarder at hente -
- på baggrund af vores sundhedsdata.
Her kommer biobanker og register ind i billedet.
Ved at stille data til rådighed håber politikerne to ting.
At det kan styrke danske medicinalvirksomheder.
At det kan lokke flere virksomheder til i fremtiden -
- og skabe mere vækst og økonomisk fremgang.
Nu tænker du: Hvis der ligger prøver på mig, er det vel godt -
- hvis det kan hjælpe os. Så hvad er problemet?
Presset på Facebook vokser.
41.000 har fået videregivet personlige oplysninger.
87 mio. brugeres data blev høstet af Cambridge Analytica.
Data er mere værdifuldt end nogensinde.
Google og Facebook kan skræddersy annoncer -
- til det, du lige har googlet. Eller snakkede du bare om det?
Tænk på kunstig intelligens, internet of things og big data.
Nogle mener, værdien af data har overhalet værdien af olie.
Så det kunne være interessant at vide, hvor dine data er -
- og hvad de bruges til.
Vil du vide, hvad der er indsamlet af prøver på dig -
- er der et link til en side, som mine kolleger har bygget.
Du svarer på nogle spørgsmål og finder så dine data.
Der er også et link til, hvis du ikke ønsker at være med.
Hvis du kunne lide videoen, så husk at 'like'. Og bare rolig.
Jeg stjæler ikke dit fingeraftryk.
