Parte (5)
- Hvad vil du råde mig til at besøge? Han spurgte.
- Planet Earth, svarede geograf. Hun har et godt omdømme. . .
Og peti prins gik bort, tænker på hans blomst.
KAPITEL 16
Så den syvende planet var Jorden.
Jorden er ikke bare en almindelig planet! elleve konger kan tælle, der (ikke at forglemme, naturligvis, de afrikanske konger), syv tusinde geografer, ni hundrede tusinde forretningsfolk syv og en halv million drankere, tre hundrede to milliarder voksne.
For at give dig en idé om dimensionerne af alverden jeg vil fortælle dig, at før opfindelsen af elektricitet var det nødvendigt at opretholde på alle seks kontinenter, en veritabel hær af fire hundrede tres-2500 og elleve lightere gadebelysning.
Set fra en afstand det gjorde en glimrende effekt. Bevægelserne i denne hær ville blive reguleret som dem i en opera ballet. Først kommer årsskiftet Lamplighters i New Zealand og Australien. Så disse, efter at have tændt deres lanterner, gik ud til at sove. Indtast derefter for deres trin i dansen Lamplighters i Kina og Sibirien. Så de også ville blive vinkede tilbage i kulissen. Så kom turen til russiske Lamplighters og Indien. Så dem af Afrika og Europa. Så dem af Sydamerika. Så dem af Nordamerika. Og de aldrig tog fejl i deres rækkefølge udseende. Det var stor.
Kun Lamplighter af det indre gadelampe Nordpolen, og hans kollega af det indre lampe på Sydpolen, førte livet for slid og pleje: De arbejdede to gange om året.
KAPITEL 17
Når man ønsker at være vittig, undertiden vi lyv lidt. Jeg har ikke været meget ærlig i fortæller dig Lamplighters. Jeg kan give en falsk idé om vores planet til dem, der ikke kender det. Mænd optager meget lidt plads på jorden. Hvis de to milliarder mennesker, der bebor jorden stod og lidt stramme, ligesom et møde, de kunne nemt blive sat i en offentlig plads tyve miles lang og tyve miles bred. Vi kunne proppe menneskeheden på den mindste ø i Stillehavet.
Store mennesker, selvfølgelig, vil ikke tro dig. De forestiller sig, at de meget plads. De selv så vigtig som baobabs. Du bør råde dem til at gøre det math. De elsker tal, der vil behage dem. Men du behøver ikke spilde din tid på denne ekstra opgave. Det er nytteløst. Du har tillid til mig.
Den lille prins, en gang på jorden, var overrasket over at se nogen. Han havde allerede bange for at have den forkerte planet, når en måne-farvet ring glimtede over sandet.
- Godnat, sagde den lille prins høfligt.
- Godnat sagde slangen.
- Hvad planet er jeg faldet? spurgte den lille prins.
- På Jorden, Afrika, svarede slangen.
- Ah! . . . Der er ingen mennesker på Jorden?
- Her er ørkenen. Der er folk i ørkenen. Jorden er stor, sagde slangen.
Den lille prins satte sig på en sten og kiggede op på himlen:
- Jeg spekulerer, siger han, hvis stjernerne er tændt, så alle en dag finde hans. Kig på min planet. Det er lige over os. . . Men da det er langt!
- Hun er smuk, sagde slangen. Hvad laver du her?
- Jeg har problemer med en blomst, sagde den lille prins.
- Ah! sagde slangen.
Og de var tavse.
- Hvor er mændene? endelig sagde den lille prins. Det er lidt ensomt i ørkenen. . .
- Det er også ensom blandt mænd, sagde slangen.
Den lille prins så lang tid:
- Du er en sjov dyr, sagde han endelig, så tynd som en finger. . .
- Men jeg er mere magtfulde end finger en konge, sagde slangen.
Den lille prins smilede:
- Du er ikke meget magtfulde. . . du ikke engang ben. . . du kan ikke engang rejse. . .
- Jeg kan tage dig længere end et skib, sagde slangen.
Det viklet omkring den lille prins ankel, som en gylden armbånd
- Hvem jeg rører, jeg går til det Land, hvorfra han kom, sagde han igen. Men du er ren og du kommer fra en stjerne. . .
Den lille prins svarede ikke.
- Du flytter mig til medlidenhed du er så svag på denne jord lavet af granit. Jeg kan hjælpe dig en dag, hvis du fortryder dit planet også. Jeg kan. . .
- Oh! Jeg forstod meget godt, sagde den lille prins, men hvorfor har du altid tale i gåder?
- Jeg løse dem alle, sagde slangen.
Og de var tavse.
KAPITEL 18
Den lille prins krydsede ørkenen og mødte med kun én blomst. En blomst med tre kronblade, en blomst af ingenting. . .
- Hej, sagde den lille prins.
- Hej, sagde blomsten.
- Hvor er mændene? høfligt spurgte den lille prins.
Blomsten havde engang set en campingvogn passerer
- Mænd? Der er, tror jeg, seks eller syv. Jeg har bemærket det år siden. Men man ved aldrig hvor man kan finde dem. Vinden blæser dem. De har ingen rødder, det generer dem en masse.
- Farvel, sagde den lille prins.
- Farvel, sagde blomsten.
KAPITEL 19
Den lille prins klatrede et højt bjerg. De eneste bjerge, han nogensinde havde kendt var de tre vulkaner, som kom til ham i knæet. Og han brugte den udslukte vulkan som en fodskammel. "Fra et bjerg så højt som denne, sagde han så, skal jeg se, hvor pludselig hele planeten og hele menneskeheden. . . "Men han så ikke noget af rock, der blev skærpet som nåle.
- Hej, sagde han høfligt.
- Hej. . . Godmorgen. . . Godmorgen. . . svarede ekko.
- Hvem er du? sagde den lille prins.
- Hvem er du. . . hvem er du. . . hvem er du. . . svarede ekko.
- Be mine venner, jeg er alene, sagde han.
- Jeg er alene. . . Jeg er alene. . . Jeg er alene. . . svarede ekko.
"Hvad en fremmed planet! Han tænkte dengang. Det er alt tørt, og helt spidse, og helst salt.
Og mennesker har ingen fantasi. De gentager, hvad de får at vide. . . Derhjemme havde jeg en blomst, hun altid var den første. . . "
KAPITEL 20
Men det skete, at den lille prins, der har lang tid gennem sand og klipper og sne endelig opdagede en vej. Og alle veje fører til mænd.
- Godmorgen, sagde han.
Det var en blomsterhave af roser.
- Hej, sagde roserne.
Den lille prins stirrede på dem. De alle lignede hans blomst.
- Hvem er du? dem spurgte han, forbløffet.
- Vi er roser, sagde roserne.
- Ah! sagde den lille prins. . .
Og han følte sig meget ulykkelig. Hans blomst havde fortalt ham, at hun var alene i hans slags i universet. Og her var fem tusinde, alle ens, i en enkelt haven!
"Det ville være meget irriteret, sagde han, hvis hun så det. . . Hun ville hoste en masse og ville foregive at dø for at undslippe latterliggørelse. Og jeg bør være forpligtet til at foregive at pleje, fordi ellers, at ydmyge mig selv også, ville hun virkelig tillade sig at dø. . . "
Så sagde han igen, "Jeg troede, jeg var rig fra en enkelt blomst, og jeg har en almindelig rose. Det og mine tre vulkaner, der kommer op til mit knæ, og hvoraf den ene, måske uddøde for evigt, er det ikke gøre mig en meget stor prins. . . "Og han lagde sig i græsset og græd.
KAPITEL 21
Det var dengang, at ræven dukkede op.
- Hej, sagde ræven.
- Hej, svarede høfligt den lille prins, der vendte men så intet.
Jeg er her, sagde stemmen, under æbletræet.
Hvem er du? sagde den lille prins. Du er meget smuk. . .
"Jeg er en ræv, ræven sagde.
'Kom og leg med mig, foreslog den lille prins. Jeg er så ked af det. . .
-Jeg Kan ikke lege med dig, sagde ræven. Jeg er ikke tæmmet.
Ah! Pardon, sagde den lille prins.
Men efter refleksion, tilføjede han:
-Hvad Betyder "tæmme"?
-Du Må ikke bor her, sagde ræven, hvad vil du?
Jeg ønsker at finde mænd, sagde den lille prins. Hvad betyder "tæmme"?
-Men, Sagde ræven, de har kanoner, og de jagt. Det er pinligt! Det rejser også høns. Det er deres eneste interesse. Du leder efter kyllinger?
Nej, sagde den lille prins. Jeg leder efter venner. Hvad betyder "tæmme"?
-Det Er en alt for ofte overset, sagde ræven. Det betyder "Opret links. . . "
-Opret Links?
-Selvfřlgelig, Sagde ræven. Du er stadig for mig en lille dreng ligesom hundrede tusinde andre små drenge. Og jeg har ikke brug for dig. Og du havde ikke brug for mig. Jeg er for dig en ræv ligesom hundrede tusinde andre ræve. Men hvis du tæmme mig, så vi skal brug for hinanden. Du vil være for mig unik. Jeg vil være for dig unik. . .
"Jeg begynder at forstå," sagde den lille prins. Der er en blomst. . . Jeg tror, hun tæmmet mig. . .
-Det Er muligt, sagde ræven. Vi ser på Jorden alle mulige ting. . .
Oh! dette er ikke på Jorden, sagde den lille prins. Ræven syntes ganske fascineret:
-På Anden planet?
Ja.
-Der Hunters på denne planet?
-Nej.
-Det Er interessant! Og høns?
-Nej.
-Intet er perfekt, sukkede ræven.
Men han kom tilbage til sin idé
-Min Livet er ensformigt. Jeg jage kyllinger, mænd jage mig. Alle kyllinger er blot ens, og alle mennesker er ens. Så jeg er lidt kede. Men hvis du tæmme mig, vil mit liv være solrigt. Jeg kender lyden af skridt, der vil være forskellige fra alle andre. Andre ikke gøre mig krybe. Med venlig vil kalde mig ud af min hule som musik. Og se! Ser du, der, markerne hvede? Jeg spiser ikke brød. Hvede for mig er ubrugelig. Hvede felter ikke minde mig. Og det er trist! Men du har gyldent hår. Wonderful, der vil være, når du har tæmmet mig! Hveden, der er gylden, vil minde mig om dig. Og jeg elsker at lytte til vinden i hvede. . .
Ræven tav og længe på den lille prins:
-Hvis Venligst. . . tæmme mig! sagde han.
-Jeg Er villig, svarede den lille prins, men jeg har ikke meget tid. Jeg har venner til at opdage og mange ting at vide.
-on Knows at ting, som vi tæmme, sagde ræven. Mænd har ikke længere tid til at vide noget. De køber ting hele klar gjort i butikkerne. Men da den ikke eksisterer for at købe venskab, mænd har flere venner. Hvis du vil have en ven, tæmme mig!
-Hvad Gør vi? sagde den lille prins.
-Det Skal være meget tålmodig, svarede ræven. Først vil du sidde ned på en lille afstand fra mig, ligesom at der i græsset. Jeg ser dig fra hjørnet af øjet og siger ingenting. Sprog er kilden til misforståelser. Men hver dag, vil du sidde lidt tættere. . .
Den næste dag den lille prins tilbage.
- Det ville have været bedre at komme tilbage på den samme time, sagde ræven. Hvis du kommer for eksempel klokken fire om eftermiddagen klokken tre Jeg vil begynde at være lykkelig. Over tiden skrider frem, vil jeg føle sig mere glad. Klokken fire allerede, jeg bekymre og hoppe over; Jeg opdager at prisen på lykke! Men hvis du kommer på noget tidspunkt, skal jeg aldrig, hvad time mit hjerte. . . skal ritualer.
-Hvad En rite? sagde den lille prins.
-Det Er for ofte overset, sagde ræven. Dette er, hvad gør én dag forskellige fra andre dage, en time fra andre timer. Der er et ritual, for eksempel blandt mine fangere. Torsdag de danser med landsbyens piger. Så torsdag er en vidunderlig dag! Jeg har tænkt mig at gå op til vin. Hvis jægerne dansede til enhver tid, ville dagen være ligesom alle, og jeg ville ikke have ferie.
Så den lille prins tæmmet ræven. Og når timen for hans afrejse nærmede:
Ah! sagde ræven. . . Jeg vil græde.
-Det Er din skyld, sagde den lille prins, jeg dårligt ønskede dig, men du ville have mig til at tæmme dig. . .
-Selvfřlgelig, Sagde ræven.
-Men Du kommer til at græde! sagde den lille prins.
-Selvfřlgelig, Sagde ræven.
-Så Du ikke godt!
-J'y Vinder, sagde ræven, på grund af farven på hvede.
Så tilføjede han:
-va Igen på roser. Du forstår nu, at din er unik. Kom tilbage at sige farvel til mig, og jeg vil gøre dig en gave på en hemmelighed.
Den lille prins gik igen på roserne.
-Du Er slet ikke som min rose, du er ikke noget endnu, "sagde han. Ingen har tæmmet dig, og du har tæmmet nogen. Du er ligesom min ræv var. Det var kun en ræv ligesom hundrede tusinde andre. Men jeg gjorde min ven og nu er han enestående i verden.
